Måske vovet, men ikke i betydningen risikabelt, som det i høj grad ville være, hvis samme deltagere blev sat op til at afbilde en scene fra ”profeten” Muhammeds liv. Ovenstående billede får bare utallige likes og hjerter på Facebook i en kristen kontekst, de mere troende vælger nok i stilhed at krumme tæer. Men de mere troende i en islamisk kontekst ville jo med en lignende afbildning af Muhammed vælge at gribe krumsablen.

Mogens Glistrup detaljebeskrev, hvordan tilstedeværelsen af mange muslimer i landet om noget ville ødelægge den danske hygge, og det får jo særlig mange dimensioner her ved juletid, hvor den danske uhøjtidelige, men dybtfølte dyrkelse af kristen tradition er bragt i defensiven af hensyn til en vis, angiveligt fredelig og beslægtet religion.

Værre end islammigranternes mishag mod julen (bortset fra økonomisk støtte til deres fejring af den…) er dog nok for det danske sind deres udbredte mishag netop mod de ”urene” hunde, de fleste danskeres bedste ven, som vi ønsker at tage med os ind i himlen til den evige hundeluftning snarere end at kopulere med 72 jomfruer der…

Hundeluftere må gå varsomt i muslimtætte kvarterer. Sigende for islams omvendte syn er det også, at de konservative kræfter i Iran vejrer morgenluft og nu fremsætter lov om et generelt forbud mod hundehold i landet. Det har allerede i flere år været forbudt at lufte hund i Teheran. Farlighedsargumenterne ligner i øvrigt dem, vi andre kender i relation til corona. Samfundshersen med ”tryghed” som argument er en interkulturel politisk sport.