Berlingske: Banders våbenkapløb kan føre til svenske tilstande

Berlingskes journalist Mette Dahlgaard skriver om flere våben på gadeplan i Danmark (13. december 2021):


“Adgangen til våben er de seneste år blevet vendt op og ned i den kriminelle underverden.

Hvor skarpladte våben tidligere var et magtsymbol forbeholdt de højest placerede i det kriminelle hierarki, ser vi nu en stigende tendens til, at også lavere rangerende kriminelle ikke alene besidder våben, men også bruger dem for at slå ihjel.

Tendensen er udbredt flere steder i Europa – herunder i Danmark – konkluderer en international kortlægning af våbenflowet i Europa, Project Target.”


Det er blandt andet tyrkisk producerede gas- og signalpistoler, der finder vej til Danmark. Gas- og signalpistoler er nemme at ombygge til skarpladte våben, og de kan købes både billigt og lovligt i flere EU-lande – blandt andet i Danmarks naboland Tyskland. 


Nils Duquet fra Det Flamske Fredsinstitut, der står i spidsen for Project Target, advarer i Berlingske imod, at kriminelle miljøer i Danmark bevæger sig i retningen af svenske tilstande:

“Danmark har været transitland for våben til netop Sverige. Vi ser nu, at nogle af disse våben ikke længere krydser Øresundsbroen – de bliver i stigende grad i Danmark. Det er et bekymrende mønster, og det viser, at nogle danske kriminelle er inspireret af, hvad der sker i Sverige. Vi har Danmark på listen over lande, hvor vi de kommende år forventer en stigning af illegale våben, og at de potentielt også bruges mere,” uddyber Nils Duquet overfor Berlingske

Du kan læse Projekt Target’s rapport om skydevåbenvold og skydevåbenhandel i Europa her 

Læs hele historien hos Berlingske

(Illustration: Yahya Hassan: Jeg skød den perker)

2 Kommentarer på "Berlingske: Banders våbenkapløb kan føre til svenske tilstande"

  1. Måske har Berlingske nogle enkelte journalister tilbage, der kan se alvoren. Men generelt set er avisen udrenset for alle dybdeborende, uafhængige og integritetsbaserede journalister og har været det længe. Man skal ikke forvente at se noget positivt fra den kant foreløbig- hvis nogensinde mere. Og når det kommer til stykket, så kommer journalist Mette Dahlgaard også til at finde ud af at det ikke er velset at skrive om problemer med masseindvandringen, uanset hvor store de er, eller risikerer at blive.
    På Berlingske kunne de lære meget af deres kolleger på eksempelvis 24Nyt, Newspeek, Aamund.dk og Frihedens Stemme.

  2. Bragende godt portræt af Yahya Hassan.

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.