En tekst fra 2017 om fraværet af samtidighed i samtidskunsten:

Det er underligt, at der ikke skabes et Guernica i dag. Vi har de humanitære katastrofer, der kunne inspirere det. Fra 9/11 over terror til bombninger i Syrien. Nyhedsfotografierne (med deres realisme og angivelige dokumentarisme) synes at slå kunstnerne af banen som formidlerne af katastrofen.

Ai Weiwei har forsøgt sig med flygtninge- og migrantkunst, men i min optik hører disse værker til i den svagere ende af hans œuvre. Måske er Dan Park den mest præcise iagttager af migrantstrømmen med sin satiriske Terrorist Welcome plakat. Men Dan Park er som undertegnede udfaset af kunstmiljøet og spiller ingen rolle der. Desuden beskriver Park med plakaten ikke ofre for en katastrofe, men den potentielle katastrofe som Europa påfører sig selv.

Er der noget, der minder om et Guernica i dag?

Nogen vil måske nævne Simone Aaberg Kærn, men hendes krigsmalerier er i min optik for spekulative.

Her et maleri af den amerikanske abstrakte ekspressionist Robert Motherwell, der skabte flere abstrakte malerier med titlen Elegi til Den Spanske Republik som kommentarer til Den Spanske Borgerkrig. For ikke så mange år siden kunne lidelsen altså beskrives ved hjælp af abstraktion. Det løb synes at være helt kørt.

Otto Dix, der som sin kunstnerkollega Adolf Hitler var soldat på tysk side under 1. verdenskrig, beskrev i årene efter krigen skyttegravenes rædsler i et stort grafisk værk. Da nazisterne kom til magten, blev Otto Dix’s kunst kategoriseret som entartet, og to malerier af Dix, der var med på udstillingen af Entartete Kunst, blev brændt af regimet. Samme skæbne – kunst, der brændes af staten – overgik otte af Dan Park ‘s collager for et par år siden i Sverige.

George Grosz gjorde også tjeneste under 1. verdenskrig og tegnede og malede efterfølgende sine oplevelser. En tegning af Jesus med gasmaske blev af samtiden opfattet som blasfemi. Grosz blev dømt ved den første retsinstans, men frikendt ved ankesagen.

Grosz forlod Tyskland, da nazisterne kom til magten, og vendte først tilbage efter krigen. Også Grosz’ kunst blev kategoriseret som udartet af nazi-regimet.

Selv Hitler, der er mest kendt for sine kitschede malerier, lod sig påvirke kunstnerisk af sin deltagelse i 1. verdenskrig.

Adolf Hitler tegnede også det Jernkors, som han selv modtog. Tegningen rummer en fræk beskæring, hvor man kun ser det øverste af en tysk pikkelhue, så soldaten er anonymiseret og kan være hvem som helst.

Asger Jorn ‘s hovedværk Stalingrad, le non-lieu où le fou-rire du courage (Stalingrad, stedet som ikke er eller modets gale latter) er inspireret af Jorns italienske ven Umberto Gambettas beretning om sin oplevelse af rædslerne i slaget ved Stalingrad. Maleriet hænger i dag på Museum Jorn i Silkeborg.

(PS: Der er kunstnere, der har arbejdet med tidens store emner – som den københavnske maler Erik K. Christensen – men de er ikke en del af “kunstverdenen” i den stramme betydning af ordet)

Se også ‘Årets kunstner’ Andreas Odbjerg: ‘Nogle ting skal man også lade være med at stemme på. Eksempelvis Nye Borgerlige.’