Den naive medie- og kulturelite er i chok, fordi tyrkiske Elif Demir Gökce fra Det Radikale Venstre nægter, at en tjetjensk islamist står bag halshugningen af den franske skolelærer Samuel Paty i Allahs navn.
Elif Gökce fremturer på 24syv.
En af Charlie Hebdo ‘s Muhammedtegninger.
To af Charlie Hebdo’s Muhammedtegninger.
FUCK ISLAM
Denne Radikale finke skal da bare have blæst tørklædet af. ☻☻
Multikulti-slaveri i Middelhavet
Mens der konstant er fokus på fortidens
sorte slaver i USA, er vore egne
forfædres
slaveri i muslimske lande et emne, som
hverken medierne eller skolevæsenet
beskæftiger sig med.
De vestlige medier har i de senere
måneder været optaget af Black Lives
Matter – både her og i USA. Vi er blevet
trukket ind i de mange hundredår gamle
raceproblemer i USA og har oplevet en
afrikansk indvandrerkvinde
skælde ud på
os i Danmarks gader, hvor hun – med
foragt for reglen om ikke at samles i store
grupper – samlede flere tusind mennesker i
København, mens hun tordnede imod den
hvide race. Raceproblemer
figurerer i de
amerikanske medier først og fremmest
som “bivirkningerne ” af importen af
afrikanske slaver til bl.a. USA (og underligt
nok IKKE bivirkningerne af folkemordet og
den etniske udrensning af indianerne).
Hvide folk er selvfølgelig de onde i dette
scenarie, de slemme udøvere af slaveri.
Mange sorte amerikanere har endda i flere
årtier skiftet navn (til arabiske navne) og
religion (til islam) for at lægge afstand
mellem sig selv og de tidligere kristne
hvide slavehandlere.
Den mest berømte
af disse er bokseren
Mohammed Ali, som var blevet døbt
Cassius Clay. Da muslimer (hovedsageligt
araberne og tyrkerne)
var og er historisk
blandt de største forbrugere og
forhandlere af både hvide, brune og sorte
slaver, er det trist, at de sorte amerikanere
ikke har været klare over dette, inden de
skiftede navn og religion.
At muslimer har ejet hvide europæiske
slaver, har vore røde medier og skoler slet
ikke kendt til eller slet ikke villet anerkende
og tale om – endnu et resultat af og en
årsag til danskernes historieløshed. Og
denne historieløshed har nu haft
katastrofale konsekvenser for vort land.
På trods af den udbredte censur imod historiske
kendsgerninger, som ikke behager
venstrefløjen, udkom der allerede i 2003
en bog – udgivet af det modige “Forlaget
Ørby” – om den “hvide slavehandel”.