Bloggeren Kim Møller blev frifundet i retten i Aarhus. Kim Møller var tiltalt for at have viderebragt et billede af en ældre kvinde, der blev knivdræbt af en jihadist i katedralen i Nice i oktober 2019. Politiet havde rejst tiltale på vegne af tredjepart.

Paragraffen er tiltænkt gengivelse af krænkende seksuelle billeder. Men blev i dette tilfælde anvendt for at forhindre bloggen Uriasposten i at dokumentere muslimsk terror.

Steen Raaschou / Snaphanen og undertegnede er tidligere blevet dømt i nogenlunde identiske sager.

Det vides i skrivende stund ikke om, anklagemyndigheden anker frifindelsen af Kim Møller til landsretten.

Kim Møller har skrevet følgende om frifindelsen:

“Hensynet til pårørende var vigtigt, men der var også et hensyn til den offentlige fortælling.

Sagen har (med udsættelse) været undervejs i to år, og jeg håber i sagens natur, at Anklagemyndigheden ikke anker min frifindelse ved Retten i Århus.

Anklageren var oppe på den store klinge under afhøringen sidste år, og jeg tror alle, der overværede seancen godt kunne se, at hun skød gråspurve med kanoner. Hun måtte droppe en surrealistisk tillægsanklage om brud på navneforbud, og retsmødet i tirsdags var ren procedure uden min aktive deltagelse.

Anklageren fortsatte den aggressive stil og forklarede, at Landsretten havde givet fængselsstraf ved lignende sager. Hun hævdede derfor, at straffen måtte være i samme kaliber – dog værre, da jeg ikke blot havde delt en video på Facebook, men spredt billedet af et terroroffer på en redigeret blog.

Min forbrydelse var velovervejet og ikke sket i affekt. Bloggen kunne læses globalt, og hermed kunne pårørende til det franske offer nemt finde det brutale billede. Jeg kunne have understreget min pointe om terrorismens gru uden brug af billedet og blot beskrevet billedet, lød det. Argumentationen var virkelig dårlig.

Min forsvarer undsagde sammenligningen med Marokko-sagerne og pointerede at det var vidt forskellige sager. Jeg havde skrevet speciale om islam, og halshugningen af den franske kvinde havde et religiøst aspekt – hun blev ikke bare myrdet i en katedral, men blev halshugget.

Med stor tyngde tilbageviste han påstanden om, at brutale billeder ikke måtte offentliggøres. Brutale billeder måtte godt offentliggøres, hvis det havde offentlighedens interesse. Min billedbrug i artiklen om terrorangrebet var ikke væsensforskellig fra Floyd-videoen, Alan Kurdi-serien og andre ikoniske billeder, som har været en del af nyhedsstrømmen.

Efter opremsningen kom han ind på kendelser fra den europæiske menneskerettighedsdomstol. Blandt andet en sag mod et fransk medie, der havde bragt et billede af en bortført mand, taget af bortførerne. Offeret blev senere fundet død, og familien ville have mediet dømt.

Det fik de ikke, og rettens forklaring kunne 1:1 bruges i min sag. Hensynet til ofre og pårørende var vigtigt, men der var også et hensyn til den offentlige fortælling.”

Se også Internationellt utställde konstnären Uwe Max Jensen upprörs av Nationalmuseets nya film

Læs også Sort mand dømt for voldtægt: Bærer Afrika om halsen! 

Læs desuden Nationalmuseet: Reklamerer for sharialoven