Slettede sms’er: Her halter Mette Frederiksens forklaring

Onsdag aften orkestrerede statsminister Mette Frederiksen et knap to timer langt pressemøde i forbindelse med skandalen om de slettede sms’er og forsvundne mobiltelefoner.

Det er et velkendt politisk trick at overdynge befolkningen med informationer på alenlange pressemøder, hvor pressen stiller de samme spørgsmål igen og igen.

Samme fremgangsmetode blev eksempelvis brugt af forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, da hans karriere hang i en tynd tråd på grund af underbukser og flyrejser på 1. klasse.

Men djævlen er i detaljen. Centrale dele i Mette Frederiksens forsvar krakelerer, når man nærstuderer argumenterne på pressemødet, der kunne måle sig med længden på kommunistlederen Fidel Castros berygtede talestrømme.

*

Mette Frederiksen hævder, at hun er blevet rådgivet om at slette sms’er på mobiltelefonen af statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen.

Argumentet er, at Barbara Bertelsen selv har slettet sms’er – som en del af en sikkerhedsforanstaltning – også FØR Bertelsen blev ansat i statsministeriet.

Inden Barbara Bertelsen blev hentet til statsministeriet, bestred hun en tilsvarende stilling som departementschef i justitsministeriet.

Barbara Bertelsen er altså chef i justitsministeriet, da Mette Frederiksen former sin socialdemokratiske regering i juni 2019. Her bliver socialdemokraten Nick Hækkerup indsat som justitsminister.

Barbara Bertelsen rådgiver IKKE justitsminister Nick Hækkerup til at slette hans sms’er i mobiltelefonen.

Vi ved ellers fra statsminister Mette Frederiksen, at Barbara Bertelsen i denne periode selv sletter mobil-sms’er på grund af it-sikkerheden.

Hvorfor rådgiver departementschef Barbara Bertelsen i så fald ikke justitsminister Nick Hækkerup om at slette alle sms’er på telefonen?

Derimod bliver det pludselig aktuelt at rådgive statsminister Mette Frederiksen om sletningen af sms’erne efter, at Barbara Bertelsen skrifter til statsministeriet omkring årsskiftet 2019/20.

Vi ved, at Bertelsens rådgivning om de slettede sms’er angiveligt finder sted – senest i sommeren 2020. Tidspunktet kan ikke fastslås nøjagtigt af statsministeriet og Mette Frederiksen.

Det interessante er, at i sommeren 2020 bliver der nedsat et ekspertudvalg – anført af professor Jørgen Grønnegård Christensen – der skal gennemgå regeringen og myndighedernes håndtering af coronakrisen.

Spørgsmålet presser sig på. Begyndte Mette Frederiksen at slette sms’er, da regeringens coronahåndtering skulle undersøges?

Mette Frederiksens argumentation er under alle omstændigheder hullet som en si.

Departementschef Barbara Bertelsen fandt det ikke vigtigt at rådgive justitsministeren om sletning af sms’er. Derimod blev Mette Frederiksen rådgivet om at slette alle statsminister-sms’erne.

Det hænger ganske enkelt ikke sammen!

*

Se også Fuck Danmark: Venstreradikal i Bispehaven sat på plads af aggressiv indvandrer – Isaac Omaid Loqman (Stig Tøftings svigersøn)

1 Kommentar på "Slettede sms’er: Her halter Mette Frederiksens forklaring"

  1. Sundheds- og vaccinenazismen kører videre uanset hvad og befolkningen har ingen, der beskytter dem imod det her.
    Mærsk forlanger nu at deres kontoransatte SKAL være “vaccinerede”.
    Søren Brostrøm taler begejstret om genindførelse af “coronapas”.
    Næsten samtlige regeringens rådgivere anbefaler indførelse af skrappe sanktioner overfor de “uvaccinerede”. Prøv at læse artiklen, som ligger på dr.dk, om det. Det er ren vanvid. Vi bevæger os mod amerikanske forhold, tvang og værre midler.
    Det er efter min mening defitionen på en slags “sundhedsnazisme”, som gennemsyrer hele den vestlige verden i øjeblikket. Specielt, men ikke kun, i New Zealand, Canada, USA, Australien, Frankrig, Spanien, Italien, Holland, Letland og mange andre steder. Det breder sig. Og politikerne vil under ingen omstændigheder slippe deres nye totalitære legetøj, nemlig den totale magt og kontrol over befolkningen.
    Det her ender helt galt og det ender med utallige tragedier, som det allerede har været tilfældet mange steder, hvor “uvaccinerede” er blevet tvunget til at tage “vaccinerne” og har fået varige men eller det, der var værre. Der er også masser af mennesker, der er døde kort efter at være blevet injiceret.
    Jeg synes det her en en trussel mod befolkningens frihed og borgerrettigheder. Og nej, det er ikke “midlertidigt”. Rettighederne, som er blevet eroderet over de sidste mange årtier og som i forvejen ligger på et meget lille sted, kommer ikke igen hvis folk går med til at blive udsat for det her. Politikere vil have ubegrænset magt. Og så vil de have mere magt. Tilsidst vil de have almagt. Det punkt er vi faktisk ved at nå efterhånden..

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.