Kenneth Kristensen Berth er kommet i stormvejr for bl.a. den ret uskyldige bemærkning: “Man foregøgler folk noget forkert, hvis man siger, at det er lige så normalt at være transseksuel eller homoseksuel, som det er at være heteroseksuel”. Så hvad mener Rasmus Paludan om homoseksuelle?

Grundlæggende siger han en selvindlysende sandhed: det er mere normalt at være tiltrukket af det modsatte køn. Jeg vil gerne uddybe, hvad jeg mener:

Seksuel orientering skal ikke være identitet

Jeg mener, at skolen skal formidle fakta om menneskets seksualitet – ikke ideologiske etiketter. Det afgørende er at forstå, at seksuel orientering ikke er en identitet, men blot beskriver, hvem man i en given situation føler sig tiltrukket af eller vælger at have samleje med. Det er et aspekt af menneskets drift, ikke et selvstændigt væsenstræk.

Flertallets biologi og den menneskelige virkelighed

Det store flertal af mennesker oplever tiltrækning til det modsatte køn, og de fleste har samleje med det modsatte køn. Det er ikke et spørgsmål om moral, men om biologi og reproduktion. Hele menneskeslægtens fortsatte eksistens hviler på, at mænd og kvinder søger hinanden. Det er derfor naturligt og statistisk normalt. Når jeg siger, at det er naturligt at være tiltrukket af det modsatte køn, betyder det ikke, at andre tilbøjeligheder skal forfølges eller udskammes. Det betyder blot, at det ikke er sandt, når man påstår, at alle seksuelle variationer er lige udbredte eller lige naturlige. Det er ganske enkelt forkert.

Før moderne etiketter

Begrebet homoseksuel blev først opfundet i midten af 1800-tallet. Før det talte man ikke om “homoseksuelle mennesker” – man talte om handlinger, ikke identiteter. I antikken, i middelalderen og i tidlig moderne tid havde mange mænd sex med andre mænd, men de opfattede sig stadig som mænd blandt kvinder. De gjorde det, der gav dem nydelse eller samhørighed – uden at bygge deres personlighed op omkring det. At gøre seksuel orientering til en identitet er et moderne fænomen, der opstod samtidig med den moderne psykiatri og en stigende trang til at klassificere mennesker. Det er ikke et videnskabeligt nødvendigt begreb, men et kulturelt. Og det har i dag udviklet sig til en identitetspolitik, hvor menneskers samlejevaner bliver gjort til moralske eller politiske markører. Det er en fejltagelse.

Den sunde forståelse

Den sunde og realistiske tilgang er at se seksualiteten som en kraft, der kan tage mange udtryk, men som i sin kerne handler om forening mellem mand og kvinde, og som biologisk set tjener artens videreførelse. At nogle mennesker i perioder eller permanent har lyst i andre retninger, ændrer ikke ved denne grundlæggende orden. Skolen skal lære børn at forstå sig selv som hele mennesker, ikke som repræsentanter for en “orientering”. Når vi reducerer drenge og piger til seksuelle kategorier, frarøver vi dem muligheden for at udvikle sig frit. De bliver fanget i etiketter, som samfundet har opfundet.

Mit standpunkt kortfattet

Ja til respekt for alle mennesker – men nej til at gøre seksualitet til identitet. Ja til fakta om menneskelig biologi – men nej til at ophøje seksuelle variationer til ideologiske symboler. Den menneskelige virkelighed er mangfoldig, men dens grundlæggende retning er stadig, og vil altid være, mænd og kvinder, der søger hinanden.