En sort dag for ytringsfriheden

I Danmark har vi vel ikke haft et egentligt dissidentmiljø i nyere tid (?). Det er der blevet lavet om på de seneste måneder. 20. september 2022 fik Steen Raaschou alias bloggeren Snaphanen fire måneders betinget fængsel for at have linket til en video, hvor man ser den danske turist Louisa Vesterager Jespersen få hovedet skåret af af en marokkansk islamist.

Jaleh Tavakoli og Maj-Britt Krittenstein er tidligere dømt i samme sag. Mens Uwe Max Jensen fik 60 dages betinget fængsel for at poste et billede af den myrdede franske skolelærer Samuel Paty. Kim Møller / Uriasposten er anklaget i en sag, der stort set er identisk med Jensens sag. Kim Møller skal for retten senere.

Steen Raaschou udtalte følgende i retten:

“Tak for ordet

Det er klart, at om en forbrydelse jeg skal have begået for tre år og ni måneder siden, kunne jeg have ikke så lidt at sige, men jeg vil imidlertid indskrænke mig til et minimum.

Jeg havde ikke set min postering om Marokko-mordet siden den dag, jeg skrev den, og hvad kunne man ikke have skrevet i et øjebliks ubetænksomhed, men jeg var ikke ked af at gense den. Jeg synes godt, jeg kan være den bekendt.

Det fremgår tydeligt, at den ikke er skrevet af sensationelle grunde, eller for at genere nogen. Jeg har den allerstørste medfølelse med ofrenes stakkels familier. Den er kun skrevet for at få sandheden ud, som pressen tav om i – efter Jaleh Tavakolis opregning – 1400 Infomediaartikler. Emnet var følsomt, men jeg synes, jeg behandlede det passende. Ikke et øjeblik havde jeg drømt om, at jeg gjorde noget kriminelt.

Det blev jeg dog mindet håndfast om den 8. maj 2019 klokken 6.30 om morgenen det følgende år, da fem betjente bankede på min hoved- og køkkendør. Jeg sov, men min veninde var vågen og kunne åbne dørene, inden de blev banket ind.

De gennemsøgte min lejlighed – jeg så aldrig nogen ransagningskendelse – og tog mig med i en bil til Bellahøj Politistation iført håndjern, som om jeg var en farlig terrorist. Jeg var da 67 år og ustraffet, men jeg fornemmede, at der skulle sendes et signal til mig. Lidt senere forstod jeg hvilket.

Mine venner Jeppe Juhl (journalist og kortvarigt politiker for Nye Borgerlige, red.) og Jaleh Tavakoli var under deres anholdelser for det samme – i modsætning til mig – blevet mødt af en betjent, der ordret sagde: «Jeg beklager, men det er politisk, du ved.»

Det er den eneste forklaring, jeg selv kan finde på, at jeg skulle anholdes på den måde. Alle indicier peger på det. Jeg ved dog stadig ikke, hvem, der har foranlediget, at jeg skulle anklages og stå her i dag. Hvor højt oppe i systemet er det besluttet?

Jeg ved godt, at jeg har været en torn i øjet på en del magthavere, men journalister i et demokrati med ytringsfrihed skal nu engang ikke være populære. De skal ikke have venner i magtcirkler, så er der noget galt med dem. Men det er altså ikke mig, der kalder hele denne sag politisk, det er en betjent ved Københavns Politi, hvis navn jeg kender, men jeg vil dog ikke hænge ham ud.

Falder jeg virkelig ind under paragraf 264 d den skærpede version med en strafferamme på fængsel i tre år? Selv synes jeg det ikke, og jeg synes desuden, at det er en sort dag for ytringsfriheden i Danmark, hvis jeg bliver dømt i dag. Mit mål var oplysning, i dette tilfælde om islam.

Min samvittighed er ren, og jeg er desværre nødt til at sige, at skulle jeg blive dømt, vil jeg stadig betragte mig selv som ustraffet bagefter, nu jeg som 70-årig kræftpatient alligevel ikke skal ud og søge job med en plettet straffeattest.

Tak for opmærksomheden”

*

Se også Partiet Nyans vill sälja Botkyrkas kommunala skolor till friskolor ägda av stiftelser

Læs også Det danske Stasi slår til

Læs desuden Snaphanen arrestert og ført bort i håndjern for å ha delt Marokko-videoen

1 Kommentar på "En sort dag for ytringsfriheden"

  1. Jeg har svært ved at kommentere på denne artikel uden formentlig at overtræde indtil flere uskrevne love i “vores retssamfund”, som man kalder det nutildags, med juntaleder Frederiksen-sprog. Så jeg vil gøre det kort og forholdsvis uskadeligt med bare endnu en gang at konstatere at der er to forskellige retssystemer her i landet- ét for systemets venner og ét for alle os andre. Og vi bliver flere og flere i den anden gruppe. Faktisk er vi efterhånden rigtig mange, har jeg klart indtryk af. Man hører bare ikke så meget til os, eftersom vi nærmest alle er censureret væk fra de steder, hvor “ordentlige” mennesker bevæger sig i deres medieliv. Og det er der så ovenikøbet ingen, der undrer sig over. De kører bare videre i deres illusion om at samfundet her bare er SÅ godt og retfærdigt og at alle dem, der har problemer i det, selv er skyld i det- de kan jo bare “opføre sig ordentligt”, som det så tit høres fra mennesker, der ikke sætter sig ind i tingene og ikke fatter hvad ytringsfrihed og borgerrettigheder er for nogle størrelser, men tror at alt, der er ubehageligt eller ubekvemt at høre på, er helt i orden at censurere væk. De samme mennesker synes også at sociale mediers “fællesskabsregler” er helt okay som lov i stedet for Grundloven..
    Det er uholdbart- for nu at sige det så mildt som muligt- og jeg tror, det kommer til at køre fuldstændig af sporet i en ikke særlig fjern fremtid.

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.