En ny og hemmelig gruppe, som opererer i skjul, spreder frygt blandt muslimske unge mænd. Frihedens Stemme har talt med én af dem, der hævder at være blevet offer – og som nu har opgivet at forsvare sin egen ære.

Det er et fænomen, som har været totalt ubeskrevet i offentligheden. Men den seneste tid er der dukket små rygter op på sociale medier som Snapchat og i lukkede Telegram-grupper.

En række anonyme kilder peger på, at unge muslimske mænd er blevet mål for ydmygende og seksuelle overgreb begået af danske mænd. Frihedens Stemme har talt med 3 uafhængige personer, som på forskellig vis har kendskab til fænomenet. Ingen af dem ønsker at stå offentligt frem – og netop dét kan være en del af forklaringen på, hvorfor overgrebene ikke tidligere er blevet beskrevet.

Noah: “Det er ikke okay, men de siger, det er den eneste måde”

Noah, 20 år og lærling, var på vej hjem en sen nat på Nørrebrogade, da han hørte lyde i en mørk baggård. Han standsede, hørte dæmpede lyde, tøvede og nåede lige – da han gik tættere på – at se tre unge danske mænd, hvoraf den ene trak bukserne op. Lidt længere væk stod en mørkhåret mand med hætten trukket op og kroppen let foroverbøjet.

“Han kunne næsten ikke stå,” fortæller Noah. “Men de andre virkede rolige. Ikke råbende. Bare… målrettede.”

Da de tre mænd passerede Noah få minutter senere, faldt han i snak med den ene – en jævnaldrende dansker, som ifølge Noah kaldte sig William.

“Det er ulækkert. Ingen af os tænder på det,” sagde han ifølge Noah. “Men det er det eneste de forstår. De bruger selv truslen “jeg knepper dig!” hele tiden – så nu smager de den selv.”

William havde fået nok af dårlig behandling af danske piger

William fortalte Noah om baggrunden for patruljen, og det var oplevelser, som Noah også selv kunne genkende:

William fortalte, hvad Noah selv har set mange gange i nattelivet: “De kan ikke tage et nej. De bliver ved. Og hvis kvinden ignorerer dem, så bliver de vrede”:

“Jeg så for få uger siden en dansk pige afvise en muslim, fordi han var beskidt og lugtede af sved, hvidløg og koriander. Så slog han ud efter hende! Han slog på en dansk pige!“

William fortalte Noah, at han og hans venner havde fået nok af den måde, som de havde oplevet, at en del muslimske mænd behandler danske kvinder på. Noah tilføjer, at han ikke selv er med i gruppen:

“Jeg er ikke en del af det, og jeg synes ikke, det er i orden. Men jeg har ikke sagt noget før nu.”

En forbrydelse med lav risiko for opdagelse

Det er vanskeligt at fastslå, hvor mange muslimske mænd, der kan være ofre for denne form for overgreb, men eksperter i kønsbaseret vold vurderer, at mørketallet kan være betydeligt. Mange mænd – og særligt mænd med rødder i kulturer med stærk æreskodeks – vil undlade at anmelde overgreb, fordi det medfører skam og stigmatisering. Kravet om lægelig undersøgelse af intime områder kan virke som en yderligere barriere. Unge mænd og teenagere fra arabiske lande, Somalia, Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet er særligt udsatte.

Muhammed er knækket som muslimsk mand

Muhammed er 19 år, og før hændelsen var han i gang med en sundhedsfaglig uddannelse i Aarhus. Han havde ambitioner om at læse medicin. I dag er han på uddannelseshjælp.

Han fortæller, at han blev overfaldet og misbrugt en nat, da han var på vej hjem fra byen. Han ønsker ikke at gå i detaljer, men siden da har han isoleret sig.

“De tog mig en nat, da jeg var på vej hjem fra byen,” siger Muhammed. “Jeg har ikke sagt det til nogen. Ikke til min familie, ikke til mine venner.”

Han sidder med hætten trukket op, stemmen rolig, næsten flad.

“Jeg har ikke nogen ære tilbage. Jeg siger ikke noget, når danskere griner af mig. Jeg siger ikke noget, selv når de taler om min mor og min søster. Jeg siger bare: ja, okay. Og går videre.”

Han holder en pause.

Før ville jeg have slået. Nu er det som om… jeg bare gør, hvad de siger.

Muhammed vil ikke anmelde voldtægten og ønsker heller ikke at gå i detaljer med, hvad der skete. Han vil kun deltage som anonym kilde og siger, at han aldrig kan fortælle sin familie eller nogen om, at han er blevet voldtaget analt. Skammen er for stor.

Alma: “Jeg opdagede, at min kæreste var med”

Alma, 23 år og studerende i Aarhus, kender til mindst 3 personer, der deltager i overgrebene. Hun kalder det selv PKP (Perker-Kneppe-Patruljen) – men understreger, at det ikke er noget, de selv bruger som navn. Det er bare hendes betegnelse. Det er hendes sarkasme i afmagt.

“De taler ikke åbent om det, men jeg hørte tilfældigt en optagelse, hvor en af dem omtalte ‘endnu en, der blev sat på plads’. Jeg konfronterede min kæreste, og han indrømmede det. Jeg slog op kort efter. Det var ikke til at leve med.”

Ifølge Alma består patruljen (PKP) af forskellige typer, men de to andre fra gruppen, som hun er bekendt med, havde efter hendes opfattelse alt for højt forbrug af både alkohol og kokain. Hun blev frastødt af, de var høje, når de udførte overgrebene.

Hun fortæller, at nogle af episoderne bliver filmet – og at ofrene i visse tilfælde trues med offentliggørelse, især hvis de får en ufrivillig fysisk reaktion.

“Jeg tror, det er derfor, ingen anmelder det. De vil ikke have det frem, og de tør ikke. Særligt, hvis de bliver afpresset.”

Frihedens Stemme følger sagen og har indsendt aktindsigtsanmodning til politiet med henblik på at afklare, om der er indgivet anmeldelser, der matcher de omtalte hændelser.

Redaktionens bemærkninger

Frihedens Stemme tager klart og utvetydigt afstand fra enhver form for voldtægt, vold, trusler, afpresning og seksuel tvang. Det er imidlertid en journalistisk forpligtelse at afdække og beskrive virkelighedens mørkeste bevægelser, også når de udfordrer samfundets selvforståelse.

Oplysningerne i denne artikel stammer fra anonyme kilder, der uafhængigt af hinanden har bidraget med sammenfaldende beskrivelser.

Vi bringer disse vidnesbyrd, fordi tavsheden omkring visse typer overgreb er en trussel mod både retsfølelse og samfundsdebat. At undersøge skam, hævn og afmagt – uanset hvilken gruppe det rammer – er en journalistisk forpligtelse.

Redaktionens vurdering er, at kildematerialet er tilstrækkeligt til at berettige offentliggørelse.

Kilderne er anonymiseret og beskyttet efter gældende presseetiske og juridiske regler. Kilderne har efter anmodning fået opdigtede fornavne. Redaktionen er bekendt med kildernes identitet.