En pavelig revisionist

Populister kaldes som regel dem, der primært stempler modparter i stedet for at komme med løsninger. I dagens udgave af Dagbladet Politiken citeres pave Frans for at sammenligne flygtningelejre på Cypern med Hitlers og Stalins lejre. De mere militante vaccinemodstandere kaldes for galninge, når de sammenligner  kravet om mundbind med jødestjerner, men i elitens allerøverste top, som paven vel må regnes til, tøver man altså ikke med at sammenligne lejre til humanitært formål med udryddelseslejre. Eller er han ikke reelt revisionist og siger, at Hitlers og Stalins lejre var en slags humanitære anlæg?

Uanset hvad er det igen-igen et eksempel på de berømte tvende standarder. Visse outrerede sammenligninger er (åbenbart) bare outrerede, mens hele godmenneske-segmentet i dag kan sidde med deres avis og caffe latte og nikke indforstået til pavens rammende ord om inhumanitet uden at indse vanviddet i hans udsagn. Hvad paven primært skulle høre, var selvfølgelig, at hvis det er så slemt, hvorfor stiller han så ikke som ægte barmhjertig kristen sine 440.000 luksuskvadratmeter i Vatikanet til rådighed for migranterne? Ja, hans organisation, den katolske kirke, har både kæmpeformuer og myriader af oftest tomme bygninger i store dele af Europa. (En dårlig idé at give islam brohoveder, men pointen er her det moralske).

Men hans mening er selvsagt, at ikke han og hans indviede skare, men alle mulige andre, menige europæere på gader og stræder reelt skal bøde for naboregionernes befolkningseksplosion og stridbarhed. Se, dét er en ægte moderne kristen med pegefingeren rettet væk fra sig selv, og de troende, der ser en moralsk vejviser i ham, er vel reelt større fjolser end dem, der følger Muhammed.  Læser man Politiken-segmentets FB-kommentarer til pavens ord, er der forudsigeligt også henvisninger til Udrejsecenter Sjælsmark, hvor uinviterede uden opholdsgrundlag får kost og logi. Udbreder man, at dét var, hvad Hitlers og Stalins lejre gik ud på, har man bedre end deres egne agitatorer ydet støtte til deres ideologiers renæssance.

2 Kommentarer på "En pavelig revisionist"

  1. Jeg vil helst ikke her komme med min ærlige mening om de seneste udtalelser fra Paven. Jeg håber stadig på en fredelig løsning og at han overdrager pavestolen til en efterfølger snarest- for kristen kan han efter min mening ikke kaldes, så fjendtlig som han er overfor sine egne medtroende.

  2. Pave Frans har et fuldstændigt perverteret forhold til humanisme(medmenneskelighed) etc. Hans kald må vel som den øverste hellige indenfor Kristendommen være en garant for at missionere for kristendommens evangelier og disses skrifters ord overfor f.eks. Islam. Hans moralske kompas trænger vist til en total-kalibrering overfor sine egne medtroende.
    Nu er jeg godt nok ikke selv katolik, men jeg føler mig dog alligevel trukket med ned i sølet af det moralsk morrads han skaber med sine udtalelser i forbindelse med flygtningelejre i Middelhavet. Hvad ‘helvede’ bilder han sig egentlig ind. Puds da lige din egen glorie pave Frans.
    Du har rigeligt med plads i Vatikanet – og økonomien deri er jo også af nærmest pavelige religiøse højder.
    Skamfuldt af kristendommens overhoved overfor sine menigheder og medtroende world-wide.
    Fis hjem til Argentina med dig igen Fransi !

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.