David Trads’ kone, fru David Trads, har “skrevet” en bog, hvor hun omformulerer wokeismens politiske holdninger til spørgsmål. Naturligvis uden kilder eller skyggen af argumentation. Bogen er en selvbiografisk guide til at forstå woke-personers (mangel på) tanker og en indsigt i ægteskabet med David Trads.

Fru David Trads: Håndbog for privilegieblinde mænd, Bogen til den forandringsparate mand, Forlaget Grif, 2022.

David Trads er en dansk lommejournalist, hadprædikant og provokatør, som primært er kendt for, at han som ansvarshavende redaktør på Information i 2003 udgav en løgneartikel på forsiden om kirkeminister Tove Fergos pressechef Henrik Gade Jensen med grove grundløse beskyldninger, som tvang ham til at afgå. Information måtte efterfølgende beklage og betale 60.000 kr. i godtgørelse.

Det tog David Trads 9 års overvejelser, før han i 2012 undskyldte for dette.

David Trads’ kone er en totalt ukendt kvinde, som nu har udgivet en meget lille bog – mest af alt en kort pamflet eller pjece. Dog er tekststørrelsen så stor og afstanden mellem de små afsnit så enorm, at det i hvert fald i fysisk form har kunnet udgives som en bog.

Bogen uden kilder

I indledningen skriver hun til læseren, som åbenbart er en “privilegieblind mand”, at hun kender ham. Et par afsnit senere skriver hun: “For du er muligvis en af de mange mænd, der næsten aldrig læser bøger skrevet af kvinder.”

Allerede med denne indledning på side 7 kunne jeg få lyst til at smide bogen til småt brændbart. Jeg tror ikke, at denne kvinde ved noget som helst om mænd, og jeg fornemmer, at den eneste mand, hun har mødt, er hendes ægtemand David Trads – som så åbenbart næsten aldrig læser bøger skrevet af kvinder.

Sandheden er, at mange mænd næsten aldrig læser bøger. De har travlt med at arbejde. De bygger huse, trækker ledninger, kører politibiler, fejer gaden, slukker ildebrande, forsvarer landet. Alle de indsatser, som er nødvendige for, at fru David Trads kan sidde med sit slumretæppe og udgyde sit had mod mænd.

Den blotte tanke, at mænd skulle vælge at læse bøger på baggrund af forfatterens køn, er absurd. Faktum er, at de fleste mænd elsker kvinder og er nysgerrige på kvinder. Det er det, der gør, at arten overlever. David Trads har jo, til trods for sin påståede privilegieblindhed, også elsket med fru David Trads.

Påstanden fortsætter på side 77 med dette: “Mange mænd læser næsten aldrig bøger skrevet af kvinder, men de tænker ikke over hvorfor. Ubevidst vælger de bøger, kunst og musik, hvori de kan genkende sig selv.”

Det er en interessant påstand, men dog uden fodnote. Så jeg kiggede straks bag i bogen for kilden. Dvs. en videnskabelig undersøgelse, interviews, statistik. Hvad som helst, der kunne underbygge påstanden. Bogen har imidlertid ikke angivet en eneste kilde. Det er alt sammen bare noget, der er i fru David Trads’ sind.

Løgne om køn og transkønnede

Nogle gange bliver det decideret uvidenskabeligt. På side 17: “Ved du godt, at der i biologisk henseende faktisk findes mere end 2 køn?”

Det er ikke rigtigt. Der findes kun 2 køn, men desværre kan skadelige mutationer (dvs. sygdomme), kromosomfejl og interkønnede tilstande medføre, at kønnet ikke bliver så bestemt, som naturen har ønsket. Det er 0 personer ud af 100, der har et andet køn end de 2 køn, som findes. Til gengæld er der 10-15 ud af 1.000 nyfødte, som kan havde svært ved at få børn pga. kønsproblemer.

Hvad angår kromosomafvigelser gælder, at:

• Klinefelters syndrom (XXY) rammer ca. 1 ud af 500-1.000 fødsler og kan føre til nedsat eller manglende sædproduktion.
• Turners syndrom (X0) rammer ca. 1 ud af 2.500 fødsler. Kvinder med Turners syndrom er normalt infertile på grund af manglende eller dårligt fungerende æggestokke.
• Andre sjældne kromosomafvigelser (f.eks. mosaikisme, XXY eller XXX) rammer ca. 1 ud af 1.000.

Mennesker født med interkønnede tilstande (variationer i kønsudviklingen, også kaldet DSD) anslås at forekomme hos ca. 1-2 ud af 1.000 fødsler.

Deciderede mutationer, så som androgen insensitivitetssyndrom (AIS), hvor XY-personer ikke udvikler mandlige reproduktive organer, rammer ca. 1 ud af 20.000.

Problemet er imidlertid, at forfatteren blander æbler og pærer, da de helt legitime krav på behandling, som folk født med fysiske kønsafgivelser har, blandes sammen med noget helt andet: raske mennesker, der har et åbenlyst køn, men som tror og mener, at de er eller kan blive det modsatte køn. De er de mennesker, som kalder sig transseksuelle.

Transseksuelle har ingen fysisk lidelse, fordi deres køn er korrekt fastslået ved fødslen. Det har fødselslægen gjort ved at kigge på deres kønsorganer.

Efter på side 17 at have udtalt sig i strid med videnskaben, fortsætter fru David Trads på side 18 med det, der karakteriserer mange privilegieblinde kvinder – et ytring, der forkaster videnskab og sandhed, men som kun fokuserer på følelser: “Har du tænkt over, hvordan det må føles for transkønnede at høre nogen sige, at de ikke findes?”

I øvrigt anerkender næsten alle mennesker, at der findes folk, der har en psykisk tilstand, som gør, at de har svært ved at acceptere deres køn.

De mange fordomme

I en bog, som ikke angiver en eneste kilde, står det derfor hurtigt klart, at der ikke er tale om en guide eller en relevant redegørelse for videnskaben, men alene fru David Trads’ personlige meninger. Her er et udpluk:

• Ikke en eneste uskyldig mand er nogensinde fejlagtigt blevet dømt for et seksuelt overgreb på en kvinde.
• Der er stor lighed mellem tidligere tiders debat om homoseksuelle og nutidens debat om transseksuelle.
• At mænd skal tænke over, hvorfor de ikke køber billet til shows hos en kvindelig standup komiker.
• Der er racisme i Danmark, fordi folk med brun hud påstår, at de bliver afvist, når de vil ind på en natklub.
• En mand er privilegieblind, hvis han ikke tager sin datter med til en fodboldkamp (side 41).

En række påstande går direkte imod videnskabelig psykologisk forskning om kønsforskelle, hvilket bl.a. professor Jordan B. Peterson – der modsat fru David Trads er uddannet psykolog og forsker – har udbredt til den brede offentlighed de seneste mange år.

Hvad med dig selv?

Evnen til at se indad er ikke noget, som fru David Trads viser, at hun besidder. Nu er bogen jo trods alt heller ikke en guide til hende selv (Håndbog til den privilegieblinde kvinde), men i et land, hvor:

• statsministeren og hendes departementschef i mange år har været kvinder,
• mænd dør tidligere end kvinder,
• mænd udsættes for langt mere vold og langt flere mord end kvinder,
• mænd har farligere arbejde end kvinder osv.,

så er det svært at betragte fru David Trads som andet end et utaknemmeligt fruentimmer, som med sin blotte eksistens er et fremragende argument for det synspunkt, at danske mænd begik en fejl, da de i 1918 gav kvinder stemmeret.

Bogen om ægteskabet mellem David Trads og fru David Trads

Det er tydeligt, at David Trads har givet sin kone mange forstyrrede tanker om, hvordan mænd er. Jeg håber ikke, at David Trads er sådan, for så giver det ikke mening, at ægteskabet har kunnet fortsætte. Det forekommer heller ikke sandsynlig, at David Trads vitterlig er så ubehagelig og dum, som mænd generelt beskrives af fru David Trads. Sådan er stort set ingen mænd.

Hvis David Trads var det, så ville han have gjort den ufatteligt gode gerning, at han havde givet sin kone den nødvendige disciplin, så hun havde holdt sin mund og ikke ydmyget sig selv offentligt ved at udgive fjollede bøger, hvor man kun efterlades med det indtryk, at hun er dum, doven og ekstremt fordomsfuld – både over for mænd og kvinder.