Forleden tilføjede en muslim, der kaldte sig selv “Fogey”, mig på Snapchat. Jeg skrev straks til ham: “Hvem er du?” – hvorefter hans eneste svar var: “Din bøsse!”

Sådan er det næsten altid. Når man skræller facaden af, har de fleste muslimer ingen reelle argumenter. De kan ikke deltage i en intellektuel samtale, men falder straks tilbage på primitive skældsord, der afslører deres egen indre usikkerhed.

Det er paradoksalt, at islam har et så sygeligt had til bøsser, at det nærmest er det eneste skældsord, mange muslimer kan finde på. Hadet er dybt forankret i islam, som påbyder forfølgelse og i mange tilfælde henrettelse af homoseksuelle. Derfor er det ganske typisk, at et muslimsk ung “mand” (ingen muslimer er mænd med de værdier, som vi forbinder med en mand) ikke engang kan svare på et simpelt spørgsmål som “Hvem er du?” uden at hive “bøsse”-kortet frem.

Samtidig afslører sproget noget andet: de kan ikke dansk. Det bliver altid grammatik på tredje klasses niveau, og sætningerne er fyldt med fejl. Den sproglige uformåen hænger sammen med en kulturel uformåen. For man kan ikke fungere i et højt civiliseret, kristent og kulturkristent land som Danmark, hvis man ikke behersker sproget, normerne og kulturen.

Muslimer vil aldrig kunne gøre det. De kan hverken tale som os, tænke som os eller leve som os. Derfor er det kun et spørgsmål om tid, før danskerne som helhed forstår, at integrationen ikke er en mulighed – kun separationen er. Muslimer skal ikke bo i Danmark. De skal rejse hjem til de lande, som de kommer fra og stammer fra. De kan ikke lide os. De kan kun lide vores penge.