Om krænkelsesniveauet hos marokkanere og danskere

I går var det præcis fire år siden, at Louisa Vesterager Jespersen og hendes norske veninde Maren Ueland blev fundet døde i Marokko. I danske medier kunne man læse, at de var døde grundet skader mod halsen, og da Jespersen og Ueland var på vandring i et bjergrigt område, tænkte man umiddelbart, at de var faldet ned fra stor højde eller lignende. Sandheden, som blev breaket på Twitter af den britiske radiovært og “konspirationsteoretiker” – SUK – Paul Joseph Watson, viste sig at være en helt anden.

Paul Joseph Watson bliver ofte kaldt “konspirationsteoretiker” af politiske modstandere. Men han var den første, der fortalte sandheden om drabene i Marokko.

Louisa Vesterager Jespersen og Maren Uelands såkaldte skader på halsen bestod i, at de havde fået skåret hovederne af af fire marokkanske islamister, der forinden havde sværget troskab til Islamisk Stat. Efter kort tid dukkede der en video op på internettet, der dokumenterede det bestialske drab på Louisa Jespersen. På videoen ser man Louisa Vesterager Jespersen i trusser og T-shirt. Hun kalder hjerteskærende på sin mor, inden en af terroristerne skærer hendes hoved af.

Videoen er siden blevet genstand for flere danske retssager, da islamkritikere som Steen Raaschou / Snaphanen, Jaleh Tavakoli og Maj-Britt Krittenstein har linket til videoen. I Krittensteins tilfælde lød dommen på seks måneders betinget fængsel og 120 timers samfundstjeneste.

Mens de tre ovennævnte linkede til videoen i oplysningens tjeneste for at dokumentere islams ondskab, har flere muhamedanere sendt videoen til Louisa Vesterager Jespersens lillesøster Silke Vesterager Jespersen på Facebook i håbet om at chikanere og intimidere hende, hvilket er lykkedes.

I går var samtidig dagen, hvor marokkanere (og muhamedanere generelt – hvis man skal tro reaktioner på Twitter) blev udsat for et overgreb af danskerne. Et klip med TV 2-værten Søren Lippert, hvor han holder et foto af tre aber, fik TV 2-værten Christian Høgh Andersen til at sammenligne billedet af de tre omklamrende aber med det nære sammenhold med familien, som de marokkanske spillere har udvist under VM. Både Christian Høgh Andersen og TV 2 var straks ude at beklage hændelsen. Ekstra Bladets artikel om beklagelsen er skrevet af den kriminelle journalist Kasper D. Kopping og journalist Saad Ahmad.

Hændelsen siger lidt om krænkelsesniveauet hos forskellige segmenter. Når fire marokkanere skærer hovedet af to unge kvinder fra Norden, har det selvfølgelig ikke noget med Marokko og marokkanere som sådan at gøre, og det er i øvrigt strafbart at linke til dokumentation af hændelsen, da islamisk terror åbenbart skal holdes skjult. Til gengæld er en fuldstændig ligegyldig bemærkning på tv en voldsom krænkelse af marokkanere (og muhamedanere), der straks skal undskyldes for.

Søren Lippert undskylder på Twitter.

Opdatering

Dette læserbrev er opdateret den 18. december 2022 kl. 12.58 af redaktionen ved, at et foto fra TV 2 News er fjernet.

Se også Fler kan dömas för Korankravaller i Vivalla mot Rasmus Paludans parti Stram Kurs Sverige

Læs også Forfatter Kaspar Colling Nielsen er forarget over unge litteraturanmeldere

2 Kommentarer på "Om krænkelsesniveauet hos marokkanere og danskere"

  1. Jeg har det efterhånden sådan at jeg har mistet enhver tillid til samtlige massemedier i Danmark- og især dem, der i mindre eller højere grad er afhængige af statsstøtte/statskontrol.
    TV2 og DR er to stjerneeksempler på medier, der ikke længere repræsenterer Danmark og danskerne, men udelukkende en udefra bestemt internationalistisk propaganda-dagsorden, med en totalitær ideologi, oikofobi og befolkningsudskiftning som formål. Det samme gælder for praktisk taget samtlige lokalmedier, der ligeledes er under regimets kontrol, og naturligvis samtlige myndigheder, som igennem de seneste årtier er blevet mere og mere magtfulde i forhold til befolkningen.
    Hvis der skal ændres på den fremtid, som disse mennesker har planlagt for de tilbageværende etnisk europæiske befolkninger, så kræver det at man får fravristet de totalitære kræfter magten over samfundsinstitutionerne.
    “Hvordan skal det nogensinde kunne lade sig gøre?”, spørger jeg (og sikkert også rigtig mange andre) sig selv i disse tider.
    Befolkningen er jo som hjernevasket og fuldstændig i favnen på- og enig med- de totalitære politikere og deres sponsorer i samfundets totalitære antifriheds-digitale fangelejr-fremtid.
    Vi, der ikke er enige, er henvist til at debattere med de få andre dissidenter på de alternative medier, som er effektivt lukket ude fra den offentlige debat og som næsten ingen aner eksisterer. Og hvis “vores” medier endelig bliver omtalt i massemedierne er det kun for at blive dæmoniseret.

  2. https://www.snaphanen.dk/2022/12/17/kan-vi-ikke-snart-slippe-af-med-friheden/

    Censurstedet Snaphanen bør lukke.

    På sin vis har du ret Lars, men det kunne også være at en evt borgerkrig er tættere på end man tror.

    Min filosofi er:
    Når der ikke skrives mere, er ballonen gået op.
    Reaktionerne på det man skriver er et mål for et evt resultat af hvad der i virkeligheden foregår.

    Hvorfor jeg ikke er spjældet endnu er: Fordi jeg overholder loven om ytringsfrihed.

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.