Et estimeret akademisk felt hedder diskurs-studier, og her er professor Ruth Wodak en ledende international ekspert. Ikke mindst kendt for hovedværket ”Frygtens politik, om betydningen af den højrepopulistiske diskurs”, som nu er kommet i en 2. udgave med den tilspidsede, nye undertitel ”Den skamløse normalisering af højreradikal diskurs”. Så aner man, hvor objektiv videnskab det er… Der fokuseres ikke mindst på sprogbrug, som ekskluderer bestemte grupper.

Værket om ”Frygtens politik” kom mig i hu, da jeg læste dagens corona-nyheder, men dette emne er jo kun ét eksempel. Et andet er diskursen om klima-dommedagen, og desuden en omvendt og forstærket udgave af højrefløjens angivelige frygt-politik i indvandringsdebatten, nemlig netop fremmaningen af en ny fascistisk trussel. Ser man på opinionsmålingerne, er den slags objektivt langt mindre på trapperne end islamisk ekstremisme. Men objektivitet ligger jo heller ikke de herskende hyklere på sinde.

Men det er generelt typisk, at det, populisterne beskyldes for af ”centrum-venstre”, er sidstnævnte langt mere skyldige i selv. Mette Frederiksen i fuld beskyttelsesdragt er emblematisk for hele den måde, mainstream bevarer sin tilslutning på i dag. Og personer, der ikke hopper med på de anerkendte frygt-diskurser, ekskluderes på talrige måder i en tid, der som ingensinde før er fokuseret på antidiskrimination og ligestilling. En ”paranoid islamofob” er amatør i forhold til de officielle frygt-oppiskere.