Forsigtigt forsøg på paradigmeskifte

Inger Støjbergs omfavnelse af Kristian Thulesen Dahl har båret frugt i skikkelse af et forslag om at udvise 70 procent af en bestemt gruppe indvandrere inden 2030, hvis de har begået noget kriminelt, ikke kan dansk eller har været arbejdsløse længe. Lovforslaget markedsføres som en tro kopi af klimaloven, hvor klima er erstattet med udlændinge.

Man kan sige, at lovforslaget, som skønsmæssigt vil omfatte 1/10 af dem, Stram Kurs ønsker udvist, ikke eksplicit begrunder sig med det afgørende demografiske aspekt og derfor er mindre end en halv løsning. Faren ved islamiseringen er jo netop ikke begrænset til kriminalitet eller økonomisk belastning, men er netop primært – islamiseringen.

Det er efter min mening koblingen til klimapolitikkens mentalitet, der er lovforslagets mest glimrende træk. Det bør være slut med løs snak, og der må sættes helt konkrete mål for nedbringning af islam-forureningen af danskernes nærmiljø. Men parallellen rummer jo så mange aspekter, der kunne slås mere på. Således er den slags forslags svagheder (ifølge modparten) notorisk, at der ikke medfølger en praktisk opskrift på dets detaljerede gennemførelse. Det indrømmer forslagsstillerne også åbent. Jamen det er jo også ligesom i miljøpolitikken, hvor fx det seneste forlig om landbrugets CO2-udslip typisk for den slags kun kan konkretisere fremgangsmåden for en fjerdedels vedkommende. 75% af løsningen afhænger af endnu ikke opfundne ”teknologiske fix”.

Det slipper klimafolkene dog igennem med. Den store stopklods for remigrations-forslag har altså især været, at man ikke kan detaljebeskrive hele forløbet på forhånd, men hvornår er dette overhovedet muligt med store samfundstiltag? Opgaven for ægte patrioter er ikke at lade sig kujonere af den slags indvendinger, men stramme og stramme den kurs, som Støjberg og Thulesen Dahl nu har introduceret på de bonede gulve. Desværre uden chance for medvind, men en debat har en naturlig evolution. Et frø skal sås, før man får et træ.

I øvrigt er det betegnende, at de første, radioens Nyheder bad om en mening om landbrugsforliget, var de militante grønne i Greenpeace. Det er aldrig sket, at akademikerne i Den Danske Forening gennem dens snart 35 år er blevet opsøgt som ekspertstemme efter et lovforslag inden for fremmedområdet. Det var så endnu en ønskværdig ligebehandling af klima- og fremmedpolitik i debatten. Man kan heller ikke sige, at Patrioterne, der i dag gik Live ved Christiansborg, fik samme pæne omtale som en Greta Tintin Thunbergs demoer ved Riksdagen, skønt de taler lige grimt til lovgiverne. (Dagens patrioter virkede dog nok desværre kontraproduktive, fordi de savner en paludansk situationsfornemmelse og humor).

Men principielt er aktivistlejrene vedrørende klimapolitik og fremmed(skeptisk) politik begge udtryk for en bekymring for en fremtid og sammenhæng, der er større end én selv. De respektive to lejre er tit uenige om den saglige berettigelse af den anden gruppes dagsorden, personsammenfaldet er lille. Men en i det mindste principielt tilstræbt saglig-kvantitativ vinkel med et generelt og langt perspektiv, som propaganderet af klimaforskere og deres disciple, burde også blive normen i den moralistisk belastede fremmeddebat. Eller rettere må indvandringsmodstanderens moralske profil med rette ændres fra “hader” til “bekymret for den fælles fremtid”.

At blive indvandringsskeptiker bør få et lige så dårligt ry som klimaskeptiker – altså når indvandringsskeptiker kommer til at betyde benægtelse af den igangværende befolkningsudskiftning… Støjberg og Thulesen Dahl vil gå til “yderkanten” af konventionerne, hvor et ægte paradigmeskifte ville være at demonstrere flintrende ligegyldighed over for dem. Summa summarum er det vigtige nybrud i Støjbergs og Thulesen Dahls lovforslag således for mig at se ikke så meget omfanget, som andre må pukke videre på, men synsmåden, at fremmedgrupper ses som helheder, der må mindskes til et konkret mål, ud fra samme legitime fremtidshensyn som klimafolkenes. Vi er vel nogle, som uden for de bonede gulve har talt for dette i årevis, men som nu endelig har vundet genklang centralt i dansk politik.

1 Kommentar på "Forsigtigt forsøg på paradigmeskifte"

  1. Klimapolitik, klimakatastrofer og den grønne dagsorden fylder stort set ALT i både politik, i medierne og en stor del af vælgersegmentet. Et massehysteri og klynkeri uden lige – og dette er rent moralsk notorisk værst i det grønne segment af partier, hvis vælgere ej heller udlever det i praksis – og slet ikke iblandt de fremmede etniske. Hvem har f.eks. lige set en muslim komme cyklende rundt i verdens cykel-by nr. 1: København – som endda er start-by for næste års Tour De France !
    Nej vel: De kører mange af dem rundt i store mondæne biler – ja tak, det er da også i klimavenligt! Her spiller deres trosretning nok mere ind end at rede klimaet: Rent selvmål for de venstre-grønne partier som de ofte stemmer på. De appelerer jo til dem via de offentlige kassers gavmildhed og udlovning af store poster i det offentlige, og i medier overalt i samfundet.
    Det er blevet en ophøjet ideologi med klimaet, andre vil sige en totalitær religiøs ‘trosbekendtgørelse’. Klimaet har altid igennem historien ændret sig, og vil altid gøre det lige indtil solen brænder op om ca. 5 milliarder år. Så er det hele ude alligevel.
    De farer mennesket udsættes for igennem især de fysiske udslag af klimatiske – ydre – indtrufne hændelser står slet ikke mål med eller er i samme skala-størrelsesorden som med den enorme destruktive indvirkning og undergravelse af det danske samfund som den massive masseindvandring har foranlediget. Denne har mestendels afstedkommet langt værre – indre – skader i det danske/europæiske samfund end det klimaet har i sin ydre form har bevirket.
    En orkans hærgen er relativt hurtigt overstået også de skader den forårsager ifht. de enorme skader en landsskadelig ideologi som f.eks Islam den vil forårsage igennem årtier/hundreder i samfundet.
    Ovenstående forslag fra de to politikere er forhåbentlig noget der kunne starte en dominoeffekt i indvandrer/migrationsdebatten.
    Remigration må i sagens natur være en væsentligt bidrag til at få lavet etniske udrensninger i samfundet. En anden ting er så af næsten lige så slem karakter. Det er at hver syvende nyfødte på de danske hospitaler er nu af ikke-vestlig oprindelse.
    Her kan f.eks. en nyfødt somalier blive registreret som etnisk dansker. Det sker i de tilfælde, hvor blot en af bedsteforældrene har dansk statsborgerskab.
    Det bliver så et stort problem i kriminalstatistikkerne hvor disse jo er registret som værende ‘etniske’ danskere…
    Det ‘brune segment’ der ‘masseberiger’ danskerne i gaderne og andre steder er langt langt værre end en orkan eller oversvømmelse der rammer Danmark hvert 20-30 år.
    Det er derfor mere end legitimt at se på etniske fremmed fjendtlige grupper i det lange perspektivs sigte.
    https://denkorteavis.dk/2021/hver-syvende-nyfoedte-i-danmark-er-nu-af-ikke-vestlig-oprindelse-og-halvdelen-af-dem-foedes-med-dansk-statsborgerskab/

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.