I Danmark tilbyder staten nu PrEP – en daglig pille til raske mænd, der har sex med mænd, for at beskytte dem mod HIV. Det lyder næstekærligt, men det er i virkeligheden næstekærlighedens pervertering: en stat, der ikke forebygger synden, men understøtter den.
Begrundelsen er økonomisk: Det koster 20.000 kroner om året at give én person PrEP. Til sammenligning koster en HIV-smittet 200.000 kroner årligt i livslang behandling. Regnestykket synes at give sig selv. Det gør det bare ikke.
For regnestykket overser det væsentlige: at PrEP netop muliggør en adfærd, som uden konsekvens udleves uden mådehold, uden skyld, uden skam. Når staten betaler for den promiskue mands tryghed, fjerner den også den sidste rest af ansvar. Og med kondomet smides enhver rest af samvittighed væk.
Det er ikke sikkert, at man sparer noget som helst. For det risikovillige menneske, der føler sig immun, søger bare mere og farligere sex. Og med det følger ikke kun flere tilfælde af klamydia, gonoré og syfilis – men også nye HIV-smittekæder. Staten forsøger at købe sig fri af syndens virkelighed, men ender blot med at multiplicere dens konsekvenser.
Det er ikke nyhed. Det er gammeltestamentlig visdom: Synden lader sig ikke forvalte. Den lader sig ikke nedbringe til en sundhedsøkonomisk kalkule. Den bryder ud – i kroppen, i samfundet, i kulturen.
Paulus skriver i Romerbrevet, at mænd forlod den naturlige brug af kvinden og brændte i begær mod hinanden – ikke blot som en seksuel afvigelse, men som et tegn på, at mennesket har forladt Guds orden og givet sig selv hen til sin egen vilje. Det er netop her, vi står i dag: i en tid, hvor synden ikke længere nægtes, men fejres. Hvor skammen ikke skjules, men afskaffes. Hvor man kræver ret til ansvarsløshed.
Den, der synder uden at erkende skyld, står allerede under dom – sådan som Paulus skriver, at Gud prisgav dem til deres begær (Rom 1,24), og som Johannes bevidner: Den, der ikke tror, er allerede dømt (Joh 3,18). Synd uden skyldserkendelse er ikke et udtryk for frihed, men for fortabelse, hvor mennesket ikke længere kender forskel på det gode og det onde.
Hvis du alligevel vil synde, så gør det i det mindste med skam. Brug kondom! Ikke som en beskyttelse mod Gud, men som en beskeden erkendelse af, at du skylder andre at tage ansvar for det, du gør med dit kød.
Den, der synder uden skyld, står ikke foran dommen, men i den.
Dette læserbrev blev afvist af Kristeligt Dagblad den 5. august 2025.

Be the first to comment on "Læserbrev: Synd med skam – og brug i det mindste kondom"