Partilederen Ulf Adelsohn for det svenske parti Moderaterna udtalte sig i 1985 meget klart, da han blev kritiseret for en udtalelse om negere i Sydafrika.
Giv en vælgererklæring til Stram Kurs!
Paludans Julekalenders 8. låge tager os til et historisk tilbageblik på den anden side af Øresund.
Det svenske parti Moderaterna, som er det største blå parti – for øjeblikket har det statsministerposten og er regeringsbærende – kan bedst sammenlignes med Det Konservative Folkeparti her i Danmark.
Fra 1981 til 1986 hed partilederen Ulf Adelsohn.
Han forsvarede, at svenske virksomheder handlede med og var aktive i Sydafrika under apartheid med den begrundelse, at ellers ville de “stakkelse negere” jo ikke have noget arbejde.
Han blev kritiseret for den udtalelse, fordi nogle opfattede den som nedladende.
Da han blev spurgt af det svenske telegrambureau TT (svarende til Ritzau i Danmark) om han fortrød sin udtalelse, ytrede han:
“Nej! Jeg fortryder intet! En neger er en neger, og en svensker er en svensker!”
http://www.dreier.no/morten/artikler/neger.html
Beskrivelse af Negere anno 1893, 1. Og beskrivelsen er Faktisk rammende. !!
Og der er mange link´s
—————————
Negere anno 1893 Link: http://www.dreier.no/morten/artikler/neger.html
SALMONSENS STORE ILLUSTREREDE KONVERSATIONSLEKSIKON
En nordisk Encyklopædi.
Under medvirkning af Bibliotekar J. B. Halvorsen,
som særlig Redaktør for Norge,
og henved 200 nordiske Fag- og Videnskabsmænd
redigeret af Chr. Blangstrup
I. Bind. (A — Arkaisk).
Kjøbenhavn
Forlagt af BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN).
Trykt hos J. H. SchuItz.
1893.
***********************************
(…..)
II. Negerracen falde i 3 store Afdelinger: De egentlige Negere,
Bantufolket og Hottentotterne.
(….)
Negerne er i det hele stærkt og muskuløs byggede, i Arbejdsydelse står
de også Europæerne nærmest,
Lemmerne er derimod ikke kraftige;
Særlig karakteristisk er i så Henseende de tynde Lægge.
Hovedet er ejendommelig smalt og sammentrykt,
Panden skråt tilbagevigende, hvorimod læbepartiet er stort og fremspringende, Fortænderne skråtstillede,
Næsen, særlig Næseroden, flad og bred,
Læberne tykke og svulmende,
Håret mørkt, kruset og uldagtigt.
Farven er mørk, fra det dybeste ibenholtsorte til det smudsig gulbrune;
Visse mellemafrikanske Folks Farve er så sort at den endog spiller i det blålige. Den mørke Farve skyldes et Pigment i Overhudens underste Lag, Slimlaget (rete
Malpighi).
Huden er blød, atlaskagtig, men har modbydelige ammoniakalske Uddunstninger.
Der virker i høi Grad frastødende på Europæerne i deres Omgang med de sorte.
Negernes Karakter ligner i mange Punkter Barnets. De er i det hele
Stemningsmennesker hos hvem Fantasien er overvejende. Et Grundtræk i
deres Temperament er derfor overgiven Munterhed, som ofte ved pludselig
indvirkende årsager kan stå over i sin Modsætning. Fra deres utøjlede
Fantasi udspringer også deres Pyntesyge og Forfængelighed, der altid
giver sig Udslag, såvel som deres Tilbøjelighed til larmende Skuespil
og Danse. I denne Stemning er de i Stand til at forglemme alle Sorger
og Lidelser og at forsone sig med den hårdeste Lod. Negeren er ligesom
Barnet et Øjeblikkets Menneske, han lever så at sige kun for den Dag i
Dag og bekymrer sig hverken om Fremtiden eller Fortiden. Negerens i det
hele ringe åndelige Energi har en vis Godmodighed, ja Blidhed til
Følge, men lige så godmodig han er over for sin Ven, lige så
hensynsløs og grusom er hans Færd over for hans Fjende, om end
Indianerens raffinerede Grusomhed er ham fremmed. Negerens Liv bevæger
sig i stadige modsætninger; letfærdig, tom Lystighed veksler med
Fortvivlelse, overspændte Forhåbninger med dødelig Angst, letsindig
Ødselhed med den smudsigste Gerrighed. Med Hensyn til sine åndelige
Evner ligner Negeren også Barnet, hans Efterlignelsesevne er stor, men
hvor det kommer an på selvstændig Tænkning, står han kun på et lavt
Trin. Et Negerbarn er i de første år af sin Udvikling det hvide Barn
overlegent, men på et vist Tidspunkt står det stille og bliver på det
samme Standpunkt hele Livet igjennem. Negerne lære let fremmede Sprog,
men Sansen for Tal er kun ringe, dog viser de i Handelssamkvem stor
Snuhed og List. Negeren lader sig vel afrette, men sjælden virkelig
opdrage.
(…..)
Industri og Handel, for såvidt disse Navne kunne brukes, finder kun
Sted, hvor Negrene ere komne i Berøring med højere kultiverede folk,
altså fortrinsvis i Vest og N. V. samt i Kystegnene. Begavede med et
fortrinligt Efterlignelsestalent forstå Negrene at aflure andre deres
Kunstgreb og udbytte dem til Fordel for seg selv. Den originale
Industris Produkter, som komme fra det indre, forråde vel ingen særlig
Kunstfærdighed, dog ere mange og navnlig de af Metal forfærdigede
nydelig og fint forarbejdede. Det sidste må forbavse så meget mere,
som disse sorte Smedes Værktøi er højst primitivt; overhovedet har
Negeren om end kun ringe Kunstsans så dog et stort mekanisk Talent.
(….)
Om «Buskmænd og Hottentotter»
Kvinderne hos begge Folk udmærke sig ved en stærkt udpræget Steatopygi,
en sterk, fedtagtig Udvikling af Sædepartiet. Skægvæksten er sparsom,
og Legemet næsten ubehåret. Næseroden rager så godt som ikke ud over
Omgivelserne, så at Næsen først træder tydelig frem i Nærheden af
munden. Hottentotterne står på et meget lavt Kulturtrin og mangler i
høj Grad Energi, ligesom Ladhed er et fremtrædende Karaktertræk hos dem,
selv Sult formår sjælden at tvinge dem til at arbejde.