Jacob Netteberg fra Det Radikale Venstre vil stoppe lovlige demonstrationer ved hjælp af ordensbekendtgørelsen

Christian Marcussen skriver på Facebook om Jacob Netteberg fra Det Radikale Venstre:

Så tager vi runde 4 med Radikale Venstre og ytringsfriheden. Denne gang med et medlem af partiets hovedbestyrelse og byrådsmedlem i Rudersdal Kommune – Jacob Netteberg.

Netteberg undrer og ærgrer sig over, at man ikke med ordensbekendtgørelsen i hånden bare kan stoppe Paludan (Rasmus Paludan fra Stram Kurs, red.), når nu man kan sætte “100vis af fodboldfans i strips og ‘futtog’”.

Han er så desperat efter at stoppe Paludan, at han ikke kan forstå forskellen på fodboldfans, der forstyrrer den offentlige orden med vold og hærværk, og en lovlig demonstration, hvor en person brænder sin egen bog under kontrollerede forhold uden selv at udgøre en fare for nogen.

Det må alligevel siges at være et betydeligt svigt af begrebsbeherskelse.

Netteberg er ikke den eneste, der forhåbningsfuldt har viftet med ordensbekendtgørelsen for at stoppe Paludan, så vi tager lige en “Frihedsrettigheder for Dummies”.

Ordensbekendtgørelsen er ikke skabt for at forhindre lovlige demonstrationer. Den er skabt for at regulere adfærd i det offentlige rum, som ikke falder ind under grundlovens bestemmelser om ytrings- og forsamlingsfrihed. Det vil sige give hjemmel til at begrænse folk, der skaber ballade på gader og stræder til gene for andre.

I dag har jeg for eksempel set en Hizb ut-Tahrir-demonstration, som i den grad er egnet til at “vække offentlig forargelse”. Tough luck. Det må jeg bare leve med. Jeg kan ikke vifte med ordensbekendtgørelsen i håb om, at politiet tilsidesætter grundloven.

For hvis man uden videre kunne forhindre demonstrationer, som var fornærmende, skulle politiet konstant agere smagsdommere, og forsamlingsfriheden ville reelt være ophævet. Godt så.

De sidste par uger har jeg vist, hvordan indtil videre tre folkevalgte fra Radikale Venstre har udtrykt ønske om at begrænse Paludans ytringsfrihed.

Vi har folketingsmedlem Zenia Stampe, der vil gøre op med politiets forpligtigelse til at beskytte ham. Vi har viceborgmester Esat Sentürk, som vil stoppe ham på en eller anden udefineret måde. Og nu har vi byråds- og hovedbestyrelsesmedlem Jacob Netteberg, der vil stoppe Paludan med ordensbekendtgørelsen.

Jeg synes derfor ikke, at jeg er helt urimelig, når jeg efterspørger, at politisk leder Martin Lidegaard og næstformand Samira Nawa kommer på banen for at forklare os, hvad Radikale Venstre egentlig mener om det her spørgsmål.

Jacob Netteberg fremturer mod forsamlingsfriheden på Twitter.

Uddrag af Christian Marcussens Facebookopslag.

(Foto: Rasmus Paludan brænder koranen foran Tyrkiets ambassade i København)


Se også USA:s ambassadör i Sverige twittrar om att bränna en helig bok

Læs også Højhuset i Herning: Samtalesalon med Ibi-Pippi Orup Hedegaard 

Be the first to comment on "Jacob Netteberg fra Det Radikale Venstre vil stoppe lovlige demonstrationer ved hjælp af ordensbekendtgørelsen"

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.