Wikipedia nægter at anerkende, at Hugo Helmig er død

Rygter om sanger Hugo Helmigs død er de seneste dage taget til i styrke hos medlemmer af medie- og kultureliten. Efter et opslag i CPR-registeret kan Frihedens Stemme desværre bekræfte, at rygterne taler sandt. Hugo Helmig er død. I en alder af blot 24 år.

Hugo Helmig Toft Simonsen var søn af popmusikeren Thomas Helmig og model og forfatter Renee Toft Simonsen.

Til trods for at CPR overfor Frihedens Stemme har bekræftet, at Hugo Helmig døde onsdag 23. november 2022, nægter det digitale opslagsværk Wikipedia at anerkende oplysningerne om Hugo Helmigs død. Wikipedia opfatter ikke Frihedens Stemme som et troværdigt medie uagtet, at Frihedens Stemme er tilmeldt Pressenævnet.

Wikipedia har blokeret en journalist fra Frihedens Stemme i tre måneder i kølvandet på, at han bad om en kommentar til, at et bestyrelsesmedlem i Wikimedia Danmark rejste tvivl om Frihedens Stemmes troværdighed.

(Foto af Hugo Helmig: Pressefoto)

Frihedens Stemme har søgt en kommentar fra Wikimedia Danmark, som endnu ikke er vendt tilbage. Frihedens Stemme forsøger fortsat at indhente en kommentar.

Se også Högsta domstolen tar upp Korankravallerna mot Rasmus Paludans parti Stram Kurs Sveriges yttrandefrihet under polisskydd

Læs også Qatar afholder VM i dobbeltmoral

Læs desuden Casper Christensen: I niende klasse lavede jeg en revy, som var så grænseoverskridende ondskabsfuld og dum, at flere børn græd 

2 Kommentarer på "Wikipedia nægter at anerkende, at Hugo Helmig er død"

  1. Måske er grunden til den manglende officielle meddelelse fra forældrene at de er så rystede over det skete at de har ønsket at man venter med en officiel meddelelse til efter begravelsen/bisættelsen, tænker jeg. Meget forståeligt, hvis formålet er at få fred til at sige privat farvel til deres søn.

    Det er i det hele taget en meget trist begivenhed, det her. Jeg kendte engang et ungt menneske, en ung mand, som begik selvmord som 24-årlig. Hele vores familie var hårdt ramt og personligt fattede jeg slet ikke hvordan han kunne gøre det. Det var og er ikke noget, jeg selv nogensinde kunne finde på.
    Jeg skal lige tilføje at jeg ikke hermed påstår at Hugo Helmig har begået selvmord. Hvad angår det må vi vente og se hvad Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen kommer med af meddelelser og om de er indstillet på at tale om årsagen til deres søns død.
    Under alle omstændigheder er det, uanset årsagen til dødsfaldet, ikke svært herfra at sætte sig ind i hvordan forældrene må have det lige nu og at de ganske sikkert har behov for tid til at prøve at bearbejde sorgen.

    • Jeg er ikke uenig i det, du skriver. Men som medie må man naturligvis lave en afvejning af, hvornår man skal gå ind i en historie og be- eller afkræfte rygter, der i dagevis har floreret på Reddit og over alt i medieverdenen.

      Nogle vil mene, at det er for tidligt. Andre vil mene, at det er demokratisk opbyggeligt at skrive sandheden om en verserende sag, der tydeligvis optager mange danskere herunder ikke mindst unge mennesker.

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.