Den 19. marts 1987 kunne Dagbladet Politiken med sædvanlig præcision oplyse, at der aftenen før under store uroligheder havde været et stiftende møde for et nyt parti, Det danske Parti, hvis ”hovedformål er at få alle menneskelige fremmedelementer udrenset af det danske folk”.
Det var Den Danske Forening, som var blevet stiftet og også siden konsekvent blev enestående skidt behandlet af medierne, som ovenstående var et typisk eksempel på. Den reelt eftertænksomme, ja, den må i dag desværre kaldes profetiske, linje blev lagt i foreningens blad Danskeren, hvis første nummer udkom et par måneder efter foreningens stiftelse. På forsiden hed det bl.a.:
”Danmark har aldrig tidligere haft problemer med indvandring. Hidtil har gæst og vært kunnet finde hinanden i gensidig forståelse af fælles værdier og af gæstevenskabs gensidige forpligtelser. Men efter at Folketinget i 1983 indførte, hvad dets medlemmer kaldte ’verdens bedste flygtningelov’, steg antallet af indrejste asylsøgere fra nogle hundrede i 1983 til 9-10.000 i 1986.”
”Med et stærkt stigende antal af indvandrere fra helt andre kulturkredse og de deraf følgende kontaktvanskeligheder udvikles beklageligvis den forståelseskløft, som ses i alle etablerede samfund ved organiseret større indvandring af kulturfremmede. Allerede af rent talmæssige grunde måtte man fra 1986 indføre nye regler, og tallet af indvandrere er aftaget. Men faren for ny, overvældende tilstrømning er langtfra fjernet.”
Videre i Danskerens lederartikel bliver man slået af budskabets aktualitet her 35 år efter, og af klarsynet hos foreningens stiftere, skønt der dengang ikke var meget mere end en tiendedel af nutidens antal fremmede i Danmark:
”Mange tror fejlagtigt, at sagen nu er bragt i orden – i tillid til, at landets politikere i forståelse for sagens betydning vil have respekt for flertallets ønske. Men her tager man skæbnesvangert fejl. (…). Efter de sparsomme forlydender fra partierne vil man ikke slå sig til tåls med de op mod 100.000 fremmede, som man i de sidste årtier har lukket ind i et land med en ikke ubetydelig arbejdsløshed, med verdens største gæld pr. indbygger, største skattetryk, højeste arbejdsløshedsunderstøttelse og ulandshjælp i topklasse. Man vil med en planlagt ændring af fremmedloven tillade en indvandring af 5000 personer om året; med familiesammenføringer bliver der flere gange så mange, og efter de i øjeblikket foreliggende fødselstal kan det med grund befrygtes, at vi vil stå med ca. 400.000 mennesker af vildt fremmed baggrund om blot 13-14 år.”
Gadens parlament forsømte aldrig at chikanere Den Danske Forenings møder, hvilket jo viser, at det ikke bare er Koran-afbrændinger og lignende, der søges forhindret af modparter, men enhver ytring af indvandringsmodstand, også fremført på akademisk facon. Det var nemlig langtfra gadens parlament, der stod frem med initiativet til foreningen eller støttede den fra starten i slipstrømmen på Søren Krarups annoncer imod flygtningepolitikken: Landsarkivar, dr. Sune Dalgård, vor berømte kræftforsker Johannes Clemmesen, prof. Ole Hasselbalch, dommer Ellen Larsen og adskillige gamle frihedskæmpere, blandt hvilke Jens Toldstrup var den mest kendte.
Det var først i 1989, at jeg kom med (styrelsesmedlem 1993-2001), men lærte dog de fleste af førstegenerations-indvandringsmodstanderne at kende. Nu er de fleste desværre borte, men blev frugterne af min indsats vel begrænset, fortryder jeg dog ikke den megen tid, jeg har lagt i foreningen, alene derved at jeg lærte så mange fremragende personligheder at kende der. Glemmes må her heller ikke murer og mangeårig næstformand Poul Vinther Jensen, min gode og desværre nu afdøde ven, samt kriminalassistent Thomas Andreasen og bibliotekar Harry Vinter, der har været afgørende for foreningens drift det meste af dens tid. Siden Dansk Folkeparti kom frem, forsvandt Den Danske Forening for det meste fra debattens første række. Mange argumenterede dengang for, at foreningen derved blev overflødig, jeg har altid talt for det modsatte, og DF’s deroute (på flere måder) synes da også at bekræfte, at en partipolitisk (og på alle andre måder) uafhængig organisation imod masseindvandring har permanent berettigelse i den moderne verden. Så foreningen fortsætter heldigvis som netværk og mæcen for gode formål under Tomas Kiersteins kyndige ledelse.
Tillad mig slutteligt at gøre opmærksom på, at foreningen, til dels i anledning af det aktuelle jubilæum, har genudgivet min godt 20 år gamle fremstilling af indvandringsdebatten 1965-1999, der kan bestilles her. I resten af marts kan den fås til den på flere måder symbolske pris af 35 kroner.
Det er især værd at lægge mærke til at (citat fra Neerup Buhl) “Adskillige gamle frihedskæmpere” var aktive i Den Danske Forening.
For som sædvanlig, fristes man til at sige, blev disse frihedskæmpere svigtet- og dolket i ryggen bagefter!- af både politikerne og den danske befolkning generelt efter krigen- som det ligeledes var tilfældet under krigen. Se blot filmen “Det Gælder Din Frihed” for at konstatere de mange gentagne og massive svigt, begået af danske politikere. Og den danske befolkning generelt fulgte bare med som en flok får!
Dette kæmpe svigt er blevet gentaget i forbindelse med den landsforræderiske organiserede og aftalte masseindvandring af muslimer, sammen med de ligeledes landsforræderiske politiske aftaler med de islamiske styrer i forskellige lande om både indvandring af muslimer til Vesteuropa og organiseret og ekstrem censur, hetz og politisk forfølgelse af modstandere af denne indvandring.
Jeg vil argumentere kraftigt for at det er landsforræderi, når man tillader en fuldstændig ubegrænset indvandring af fuldstændig kulturfremmede og tvinger den danske befolkning til at betale for størsteparten af både indvandringen udgifter, uden at lægge det ud til folkeafstemning.
Men det er jo ligemeget nu- den unge generation har, i deres had til egen etnicitet og især til den ældre generation og deres råd, valgt at støtte islamiseringen af Danmark helhjertet. De stemmer på Enhedslisten og andre venstreekstremistiske og destruktive partier, og går ganske enkelt aktivt ind for afskaffelsen af Danmark som et kristent og vestligt land.
De er den i særklasse mest hjernevaskede generation, jeg nogensinde har mødt- og det siger ikke så lidt, for det var virkelig slemt med indoktrinering og forsøg på venstreekstremistisk hjernevask, da jeg var ung!
Fremtiden ser både kaotisk og totalitær ud, efter min mening. Og fremtiden er her desværre nu.
Tillykke med jubilæet i DDF.
Enig med Peter Neerup i hans ovenstående statements.
Danmark har som land/nation mere end nogensinde, i disse symbolske orkanagtige tider både nationalt og internationalt, brug for nogle nationalkonservative aktivister og partier der tør tage kampen imod den herskende ensrettede og landsskadelig samfundselite. Disse aktivister og andre behøver ikke alle være en del af et politisk parti, men kan sagtens stå som selvstændige enheder, bla. en ungdomsorg. Identitær. Der findes andre der udøver deres virke via sociale medier, chatfora og lukkede kommunikationsapps og dertil hørende platforme.
Enig med Peter Neerup at den nationale kamp ikke skal være af gammelnationalistisk ‘front’ karakter: Det ser vi jo alt for tydeligt hvor galt sådan noget kan gå pt. med Putin som agerende totalitaristisk Tsar-aggressor for netop en gammelnat. ideologi. Man fristes til at sige endda imod et kristent broderfolk til russerne som det ukrainske. Ikke fordi at man som en nation – eller folk – ikke skulle kunne være i konflikt/krig imod et broderfolk. Jeg mener hvor mange gange har Danmark jo netop ikke være involveret i en stor konflikt imod vort svenske broderfolk hinsidan Øresund…enten pga. den Store Nordisk Krig eller om vort andet broderfolk og nation Norge.
I den aktuelle krigssituation i Ukraine må man efterhånden sige at ukrainerne udviser en kampmoral, standhaftighed og en landskærlighed der er enorm og vækker stor beundring, i alt fald hos mig. Med kommende leverancer af state-of-the-art high-tech militært isenkram bliver de endnu mere ukuelige og modtandsopofrende i kampen imod Putins gammelnationalistiske tilvejebragte krigsførelse. Uanset at der må komme mange tab på både de russiske og ukrainske styrker. Det er rent ud sagt en rigtig lorteagtig-situation vi er havnet i i Europa. En skam at det ikke for ca. tyve år siden kunne komme til en slags partnerskab imellem Vesten og Rusland der var ved at blive lagt i den store gryde til. Æv !
Den store flygtninge/migrant strøm fra Syrien blev bla. igangsat af de russiske luftbombardementer i Aleppo, ja man kan næsten sige at Ruslands engagement med Bashar Assad blev en af de store udløsende faktorer til den massive masseindvandring til Europa, og dermed Danmark. Siden 2015 er det gået med raketfart i at få omdannet til et beboet land for stort set alle der har lyst til at slå sig ned her og bosætte sig. Dette er for mig med at at forvitre og undergrave hele det dybereliggende fundament for den danske nation og folk fordi dem der har fået ophold legalt – eller illegalt – er så fjernt for alt det vi står for rent værdimæssigt set. Mængden af totalt kulturelt fremmede er ved at nå nogle størrelser nu der såfremt der ikke snart sker noget radikalt, dvs. tvungen remigration/hjemsendelser og inddragelser af enorme antal af opholdstilladelser, der vil forandre Danmark for altid ind i en særdels dyster skæbnesvanger tilstand.
Danmark har brug for standhaftige og stålsatte frihedskæmpere end nogensinde før nu.
Jeg skal have købt nogle af de bøger, som der er gjort lidt reklame for her.
Bla. den om nordisk mytologi-oldtid: Hels drøm + Fædreland eller beboet område.
Andre kan også komme til.