DR bragte i april 2026 en sympatisk artikel om Frihedslistens kandidat Adrian-Silviu Suiugan, der ventede på dansk statsborgerskab. Frihedens Stemme kan nu dokumentere, at samme mand i 2020 blev frifundet i en sag om videresendelse af en video med seksuelt overgrebsmateriale mod en mindreårig pige. Frifindelsen skete med stemmerne 2-1.

DR bragte den 20. april 2026 artiklen “Mens vi venter på ny regering, venter rumænske Adrian på sit statsborgerskab”.

Det handlede om den tidligere kandidat for Frihedslisten i Struer Adrian-Silviu Suiugan.

Artiklen var skrevet af Max Fleischer og Laura Uldahl Aggernæs og fremstillede rumænske Adrian-Silviu Suiugan som et menneskeligt eksempel på en sympatisk udlænding, der ventede på dansk statsborgerskab.

Men Frihedens Stemme kan nu dokumentere, at Adrian-Silviu Suiugan den 7. september 2020 blev frifundet ved Retten i Holstebro i en sag, hvor han var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 om børneporno.

Ifølge dommen var han tiltalt for den 28. februar 2019 via Messenger til Facebook at have sendt en video med seksuelt materiale vedrørende en mindreårig pige. Adrian-Silviu Suiugan nægtede sig skyldig.

Der var talt om en video hvor man ser en “mindreårig pige danse til musik, mens hun tager sit tøj af, hvorefter hun flere gange stikker en kuglepen eller lignende op i sin anus.“

Retten frifandt ham med stemmerne 2-1.

To af rettens medlemmer mente ikke, at der med tilstrækkelig sikkerhed var ført bevis for, at han var skyldig. De lagde navnlig vægt på, at det ikke havde været muligt at oplyse, hvilken IP-adresse der var blevet benyttet på det relevante tidspunkt.

Et medlem af retten ville derimod dømme ham skyldig og fandt, at oplysningerne fra Facebook gjorde det muligt at identificere, hvem der havde sendt videoen.

Der er altså tale om en frifindelse. Det skal understreges.

Men det ændrer ikke på, at DR valgte at gøre Adrian-Silviu Suiugan til genstand for en følelsesbåret artikel om dansk statsborgerskab — uden at læserne fik oplyst, at han få år tidligere havde været tiltalt i en sag om videresendelse af seksuelt overgrebsmateriale mod et barn.

DR-journalister har ikke svaret

Frihedens Stemme har to gange rettet henvendelse til Max Fleischer og Laura Uldahl Aggernæs.

Vi har blandt andet spurgt, om de kendte til dommen, da de skrev artiklen, og om de mener, at oplysningen burde have været nævnt for DR’s læsere.

Vi har også spurgt, om de i dag mener, at deres artikel gav læserne et retvisende billede af den person, som de valgte at bruge som case i en artikel om dansk statsborgerskab.

Max Fleischer og Laura Uldahl Aggernæs har ikke svaret.

Statsborgerskab er ikke en menneskeret

Sagen rejser et principielt spørgsmål.

Dansk statsborgerskab er ikke en automatisk rettighed. Det er den højeste formelle tilknytning til Danmark, som Folketinget kan give en udlænding.

Derfor er det naturligvis relevant, hvem medierne vælger at fremstille som værdige ofre i debatten om statsborgerskab.

Hvis en person tidligere har været tiltalt i en alvorlig sag om materiale med seksuelt indhold vedrørende et barn, bør offentligheden kende den oplysning, når personen bruges som eksempel i en artikel om at blive dansk statsborger — også selv om personen er frifundet.

Frifindelse betyder, at staten ikke har bevist skyld ud over den strafferetlige bevisgrænse. Det betyder ikke, at sagen er irrelevant i en offentlig debat om statsborgerskab, tillid og journalistisk vinkling.

DR valgte følelsen frem for helheden

DR’s artikel havde en klar menneskelig vinkel: en rumænsk mand ventede på dansk statsborgerskab, mens Danmark ventede på en ny regering.

Men den journalistiske fremstilling var ikke neutral, hvis væsentlige oplysninger om hovedpersonen blev udeladt.

Frihedens Stemme mener, at sagen illustrerer et velkendt problem i dansk public service-journalistik: udlændinge fremstilles ofte med maksimal sympati, mens oplysninger, der kunne forstyrre fortællingen, enten nedtones eller udelades.

Spørgsmålet til DR er derfor enkelt:

Vidste journalisterne det ikke?

Eller vidste de det — og valgte alligevel ikke at fortælle det?

Begge dele er et problem.