Før Den Nordiske Modstandsbevægelse, Daniel Carlsen og Jonni Hansen var det Povl Heinrich Riis-Knudsen, der tegnede nationalsocialismen i Danmark. Povl H. Riis-Knudsen, der fylder 73 år i dag, er sandsynligvis glemt af de fleste. Hvis han huskes i bredere kredse i dag, skyldes det sandsynligvis historien om, hvordan han i 1991 blev smidt ud af DNSB efter at have haft et forhold til en kristen, palæstinensisk kvinde. Episoden førte også til, at Riis-Knudsen mistede sine tillidsposter i den internationale nazibevægelse. I Danmark tog Jonni Hansen over efter Riis-Knudsen.
Riis-Knudsen har de seneste år været en meget aktiv skribent. Han har blandt andet udgivet første bind af sine erindringer Evigt ejes kun det tabte. Bogen handler om Riis-Knudsens barn- og ungdom og hans tidlige vækkelse til .ationalsocialismen. En ideologi som også Povl Riis-Knudsens far Siegmund Riis-Knudsen abonnerede på.
Om den danske højrefløj har Riis-Knudsen ikke meget pænt at sige. Her en passage fra bogens indledning:
“Det vil næppe komme som nogen overraskelse, at der på højrefløjen – for nu at bruge dette noget misvisende udtryk – færdes et forholdsvis stort antal psykopater, hvis store egoer dækker over meget små, hæslige og i sig selv ubetydelige mennesker, der i en fornuftig stat meget tidligt havde mødt en fortjent, krank skæbne. Jo større strikkefejl disse biologiske misfostre har i kysen, desto mere geniale anser de sig selv for at være – ja, en Guds gave til menneskeheden. Det er naturligt. Det er en del af sygdomsbilledet. Disse kan naturligvis ikke forbigås i tavshed. Dertil har de gjort for meget væsen af sig. Problemet er, at jo større knald i låget en person har, desto mere trættekær er han (for det er i reglen en han). Når man ikke evner at sætte sig positive spor i denne verden, kan man altid sætte nogle negative. Disse spor skræmmer. Der vil derfor undervejs måtte indgås nogle kompromisser for ikke at give sådanne sindsforstyrrede tåber en platform.”
(Side 8-9)
(Øverste foto: Hagekors censureret for at undgå karantæne på sociale medier)
Se også Venstreradikale Marchen Neel Gjertsen forfremmes til at tegne Jyllands-Postens politisk-analytiske profil
Læs også Nu skulle den være god nok – Elon Musk overtager Twitter
Meget typisk for en person som Riis-Knudsen at betegne politiske modstandere som undermennesker. Riis-Knudsens udtalelse:
“Det vil næppe komme som nogen overraskelse, at der på højrefløjen – for nu at bruge dette noget misvisende udtryk – færdes et forholdsvis stort antal psykopater, hvis store egoer dækker over meget små, hæslige og i sig selv ubetydelige mennesker, der i en fornuftig stat meget tidligt havde mødt en fortjent, krank skæbne”.
Man fornemmer næsten savnet af gaskamrene og de mange opfindsomme aflivningsmetoder i dette Riis-Knudsen citat.
Skræmmende. Og det minder særdeles meget om nutidens ligeledes socialistiske styres holdning til “højreekstremister”, “frihedsfanatikere”, “Grundlovsekstremister”, “Anti autoritets-ekstremister” og “Uvaccinerede”. Jeg ser faktisk ikke nogen stor forskel. Nationalsocialister er mindst lige så meget socialister som dem, der kalder sig socialister idag og politikken er den samme; en stor almægtig stat og en lillebitte lydig borger, der skal marchere i takt til samfundssindet..
Citatet er fra indledningen. Jeg har læst mere af bogen nu og kan konstatere, at han fremstår mindre rigid på de følgende sider.
Du mener mindre sindssyg? 😆😆
Det værste er at det er han formentlig ikke engang. Han mener ganske sikkert den citerede udtalelse helt seriøst.
Jeg må så også for min part indrømme at jeg aldrig kunne finde på at læse noget han har skrevet eller beskæftige mig med hans person. For mig er en nynazist, uanset om vedkommende er forhenværende, altid nynazist.
Han passer fint ind i selskab med nutidens vanvittige totalitære gruppe af mennesker, som jeg hader dybt og inderligt.
“Jeg må så også for min part indrømme at jeg aldrig kunne finde på at læse noget han har skrevet eller beskæftige mig med hans person.”
Jeg foretrækker i mange tilfælde at gå til kilden og læse, hvad folk selv skriver, fremfor at læse andres udlægninger af, hvad de pågældende mener.
Det er selvfølgelig et eller andet sted prisværdigt, Uwe. Jo mere man lærer af hestens mund, jo bedre kender man både sine fjender og venner.
Så må jeg forklare mit udgangspunkt: For mit vedkommende er hadet til nazister så stort at jeg ikke ønsker at beskæftige mig med dem overhovedet. Jeg vil hellere bruge kræfterne, tiden og pengene (det er jo også et spørgsmål om ressourcer) på mennesker, som jeg tænker at jeg måske er enige med og (for forfatteres vedkommende) hvis forfatterskab jeg ønsker at kende nærmere. Især det med tiden er efterhånden et stort argument for mit vedkommende- jo ældre, jeg er blevet, jo mere har jeg ønsket at bruge min tid på konstruktive og positive ideer og veje fremad for både min egen og samfundets situation.
Var det ikke noget med at han ikke turde forlade radiohuset, pga.smæk.
Det kan jeg godt forestille mig.