Når ytringsfriheden, undervisningsfriheden og metodefriheden først er tabt, er den svær at vinde tilbage  


Facebookgruppen Gruppen Paty skriver om det islamiske terrordrab på den franske skolelærer Samuel Paty:

“På toårsdagen for det forfærdelig drab på Samuel Paty skal vi huske, at voldsmandens veto fortsat truer ytringsfriheden, undervisningsfriheden og metodefriheden.

Det skal vi huske, selvom en søgning på Infomedia i dag viser, at ikke ét eneste dansk medie omtaler Samuel Paty eller toårsdagen for halshugningen af ham. Det synes glemt, at Samuel Paty fik skåret hovedet af for at bruge tegninger af profeten i undervisningen.

Det skal vi huske, fordi en fransk lærer så sent som her i oktober er blevet truet med at ende som Samuel Paty af en elev og dennes onkel, efter at læreren havde TALT om ytringsfrihed, Muhammedtegninger og Charlie Hebdo i sin undervisning.

Altså blot TALT om det … (Se link i kommentarspor)

Det skal vi huske, når der i Finland er rejst sigtelse mod en satiretegner (Ville Ranta, red.), som blandt andet tegnede det paradoks, at det fra forskellig hold bliver påstået, at drabet på Samuel Paty ikke havde noget med islam at gøre. (Se link i kommentarspor)

Og det skal vi især huske i Danmark, når der der fra politisk side endnu ikke er taget aktive handlinger for at sikre lærere og underviseres undervisningsfrihed, metodefrihed og ytringsfrihed og modarbejde øget selvcensur.

På toårsdagen for drabet på Samuel Paty og midt i den igangværende valgkamp er det derfor værd at spørge:

Hvad venter de danske politikere på?

I Gruppen Paty husker vi.

Og vi bliver ved med at se mod politikerne og kræve handling. For når ytringsfriheden, undervisningsfriheden og metodefriheden først er tabt, er den svær at vinde tilbage.”

Gruppen Patys Facebookopslag.

En af Charlie Hebdos Muhammedtegninger af Muhammed i bar røv.

(Øverste foto: Det er hårdt at være elsket af idioter / C’est dur d’être aimé par des cons (In memoriam Samuel Paty). Akryl på lærred. 30 gange 40 centimeter. 2020.)

Se også Video: Folketingskandidat Rasmus Paludan vägras tillträde till moskén som andra får besöka på Kulturnatten

Læs også Kræver svar om corona: Kent Nielsen fra Frihedslisten konfronterer Mette Frederiksen på tankstation i Tappernøje; statsministeren haster væk 

Be the first to comment on "Når ytringsfriheden, undervisningsfriheden og metodefriheden først er tabt, er den svær at vinde tilbage  "

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.