Redaktør Mads Brügger fra Frihedsbrevet deltog torsdag som journalist ved bisættelsen i Holmens Kirke af den for ham ubekendte fhv. overvagtmester i Folketinget Torben Schubert. Efterfølgende bekræftede Mads Brügger over for Frihedens Stemme, at han er skyggespindoktor for Mette Frederiksen.
Det var et fåtal folketingsmedlemmer, som torsdag den 22. december 2022 begav sig til Holmens Kirke, hvor den i 2019 fra Folketinget pensionerede overvagtmester Torben Schubert blev bisat.
Der var ingen presse til stede ved indgangen udover Frihedens Stemme.
Dog dukkede fhv. redaktør for Radio24Syv Mads Brügger op i følgeskab med en folketingsbetjent kort før bisættelsen skulle begynde.
Mads Brügger kendte kun afdøde af navn og udseende, men oplyser, at han deltog i bisættelsen som journalist.
Mads Brügger har for nylig valgt at blive politisk reporter på Christiansborg, hvor han derfor plejer nær kontakt med de mest magtfulde mennesker i landet.
Frihedens Stemme spurgte i dag Mads Brügger, om han er skyggespindoktor for Mette Frederiksen, hvilket Mads Brügger bekræftede, idet han svarede: “Ja. Og for din mor.”
Mads Brüggers egen mor, Ingeborg Brügger (født 25.1.1938), var ligesom sin søn i en årrække journalist og redaktør, senest på Dagbladet Information indtil sin pensionering i 2007.
Lød nærmest som om det var en vittighed fra hans side. Det må man i den grad håbe..
I mellemtiden er Messerschmidt blevet frikendt i Byretten. Den havde jeg ikke set komme. Engang imellem er der åbenbart dommere der ikke spiller med på partilinien inde i retssalene.
Nu sidder Seerup (byretsdommeren fra Lyngby, som med rette blev kendt inhabil i sagen) og flæber, mens Messerschmidt og Kirsten Birgit sidder og drikker Margaux i Charlottenlund.. 😆🍷
Kan ikke lade være med at grine lidt frydefuldt over det. Manden har været igennem SYV ÅRS retssag og det skal vel fejres ordentligt. Derudover burde en anke i sagen summarisk afvises og i stedet burde den vurderes ved Menneskerettighedsdomstolen eftersom man ikke kan bruge syv år af en mands liv på en sag, der åbenlyst hele vejen igennem har været særdeles tynd og tydeligt præget af at man bare ville forfølge ham med lawfare fordi han havde andre meninger end oikofob-flertallet. Det må slet ikke kunne lade sig gøre i det danske samfund at systemet skal kunne trække en sådan sag i et så sindssygt langdrag.
Processen er her straffen, selvom man ikke får en domfældelse. Samme fremgangsmetode som med andre “dissidenter”.