Ved Frihedens Stemmes besøg foran Ungdomshuset søndag den 14. maj 2017 var der en autonom, der under det meste af besøget tog opstilling foran Ungdomshuset og marcherede frem og tilbage.
Frihedens Stemme spurgte, hvad han hed, og han svarede: “Mit navn er Rasmus Paludan”. Han ville dog ikke vise legitimation, der kunne bekræfte dette.
Han sagde også: “Goitens Stemme er den eneste sande stemme!”
Ved opslag på Facebook fremstod han med en profil, hvor hans navn var anført som “Ruben de Goit”. Et tip til Frihedens Stemme gjorde opmærksom på, at han også har været vært på programmer på Kanal Hovedstaden. I de programmer fremstår han med navnet “Nicolai de Goit“.
Goitens Stemme er en hadekanal rettet imod Frihedens Stemme. I en af videoerne siger Ruben de Goit: “Rasmus Paludan er en døende person […]”. Senere siger han: “Så pas på dig selv Rasmus!”
På baggrund af hans ytringer, vil Frihedens Stemme rigtigt gerne finde ud af, hvad Ruben de Goit i virkeligheden hedder. Ytringsfrihed er afgørende i et demokrati, men ansvaret for egne ytringer er også vigtigt. Så vi vil gerne finde Ruben de Goits sande identitet, så vi kan stille ham spørgsmål om hans ytringer og om hans adfærd.
En producent på udsendelserne på Kanal Hovedstaden er Nicolai Rasmussen. Frihedens Stemme talte med Nicolai Rasmussen for at få kontakt med “Nicolai de Goit”. Nicolai Rasmussen fortalte, at han ikke kendte “Nicolai de Goits” sande navn, og at han var svær at få kontakt med. Nicolai Rasmussen ville skrive til “Nicolai de Goit” og bede ham kontakte Frihedens Stemme.
Frihedens Stemme fortsætter undersøgelserne med henblik på at få kontakt med “Ruben de Goit”.
Det har ikke været muligt for Frihedens Stemme at få “Ruben de Goits” kommentar til denne artikel.
Be the first to comment on "Hvem er den autonome Ruben de Goit?"