Christian Marcussen skriver om Hizb ut-Tahrir på sin Facebookprofil:

“I går havde jeg en klumme i Berlingske. Den handler om den måde, hvorpå Hizb ut-Tahrir gøder jorden for terror og vold, selvom de betragter sig som fredelige.

Jeg beskriver en unik dynamik, hvor deres galopperende krigsretorik, sammen med andre faktorer, udgør en potentiel sikkerhedsrisiko for deres politiske fjender.

“Man kan indvende, at disse ting ikke er »rigtig islam«, eller udfolde de finere teologiske nuancer i begreberne, men det er ikke afgørende. Spørgsmålet er alene, hvordan den religiøse krigsretorik lyder i ørene på en voldsparat jihadist. Det kunne for eksempel være endnu en Omar El-Hussein, som vi ved kom i Hizb ut-Tahrirs moské.”

“Det korte af det lange er, at Hizb ut-Tahrir leger med meget farlige kræfter. Det er ikke retorikken i sig selv, eller kritikken af navngivne personer i sig selv. Det er kombinationen af de to ting i mødet med jihadistiske kræfter, som udgør en sikkerhedsrisiko for Hizb ut-Tahrirs politiske modstandere. Lukker Hizb ut-Tahrir mon øjnene for denne dynamik? Eller ved de, hvad de gør?”

At dømme ud fra talsmand Elias Lamrabets “svar” på min klumme på sin Facebook-side hælder jeg mod, at de godt ved, hvad de gør. Ingen selvrefleksion eller argumenter. Blot støj og irrelevante talking points. Weak sauce.”

Christian Marcussens klumme i Berlingske kan læses her.

(Illustration: Terroristen og drabsmanden Omar El-Hussein kom i Hizb ut-Tahrirs moske)

Se også Religionshistoriker på Bokmässan om Rasmus Paludans yttrandefrihet

Læs også Burkaens byrde i 30+ graders varme