Afghanske Nasrin Behroz blev i september 2020 stukket ihjel af sin søn og mand i familiens lejlighed i Randers. Et par måneder før drabet havde Nasrin Behroz indtalt en talebesked til sin søn og mand, hvor hun sagde:
“Jeg tilhører ingen af jer. Jeg vil stå på egne fødder.”
Onsdag faldt der dom i sagen i Vestre Landsret. Her blev den dræbte kvindes nu 19-årige søn og 61-årige mand i forening fundet skyldige i at have dræbt deres mor og hustru med adskillige knivstik i hovedet, i halsen og på kroppen.
Der er tale om det første registrerede æresdrab i Danmark, siden Ghazala Khan blev skudt af sin bror foran Slagelse Station i 2005.
Vestre Landsret skærpede byrettens dom med et år til hver af de dømte. Manden Abdul Hafiz Behroz fik 13 års fængsel, mens sønnen Khalid Behroz blev straffet med fængsel i ni år.
Et æresdrab på en vantro hustru i Danmark bliver altså takseret til henholdsvis ni og 13 års fængsel af landsretten. Det blev af retten lagt til grund, at motivet var, at offeret var vantro og ikkemuslim. Straffen ved æresdrab er dermed ét år højere end ved et “normalt” drab.
Folketinget bør skærpe straffen for partner- og æresdrab i Danmark. For partnerdrab bør udgangspunktet hæves fra 12 år til 16 år. For æresdrab, der har et religiøst motiv, bør udgangspunktet være livstid. Ligesom ved bandedrab.
Det kan ikke passe, at det skal være betragteligt “billigere” at myrde sin kone, fordi hun er “vantro”, end at myrde et medlem af en rivaliserende bande.
Kilde: TV 2 – artikel ved journalist Astrid Søndberg.
Vestre Landsret skriver følgende om dommen:
“Dom i nævningesag om drab
V.L.S-15-2022
Vestre Landsret har den 2. november 2022 afsagt dom i en nævningesag, hvor en nu 61-årig far og dennes nu 19-årige søn var tiltalt for i forening og under skærpende omstændigheder i hjemmet at have dræbt faderens hustru og sønnens mor ved adskillige knivstik i hoved, på halsen og på kroppen. Drabet fandt sted i Randers den 17. september 2020.
De tiltalte blev i byretten fundet skyldige i drab begået i forening og idømt straf af fængsel i henholdsvis 12 år og 8 år. Byretten fandt ikke grundlag for at bringe andre strafskærpende bestemmelser i anvendelse. De tiltalte blev endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.
I byretten havde sønnen erkendt at have forvoldt moderens død med knivstik, men gjorde gældende, at drabet var begået i nødværge. Faderen nægtede sig skyldig og bestred, at han var til stede i hjemmet på gerningstidspunktet.
I landsretten ændrede de tiltalte forklaringer. Faderen erkendte nu, at han havde været i hjemmet, men forklarede, at hustruen havde angrebet ham, og at hun havde påført sig selv de dræbende stik. Sønnen forklarede nu, at han havde været på sit værelse, da drabet fandt sted, og at han ikke havde noget med det at gøre. Efterfølgende havde faderen bedt sønnen om at påtage sig skylden, hvilket sønnen accepterede.
Otte nævninger og tre dommere fandt, at begge de tiltalte var skyldige i drab, jf. straffelovens § 237, og at drabet var begået i forening, jf. straffelovens § 81, nr. 2. En nævning fandt, at faderen var skyldig i drab, og at sønnen ikke var skyldig.
Begge de tiltalte blev herefter fundet skyldige i drab begået i forening.
Et fornødent stemmeflertal fandt desuden, at flere strafskærpende bestemmelser fandt anvendelse, idet det fandtes bevist, at drabet var særligt planlagt, at drabet var begrundet i, at afdøde ikke var rettroende muslim, og at faderen havde udnyttet sønnens unge alder, manglende indsigt og det til sig bestående afhængighedsforhold.
Faderen blev straffet med fængsel i 13 år, og sønnen blev straffet med fængsel i 9 år.
De tiltalte blev endvidere som i byretten udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.”
(Foto: Vantro – en installation af Firoozeh Bazrafkan (pressefoto))
Se også 800 000 kronor i skadestånd för sabotage mot blåljus, som skulle skydda Stram Kurs Sveriges partiledare Rasmus Paludan
Læs også Freddy Hagen om (hær)værk på Museum Jorn: Må de brænde i helvede
dødsstraf ville være bedre