Christian Marcussen: Hizb ut-Tahrir modarbejder aktivt integration af muslimer i Danmark

Christian Marcussen skriver om Det Nationale Integrationsråd og Hizb ut-Tahrir på sin Facebookprofil:

“Denne Hizb ut-Tahrir-side (Vejen til Iman – Quran og Sunnah, red.) gør reklame for Det Nationale Integrationsråd, hvor både Thomas Hoffmann og jeg sidder udpeget af integrationsminister Kaare Dybvad Bek.

Vi havde vores første møde i det nye råd i sidste uge, og der tog vi en præsentationsrunde. Rådet er fuldt af gode folk, der hver især bringer forskellige perspektiver og erfaringer med ind i arbejdet.

Et af de perspektiver, som både Thomas og jeg kan bringe i spil på hver vores måde, er netop et blik for islams rolle og for nogle af de islamistiske kræfter, der aktivt modarbejder integrationen.

Og i den forbindelse skal der lyde tak til islamisterne for netop at gøre vores arbejde i rådet lettere ved at fungere som det “gode” eksempel.

PS: *Forlængede”

Christian Marcussens Facebookopslag.

Vejen til Iman skriver på sin Facebookside:

“Thomas Hoffmann og Christian Marcussen, som i ser på billedet, ses i medier og universiteter, hvor de fremstår som værende debattører og akademikere. De er i virkeligheden fjender af islam og arbejder for staten. De er direkte udpeget af integrationsministeren, hvis eneste opgave er at fravriste muslimerne deres islamiske værdier.

▪️Thomas Hoffmann fremstår som islamekspert og underviser i islam på Københavns Universitet. Han underviser i “Islams og koranens fejl” og kobler islam med ekstremisme og totalitarisme. Han er udpeget af integrationsministeren til Rådet for Etniske Minoriteter.

▪️Christian Marcussen skal forestille at være en debattør og skribent, men hvis eneste opgave er at nedgøre og tilsvine muslimer igennem hans “skrivelser”. Han er ligeledes udpeget af integrationsministeren til Rådet for Etniske Minoriteter.

Disse to er ikke “bare” debattører. De er regeringens forlængede arm i bekæmpelsen af muslimer.

Dansk Kvindesamfund erklærede i dag deres støtte til tørklædet igennem hashtagget #ForsvarTørklædet. Men blev efterfølgende udsat for hetz og politisk pres igennem politikernes håndlangere, som kritiserede dem for at støtte en Hizb ut Tahrir kampagne… Nu forsøger man at gøre tørklædet til Hizb ut Tahrirs sag.

Tørklædet er ikke kun Hizb ut Tahrirs sag. Det er muslimernes sag!

Det er sådan, disse personer anvendes som redskab i hænderne på politikerne. De er med til at opretholde en samfundsmæssig afstraffelse af dem, som er imod samfundets normer.

#ForsvarTørklædet

(Illustration: Tørklædet er ikke kun Hizb ut-Tahrirs sag. Det er muslimernes sag!)



Se også Video: Rasmus Paludan besökte Gamlestaden i Göteborg – Partiet Nyans var där och gripande filmas

Læs også Terrorsigtet muslim: Bevæbnet med tre knive 

Be the first to comment on "Christian Marcussen: Hizb ut-Tahrir modarbejder aktivt integration af muslimer i Danmark"

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.