Christian Marcussen skriver på sin Facebookprofil om indvandreres repræsentation i folketinget:

“Tarek Ziad Hussein – konsulent hos Institut for Menneskerettigheder – har skrevet en klumme (i Politiken, red.) om underrepræsentationen af etniske minoriteter i Folketinget.

Jeg er enig med ham i, at repræsentationen er ringe og under, hvad den burde være i forhold til befolkningssammensætningen.

Der er dog nogle tal, som Tarek ikke har styr på, ligesom der er nogle tolkninger (som er født hos Institut for Menneskerettigheder), som jeg synes er misvisende. Tilsammen får de problemet til at se værre ud, end det er.

Tarek skriver, at de fire personer med anden etnisk baggrund i folketinget 2022 svarer til 2 procent (det svarer til lidt mere, men ok). Så skriver han: “Disse tal skal vi holde op imod det faktum, at ikke-vestlige indvandrere per 1. januar 2022 udgjorde 14,4 procent”

Det lyder meget voldsomt. Det er også meget forkert. I virkeligheden er der 6,2 procent ikke-vestlige indvandrere og ikke 14,4 procent. Og de 6,2 procent falder til 2 procent, hvis man udelukkende ser på ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab over 18 år (som man jo skal være for at blive valgt til folketinget).

Tareks 14,4 procent er altså ikke kun ikke-vestlige indvandrere. Tallet 14,4 procent dækker over både vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Og i alle aldre. Og uanset om de har statsborgerskab eller ej. Det er en banal og ærlig fejl, men det får det til at se noget værre ud, end det er.

Senere i klummen skriver han om, hvordan kun fire procent af kandidaterne på opstillingslisterne havde ikke-vestlig baggrund. Det er en optælling, som Institut for Menneskerettigheder har lavet. Den er i sig selv korrekt, men deres (og nu Tareks) fremstilling af det tal er værd at se nærmere på. Institut for Menneskerettigheder kaldte for eksempel de fire procent for “stærkt underrepræsenteret”.

Men den framing er stærkt misvisende. Eller kræver i hvert fald en nuancering, som er fraværende.

Når man taler om underrepræsentation, betyder det almindeligvis noget i stil med “færre end man kunne forvente”. Hvis man skal vide, hvor stor en andel man kunne forvente på stemmesedlen, skal man naturligvis ikke medregne børn eller borgere uden statsborgerskab. Man skal sammenligne med andelen af minoriteter over 18 og med dansk statsborgerskab – for dem under 18 og uden statsborgerskab kan ikke stille op og er derfor ikke i puljen af potentielle kandidater.

Når man ser på andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, så udgør de 4,4 procent af befolkningen med dansk statsborgerskab over 18 år. Altså meget tæt de fire procent på stemmesedlen. Alligevel taler Institut for Menneskerettigheder om “stærk underrepræsentation” af ikke-vestlige minoriteter, fordi de sammenligner med de 14,4 procent (som inkluderer vestlige indvandrere og folk under 18 år og uden statsborgerskab). Det er useriøst.

Så kan man mene, at minoriteter stadig er underrepræsenteret, fordi der er mange uden statsborgerskab. Men så bør man argumentere for, at flere burde få statsborgerskab, snarere end at foregive, at fire procent opstillede ikke-vestlige er en “stærk underrepræsentation” – når det faktisk er en noget nær perfekt repræsentation af potentielle kandidater.

Kort sagt: Det er korrekt, at andelen af valgte med minoritetsbaggrund er lav. Men både Tarek og Institut for Menneskerettigheder anvender forkerte eller misvisende tal, som overdriver størrelsen på underrepræsentationen af både folkevalgte og opstillede.”

(Tarek Husseins klumme kan læses i Politiken)

Christian Marcussens Facebookopslag.

(Øverste foto: Tarek Hussein)

Se også Säkerhetspolisens husrannsakan mot myndigheten Livsmedelsverket där åtalade Peyman Kia från Iran arbetar

Læs også Nationalmuseet: Reklamerer for sharialoven

Læs desuden 30 dages Facebookkarantæne for at dokumentere muhamedansk had mod Pernille Vermund