”Adgang på eget ansvar”

Teksten ovenfor står på skilte mange steder i landskabet, på diverse sprog alt efter hvor man er. Predikestolen i Norge, Rocky Mountains i USA eller de italienske bjerge, Albert Dyrlund for nylig faldt ned fra, kræver jævnligt dødsofre, men turisters menneskerettigheder krænkes ikke af den potentielle fare. Der er personlig frihed til at gå til kanten eller lade være.

Omvendt virker det åbenbart indiskutabelt krænkende med potentielt farligt grænsehegn, som man kan skære sig på, hvis man først har ignoreret alskens advarsler. Er det kun mig, der synes, at opfattelsen af migranter som totalt uden eget ansvar er en smule … racistisk?

Det polske grænseværn meddeler nu, at der i dag kl. 16 foreløbig har været 434 forsøg på ulovlig grænseoverskridelse af migranter fra Hviderusland, og man frygter en ny rekorddag. Et lettisk medie sammenfatter den aktuelle situation og meddeler, at migranterne flere gange har fået tildelt varmt udstyr af grænsepersonalet, og hviderussiske NGO’er kommer med mad og yderligere tilbehør. Hjælpere synes at flokkes og give i overflod af humanistisk iver. En smilende migrant i varm hviderussisk uniform understøtter reportagen.

I danske medier krummer man mest tæer over vor regerings bidrag med hegn og citerer FN’s internationale organisation for migration, der har kaldt migranternes situation ”ekstremt barsk – med begrænset adgang til drikkevand og mad, lægehjælp, sanitære forhold og tag over hovedet”. Det ene udelukker næppe det andet, men campingturen ved grænsen betalt af andre virker for de fleste ikke umiddelbart værre end for de stakkels rygsækturister, man ofte ser kæmpe sig gennem det danske regnvejr, mens de leger ”ferie”.

Migranterne er selvfølgelig brikker i et spil planlagt af Hviderusland (og Rusland). Men det er langtfra de svageste, der villigt lader sig bruge i håb om at vinde den store gevinst. Det fremgår også af fotoet ovenfor. Europa vil aldrig kunne beskytte sine egne – virkeligt – svageste mod den barske multikulturelle virkelighed, så længe men placerer det stærke og initiativrige segment (på godt og ondt), migranterne nødvendigvis udgør af den tredje verdens befolkning, i en entydig stakkel- og offerrolle. Reelt handler modstand mod masseindvandringen om at beskytte i-landenes svageste mod ulandenes stærkeste.

3 Kommentarer på "”Adgang på eget ansvar”"

  1. Som sædvanlig et særdeles velformuleret opslag fra Neerup Buhl. 👍
    Hvad der er gået igennem hovedet på den hviderussiske præsident, da han foretog dette forræderi mod Europa, ved jeg ikke. Men folk er- ja, vi kan jo underdrive og kalde det- “sure”..
    Import af migranter til afpresningsformål er åbenbart det nyeste våben imod Europas sammenhængskraft, som efterhånden er ved at være ikke-eksisterende. Kan nogen her forestille sig det mareridt, Europa kommer til at blive om bare 5 år, hvis det accelererer i denne fart og med begivenheder som denne afpresnings- og provokationssituation som jævnlige hændelser??.. og så ovenikøbet i Østeuropa for denne hændelses vedkommende.
    Måske nogen skulle foreslå den polske regering at de tog migranterne ind, boardede dem på et fly og viste dem den udsøgte hensynsfuldhed at flyve dem hjem igen? Hvor svært kan det være? Så tror alle at Polen er begyndt at blive migrantvenligt og polakkerne kan i al ubemærkethed flyve migranterne hjem. Under alle omstændigheder er disse migranter ingenlunde i nogen form for livsfare og de lader alle til at væren mennesker, hvis eneste egentlige formål er at udbrede islam i Vesten. Sådan opfører de sig.

  2. Halløjsada.
    https://jyllands-posten.dk/indland/ECE13325176/regeringen-vil-alligevel-godkende-afghanske-barnebrude-og-ekstrakoner/
    30.09.2021 KL. 20:45
    Regeringen vil alligevel godkende afghanske barnebrude og ekstrakoner
    På grund af en »kompliceret« situation i Afghanistan vil regeringen lade mindreårige ægtefæller få dansk opholdstilladelse. Flere koner godtages også. En politisk aftale fra august udelukkede netop de to grupper.

    Der er mere:
    ———————————————-
    Den socialdemokratiske regering legaliserer hermed Pædofili og Begemi.
    2 Grundlovsbrud af det store.

  3. Grænsepigtrådshegn er ikke i samme fine ‘tråd’ som medier, menneskerettighedsorg., NGO’er og andre fra den såkaldte godhedsindustri spinder deres selvforherligende godhed med.
    Mere skærmende-og-skræmmende pigtrådshegn er i sagens natur et afskrækkende værn og territoriel selvhævdelse overfor alle disse ‘stakkels’ migranter.
    Ja det er derfor en selvfølgelighed på eget ansvar at krydse dem. Hvis det så alligevel lykkes for nogle af dem at krydse et sådant pigtrådshegn, og tilmed komme galt afsted, ja, så bliver det alle steder i MSM og anden godhedsindustrien. fremstillet som om vi der bare prøver på at beskytte og opretholde en vis kontrol langs grænserne som nogle forfærdelige krænkere.
    Med ca. 400-500 forsøgende grænseoverløbere langs den polske grænse imod øst, så kunne det være endnu mere interessant for os i Danmark at få lignende data og statistikker over hvor mange der prøver på at krydse den dansk-tyske og dansk-svenske hver enste dag.
    Der er forskellige patriotiske grupper i Danmark der på det seneste har sonderet forholdene omkring den dansk-tyske landegrænse: Og det skal siges at det ser intet mindre end håbløs ukontrolleret ud. Der er stort set INGEN kontrol af noget som helst. Grænsen er ikke bare hullet som en stor si. MEN fremstår nærmest som et kæmpemæssigt HUL. Og, det værste er at stort set ingen anden dem der bor langs grænsen kærer sig om de réelle problematikker ifht. illegale grænseoverløbere, menneskesmuglere etc.
    Hele situationen omkring migranter og pigtrådshegn bliver endnu mere sat på en spids når disse samtidig bliver brugt som ‘våben’ og afpresning landene imellem.
    De fleste nyhedsmedier er forbavsende ‘larmende’ tavs omkring illegal migrant indtrængen.
    Men sandelig ikke når talen kommer til at vedrøre Danmarks hjælpende bidrag til et ‘farligt’ pigtrådshegn i et østeuropæisk/baltisk-land på Europas ydre grænser.
    Vi kan jo næsten ikke fremstå som mere modbydelige og inhumane ved at levere pigtråd til lande end ikke så fjernt fra os, og som jo også i vores egen interesse skulle skærme og afskrække bedre af for ukontrollerede illegale migrantophobninger.
    Danmark skal nu endegyldigt have et ordenligt gedigent pigtrådshegn på landegrænsen til Tyskland nu – basta !

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.