Forfatter Carsten Jensen står bag et for tiden populært mainstream-mantra: ”Vaccinemodstanderne er frihedens gratister.” Med uddybningen: ”Lige nu bor vi i en høstak. Skal vi så se med overbærenhed på dem, der leger med tændstikker?”

Logikken bag Jensens stempling er i bedste fald at sætte tingene på spidsen. Man kan vel endda kalde den helt usaglig. Her er pointen dog ikke at drøfte epidemiologi, andet end at konstatere, at her er Jensen lige så skråsikker som inden for klimatologi. Sikken polyhistor…

Vreden mod vaccinemodstandere minder meget om vejvrede hos de trafikanter, der klart mener at have færdselsloven på deres side. Selvretfærdigheden får fuld udblæsning, og der er ikke den juridiske sanktion og regning, modparten ikke fortjener.

Javist, begge parter kan være vrede, men jeg tilskriver dybe strukturelle samfundsændringer over tid større betydning end den aktuelle pandemis historiske intermezzo (skønt den selvfølgelig også søges misbrugt af diverse kræfter). Hvem er ”frihedens gratister” størstedelen af tiden?

I konfrontationen under Den Kolde Krig var det den røde fløj, som kritiserede alle forsøg på at forsvare den frie verden, mens man roste diktaturernes snu ”fredstiltag”. Under den aktuelle islamisering alle dem, der kalder alt andet end eftergivenhed for førmodernes krav og indtrængen for ”racisme”, skaber multikultisamfundets brændbare høstak og støtter op om censur og kriminalisering af islammodstand – kort sagt ikke mindst Carsten Jensen-segmentet.

Igen-igen kastes der med sten fra glashus, og denne gang i monumental grad. Mørkerøde politikeres kamp for ensretning, lighedsmageri og centralstyring, og ”venligboere” der ikke kender grænse for islam-knæfald, bryster sig nu (paradoksalt idet de jo kræver absolut tilslutning) som frihedsforkæmpere og skelner mellem Frelste og Syndere ud fra ét ganske tvivlsomt kriterium, mens de selv og deres åndsfrænder i generationer netop har været frihedens gratister par excellence.