Ekskonen står bag voldtægtsanmeldelse af politiassistent Elvir Abaz

Lørdag skrev Frihedens Stemme, at den betjent hos Fyns Politi, der har været anholdt for voldtægt, er identisk med politiassistent Elvir Abaz. Kilder fortæller til Frihedens Stemme, at det er Elvir Abaz’ ekskone, der har indgivet anmeldelse om voldtægt, dødstrusler og psykisk vold. Det har ikke været muligt at få bekræftet denne oplysning.

Hvis anklagerne mod Elvir Abaz står til troende, er de i diametral modsætning til Elvir Abaz’ offentlige persona, hvor betjenten fra Fyns Politi har fremstået som en person, der bekæmpede negativ social kontrol og stod på mål for kvinders rettigheder – både i sit arbejde som politibetjent og som debattør på Facebook og i medierne.

Elvir Abaz er født i Bosnien. Han kom til Danmark som 16-årig i 1992 som flygtning fra krigen i Bosnien. Han er cand.mag. i fransk og historie fra Syddansk Universitet og har arbejdet som politiassistent ved Fyns Politi siden 2004 – blandt andet i Vollsmose, hvor han i en periode på 10 år virkede som lokalbetjent. I sit arbejde som lokalbetjent beskæftigede Elvir Abaz sig med bekæmpelse og monitering af bandemiljøet, konflikthåndtering, æresrelaterede konflikter, negativ social kontrol, forebyggelse af ekstremisme og radikalisering og bandeexit.

Ifølge Frihedens Stemmes kilder er Elvir Abaz blevet suspenderet fra sit arbejde hos Fyns Politi, mens sagerne mod ham bliver undersøgt. Det har ikke været muligt at få be- eller afkræftet denne oplysning hos Fyns Politi.

(Foto: Arkivfoto fra Fyns Politi)

Se også Polis åtalad för våldtäkt och dödshot kritiserade offentligt Stram Kurs partiledare Rasmus Paludans yttrandefrihet

Læs også Frie Grønne: Politiets Efterretningstjeneste er terrorister 

Be the first to comment on "Ekskonen står bag voldtægtsanmeldelse af politiassistent Elvir Abaz"

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.