Akademisk asymmetri

I går skrev jeg om tidens moralske asymmetri, men i synergi hermed er der også i høj grad en akademisk asymmetri. I hele Vesten har groft sagt én totalitær tendens nu behersket universiteterne i 100 år (tilmed under den såkaldte, af mainstream groft fortegnede ”mccarthyisme”). Dissidenter bekæmpes sjældent ærligt, jo nok fordi man har det svært med saglige argumenter, men ud fra hårtrukne formelle kriterier, der håndhæves selektivt og sært meget minder om de odiøse historierevisionisters metode, hvor man finder nogle småtterier og gør dem afgørende for hele sandheden.

Det er mange år siden, jeg skrev en lille bog om den politiserende skævvridning af vor akademiske verden. I det forgangne godt halvandet årti er problemet blevet så uhyre meget værre, at bogen i dag var blevet langt tykkere. Set i forhold til, hvordan marxistisk inspirerede akademikere i årtier har domineret særlig de humanistiske snakkediscipliner med deres enstonige mantraer, er det jo fantastisk, at det netop er den politisk ukorrekte lektor Marianne Stidsen, som for tiden må stå for skud som plagiator. Men helt i tråd med beskyldningerne mod en Helmuth Nyborg og flere andre, som ikke når frem til på forhånd blåstemplede konklusioner (den nedadvendte universitære tommel til Kim Møllers kritik af dansk islamforskning er en typisk skæbne).

Hvad er dog selve rationalet for universiteter? At vække til debat og erkendelse, ikke bare gentage tidens anerkendte sandheder (blandt andre akademikere og meningsdannere). Det afgørende bør ikke være, om man mere eller mindre har omformuleret citater, før man bruger dem i sit eget åndelige bygningsværk. På frugterne skal man kende det. Svær at overgå som plagiator var således Martin Luther King, både i sin disputats og sine øvrige skrifter, men hans doktortitel og ry kan ikke røres af politiske årsager, og hans indsats er jo også netop hævet over krakileres indvendinger. Kan vel ikke sammenlignes med Stidsens, skønt hun i sit modsætningsforhold til den moderne identitetspolitik i virkeligheden har overtaget Kings arv mere end de ”woke”, der tror, de har gjort det.

Men pointen er, at Stidsens arbejde netop vækker til debat og nye argumenter, som et akademisk arbejde altså primært bør. Størstedelen af akademisk produktion er “just another paper” med en håndfuld læsere. Således har anføreren af det akademiske korstog mod Stidsen, ph.d. i filosofi Carsten Fogh Nielsen, måske et mere omhyggeligt noteapparat i sine skrifter, der omfatter sådan noget som artikler om ”frihed, subjektivitet og stat i Hegels retsfilosofi” og  ”frihed, motivation og retfærdiggørelse i Hobbes, Rousseau og Rawls”.  Men det er altså nogle af de mest fortærskede emnekredse inden for filosofien, man kan fylde ret ulæste biblioteker med, mens Stidsens arbejder åbenbart netop gør en forskel og er den torn i øjet på tidsånden, som akademikere egentlig altid burde være. Ellers kunne de jo med større nytte arbejde med en skovl i stedet for en pen.

3 Kommentarer på "Akademisk asymmetri"

  1. Egentlig kan man vel med rette sige at samtlige områder i det danske samfund er fuldstændig gennemsyret af socialisme og kommunistisk tankegods, i en grad så danskerne overhovedet ikke forstår værdien af personlig frihed og borgerrettigheder længere.
    Det ses tydeligt eksemplificeret i øjeblikket i den massive opbakning til de mange initiativer, der i øjeblikket rulles ud for at fjerne de sidste rester af personlig frihed og valgfrihed for egen person og krop, i form af tvungne vacciner, “coronapas”, der snart ændres til et totalt- og selvfølgelig digitalt, så det bliver så upersonligt som muligt- “samfunds”- eller “sundhedspas”, så man skal fremvise beviser på sin lydighed overfor myndigheder og autoriteter, uanset hvor man kommer frem i samfundet. Det totale tyranni er tæt på at være en kendsgerning og næsten alle danskere støtter det!
    Jeg kunne brække mig over Danmark i øjeblikket. Og over Vesteuropa og mange andre “frihedselskende demokratier”, som vi kalder os selv i propagandaen! Ikke så meget landet og naturen- men menneskene! Danskerne som de er flest fortjener efterhånden ikke bedre end at lide under et diktatur, som det af den nuværende politikerjunta nedkaldte, når de ikke værdsætter deres personlige frihed overhovedet. Problemet er bare at danskerne som de er flest også nedkalder tyranniet over deres (få) frihedselskende landsmænd! Og hvem giver de mange små, klamme lydige ordrefølgere og formynderstatselskere så skylden for deres egen manglende frihed??! Det giver de selvfølgelig de frihedsorienterede! Det er jo os, der er “nazisterne” og hvad de nu ellers finder på at kalde os!

    • Ja, det er sigende, at Ritt Bjerregaard i JP med begejstring argumenterer for vaccinetvang… Ud fra sygdomsstatistikkerne kunne man vel på samme vis (eller faktisk bedre) argumentere for at tvinge folk til en bestemt, asketisk livsstil uden alle de fæle fornøjelser, som koster flere helbred end corona og samfundet penge til alles ulempe. Ligesom sikkerhedsselen blev lovpligtig, skønt nægtelse primært går ud over én selv. De mest vaccinebegejstrede, jeg kender, har levet et liv med røg og drikkeri og er i deres aktuelle sårbarhed med ét på magisk vis urolige for eget helbred. Er det mere retfærdigt, at andre skal rette ind pga. disses valg og manglende rettidige omhu? Med den logik bør staten styre snart sagt alt. (Vel at mærke er det allerede et hårtrukkent argument, at vaccinerede overhovedet behøver at frygte uvaccinerede mere, end de behøver frygte andre vaccinerede).

      • Fordrukken Taber | 11. november 2021 ved 22:49 |

        Lige netop, Neerup Buhl.
        Og sjovt nok at du nævner den med smitten- jeg blev i sidste uge mødt med det ufatteligt dumme argument om at det kun er de “uvacinerede”, der går rundt og smitter i dagens samfund, af en “vaccineret”. Og til det sagde jeg at “Det kan du simpelthen ikke komme og påstå”. Han gentog dog heller ikke påstanden..
        En anden pointe, jeg vil komme med her; jeg synes generelt set, det er et typisk karaktertræk for den nye tids (men også for den “gamle tids” puritanere at alt, som skaber glæde og livskvalitet, ses ned på af disse mennesker. Man kommer uundgåeligt til at tænke på de mange sjove scener fra Ernst Lubitsch-filmen “Ninotchka”, hvor selve tilstedeværelsen af en kommunist i lokalet dræber enhver livsglæde. Det samme er bestemt tilfældet idag med de mange nypuritanere og/eller verdensreddende klimakæmpere eller antiracisme-helte, der kæmper hårdt for at identificere racister eller “usunde” mennesker, uanset hvor de kommer frem i livet.
        Vi er kommet til det punkt, hvor folks livsstil og sundhed er blevet et samfundsanliggende, som borgeren selv ingen medbestemmelse har på. For sundhed er fuldstændig afgørende, når borgerne i fremtiden ikke længere skal eje noget selv og kun være slaver for deres herskere/ejere. Derfor skal de altid være arbejdsklar og udvise total sundhed og lydighed. Fornøjelse og afslapning er i fremtiden kun for den absolutte overklasse. Derfor denne fokus og skingre krav omkring tvungen og maximal sundhed. Slaver skal ikke more sig og slappe af. De skal ikke have nogen frihed. Den misbruger de bare og det koster samfundet penge (fordi borgerne er blevet gjort afhængige af systemet for at eksistere)..

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.