To universitetsansatte “Maren i Kæret”-typer i hysterisk angreb på anerkendt fransk islamforsker. Kvindernes angreb afvises fuldstændigt af velrenommeret professor fra Københavns Universitet.

Berlingske skriver, at den franske islamforsker Florence Bergeaud-Blackler er blevet udsat for et voldsomt angreb fra de to danske kvinder Lene Kühle fra Aarhus Universitet og seniorforsker Manni Crone fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). De to kvinder mener, at den franske forsker i sin bog “Broderismen – Sådan undergraver islamister de vestlige samfund” har begået utallige videnskabelige fejl.

Bogen handler om infiltration af Europa gennemført af Det Muslimske Broderskab.

Fremmede urene muslimer elskede at glo på og håne nøgne danske drenge

Jeg deltog selv i arrangementet med Florence Bergeaud-Blackler i anledning af hendes bog Broderismen på Høje-Taastrup Gymnasium den 10. oktober 2024.

Det var arrangeret af Gruppen Paty.

Efterfølgende var der debat om muslimers dominans i skolen, og jeg fortalte om en dansk 16-årig dreng, som havde fået permanent talehandicap, fordi han på sin skole i Greve blev udsat for, at når han og de 2 andre danske drenge i klassen gik i bad efter idræt, så sad klassens 10 fremmede muslimske drenge med tøj på i omklædningsrummet og kom med nedladende kommentarer om de danske drenges nøgne kroppe, som de muslimske drenge kiggede betaget på.

Muslimerne gik ikke selv i bad, men forblev urene.

I debatpanelet sad gymnasierektor Ida Diemar, underviser og tillidsrepræsentant, Jakob V. H. Holtermann samt tidligere skolebestyrelsesformand Mustafa Sayegh.

En fagbog er ikke underlagt samme regler som et videnskabeligt værk

De to danske kvinders kritik er bl.a. manglende eller utilstrækkelige fodnoter, forkerte eller mangelfulde kilder og i visse tilfælde forkerte faktuelle oplysninger, om en kun om detaljer. Eksempelvis om, i hvilken by en organisation blev stiftet, fordi forfatteren angav byen, hvor organisationen havde sit hovedkontor som også værende byen, hvor den blev stiftet. De påstår også delvist plagiat.

For så vidt angår plagiat forsvarer forfatteren sig med, at der er tale om en typgrafisk fejl, at der mangler citationsfejl. I øvrigt henviser forfatteren til oversættelsesfejl og mindre unøjagtigheder, som i visse tilfælde er rettet i den franske udgave.

Forfatteren henviser også til, at bogen ikke er et videnskabeligt værk, men en fagbog, som derfor ikke kan underlægges samme videnskabelige krav.

Den danske professor i formueret Mads Bryde Andersen fra Københavns Universitet vil ikke til Berlingske vurdere, om bogen har videnskabelig karakter som antropologisk arbejde. Han udtaler dog til avisen:

“Om hun lige nøjagtigt henviser med citationstegn, sidetal, publikationsnummer og årstal er jo ligegyldigt for hele bogens projekt, så længe hun videreformidler den tanke, der ligger i citatet. Det gør ikke ondt på nogen, undskyld mig, at man lige skal hen og finde det konkrete sted i kilden.”