UFC-kæmperen Khamzat Chimaev om Rasmus Paludan: ‘Han er en terrorist for os’

På Instagram har MMA-kæmperen Khamzat Chimaev, der er et af de hotteste navne hos kampsportsorganisationen UFC, slået et billede op af Rasmus Paludan med en koran i hånden.

“Den svenske regering tillader berygtet islamofob at brænde koranen offentligt,” lyder billedteksten.

“Han er en terrorist for os, jeg er muslim, men har aldrig været mod nogens religion, aldrig gjort, hvad han gør mod nogens religion. Hvorfor lader I ham gøre dette?’ skriver Khamzat Chimaev med store bogstaver.

Rasmus Paludan har svaret Khamzat Chimaev i en artikel i B.T. (ved journalist Josefine Glerup Jacobsen). Rasmus Paludan udtaler til B.T.:

“”Han (Chimaev, red.) skriver, at han (Paludan, red.) er ‘terrorist for os’, fordi han selvfølgelig godt ved, at hvis han rent faktisk kaldte mig terrorist, så ville det få konsekvenser retligt,” lyder det blandt andet fra Stram Kurs-lederen i en mail.”

Khamzat Chimaevs Instagramopslag.

I november 2022 blev den “svenske” MMA-kæmper Rahmads Stromanis fra Örebro Fight Gym idømt seks års fængsel for sin rolle i koranoptøjerne i Örebro, hvor en stor gruppe personer gik amok på politiet i forlængelse af en aflyst demonstration med Rasmus Paludan og Stram Kurs Sverige.

Rahmads Stromanis var inden sin fængsling en af Sveriges førende MMA-kæmpere i letvægtsklassen (op til 70,3 kilo), hvor han blev rangeret som nummer fire af kampsportshjemmesiden Kimura. Den karriere kommer Rahmads Stromanis imidlertid til at sætte på hold, da Stromanis tidligst er ude af fængslet sidst i 2025.

Rahmads Stromanis var rangeret som nummer fire på den svenske rangliste i letvægt.

I byretten i Örebro i november 2022 blev Rahmads Stromanis kendt skyldig i grov sabotage mod politiet og forsøg på vold mod tjenestemand. Udover fængselsdommen skal Stromanis betale 160.000 svenske kroner i erstatning til otte forskellige politibetjente. Beløbet skal betales solidarisk sammen med tre andre personer, der også er dømt for deltagelse i urolighederne i Örebro. Derudover skal Rahmads Stromanis betale 2000 svenske kroner i erstatning til politiet i forbindelse med dommen for forsøg på vold mod tjenestemand.

Under retssagen fortalte Rahmads Stromanis, at han var på stedet, hvor optøjerne fandt sted, og at han kastede med sten og punkterede dæk på politiets køretøjer. Men ifølge Stromanis blev ingen ramt af de sten, han kastede, og det var heller ikke hans intention, at stenene skulle ramme nogen eller noget. Politiets køretøjer var ifølge Stromanis allerede forladt, da han punkterede dækkene, men han indrømmer, at han har ansvar for skader relateret til punkterede dæk. Stromanis afviste i retten, at han havde en ledende rolle i optøjerne, og at han havde truet eller slået politiet, eller at han havde handlet sammen med og efter aftale med andre. Han nægtede sig derfor skyldig i dele af anklageskriftet.

Rahmads Stromanis med sin hjemmelavede kølle, som han slog en politibetjent med. (Foto: Politiet)

Byretten gav i dommen følgende vurdering af Rahmads Stromanis’ handlinger under urolighederne:

“Rahmads Stromanis har indrømmet, at han var i parken, og han indrømmede også dele af anklagerens påstand, og at han havde en flok med sig. Optagelserne viser, at Rahmads Stromanis var bevæbnet med, hvad der ser ud til at være en hjemmelavet kølle, og at han havde den i den ene hånd under hele hændelsesforløbet. Optagelserne viser også, at Rahmads Stromanis brugte køllen og ramte politimanden, der blev udsat for et flyvespark af en anden person. Det ser også ud til, at slag med køllen ramte politimanden.

Materialet viser også, at Rahmads Stromanis ved flere lejligheder har samlet sten op, som han derefter kastede, og han ses også ved nogle lejligheder tage sine solbriller af som for at se, hvad han havde samlet op. Undersøgelsen viser, at han kommunikerede med andre før begivenhederne i parken og på den måde forberedte sig på sammenkomsten i parken. Derudover har han udstyret sig med en genstand i form af køllen. Han har således både brugt foragt mod politiet og angrebet politi og køretøjer med stenkast. Af anklagerens bevisførelse, hvor det fremgår, at han kommunikerede med andre, inden han kom til parken, fremgår det også, at han udtrykte ønske om at angribe politiet. Af optagelserne ser det også ud til, at Rahmads Stromanis gentagne gange pressede politiets afspærring ned, hvilket betød, at menneskemængden var i stand til at bevæge sig forbi afspærringen […]

[…] Rahmads Stromanis har bevæget sig med mængden og interageret med andre. Det fremgår endvidere tydeligt af filmmaterialet, at han optrådte opildnende og opildnede med fagter og bevægelser, der satte gang i mængden. Byretten har bemærket, at Rahmads Stromanis smilede og nærmest så ud til at være underholdt af begivenhedernes gang i parken. […]”

Vedrørende påstanden om vold mod tjenestemand foretager byretten i Örebro følgende vurdering:

“Som byretten forklarede ovenfor, er det gennem videooptagelserne bevist, at Rahmads Stromanis slog en politibetjent med en kølle på kroppen, og at slaget ramte. Det fremgår dog ikke af optagelserne, at slaget medførte nogen reaktion, og politibetjent Karl-Erik Ludvigsson har heller ikke oplyst, at han havde ondt. På den baggrund kan anklagen for vold mod tjenestemand ikke godkendes, men handlingen kan betragtes som et forsøg herpå. Sigtelsen for forsøg på vold mod tjenestemand er således begrundet, og handlingen skal vurderes, som anklageren sekundært har gjort gældende. Rahmads Stromanis skal dømmes for forsøg på vold mod tjenestemand.”

Rahmads Stromanis har lettisk baggrund. Han har et kors tatoveret på maven, men han synes ifølge oplysninger afgivet til politiet at være konverteret til islam. Her ses Rahmads Stromanis i selskab med syv andre, der er blevet dømt for deltagelse i koranoptøjerne. Professor Thomas Hoffmann har i en klumme i Weekendavisen refereret til to rapporter om koranoptøjerne i Sverige. Disse rapporter beskriver gerningsmændene som en mangfoldig gruppe. Billeder af de dømte tegner et helt andet billede end de to rapporter, som Thomas Hoffmann refererer til i Weekendavisen.

Rahmads Stromanis har blandt andet kæmpet mod og vundet over Theodor Berggren.

Bliver løsladt sidst i 2025

27-årige Rahmads Stromanis blev rangeret som Sveriges fjerdebedste letvægter i MMA. Han har en rekordliste på tre sejre og et nederlag. Alle sejre er kommet i hus via knockout i første runde.

Ved god opførsel bliver Rahmads Stromanis løsladt i december 2025. Det er i øjeblikket uklart om, Rahmads Stromanis anker dommen.

Rahmads Stromanis er blevet smidt ud af sin klub Örebro Fight Gym efter sin deltagelse i koranoptøjerne.

Mere om Rahmads Stromanis på hjemmesiden Kimura.

Sverige har udover Khamzat Chimaev i årenes løb produceret flere fremtrædende MMA-kæmpere med muslimsk baggrund. Blandt andet Ilir Latifi, der er blevet løst fra sin kontrakt med UFC, og iranske Reza Madadi.

(Foto: Rasmus Paludan brænder koranen foran Tyrkiets ambassade i Stockholm)


Se også Moderat politiker avgår efter hatattack mot Rasmus Paludan

Læs også Fight talk: Nicolas Dalby og Nick Barnø 

4 Kommentarer på "UFC-kæmperen Khamzat Chimaev om Rasmus Paludan: ‘Han er en terrorist for os’"

  1. Meget smart af både muslimerne og de islamofile at bruge ordet “islamofob”, som i dette tilfælde er et dybt manipulerende ord, der misvisende antyder at vedkommende skulle have en fuldstændig ubegrundet frygt/afsky for islam, baseret på fordomme og uvidenhed. Det er overhovedet ikke tilfældet med Rasmus eller andre mennesker, der nærer en dyb og særdeles velbegrundet mistro til religionen og ideologien islam, som vi vel at mærke også med god grund har ligget i konstant konflikt med i de sidste 1400 år..

  2. “Det er selvfølgelig en opgave for os alle sammen at forklare vores tyrkiske venner, hvordan vilkårene er i et åbent demokrati”, siger Lars Løkke Rasmussen. Og dog kalder han Paludans stunt “skamfuldt”… Jamen Paludan giver jo netop formidabel anledning til at vise, at dét, borgerne siger og gør i et demokrati, netop ikke nødvendigvis er regeringens mening. Det egentlig skamfulde er sandelig, at tyrkerne ikke fatter dette såre enkle. Så måske burde vi også fremover klandre den tyrkiske regering for al den vold og ekstremisme, deres landsmænd står for hos os. Så kan det være, de pludselig vil “forstå”…

  3. Helt enig:

    Her lave Paludan noget rigtig godt, Håber det virkelig ender med at “Kalkunen” blive hevet ud af NATO og Israel ind i stedet.

    https://www.bt.dk/udland/usa-reagerer-vredt-paa-paludans-afbraending-af-koran-i-stockholm-0

    Mandag aften reagerer det amerikanske udenrigsministerium på dansk-svenske Rasmus Paludans koranafbrænding foran den tyrkiske ambassade i Stockholm.

    “Det er en meget respektløs handling at brænde bøger, som er hellige for mange, siger ministeriets talsmand, Ned Price.”

    Ned Price har åbenbart heller ikke forstået det.
    Jeg formoder at Ned Price er en Demokrat. Så op i .øven med ham.! ☻ ☻

    Fadbumsen’s kommentar var forventelig:
    “beskæmmende”, at Paludan med sin handling får Tyrkiet til at reagere, som det er sket mandag.”

    Fjern Islam fra Norden.!!

  4. Tak for omtalen.
    Jo mere omtale, både herhjemme og i udlandet, des bedre.
    Det er særlig eminent med omtalen i “Kalkun” landet.!!

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.