Sagen om byretsdommer Søren Holm Seerup, der er blevet anklaget for at være inhabil i Morten Messerschmidt-retssagen, trækker tråde helt ind i justitsministeriet.
Søren Pind uddelte en særopgave til sin barndomsven, Søren Holm Seerup – da Pind var justitsminister.
Venstremanden Søren Pind og byretsdommer Søren Seerup kender hinanden fra barndomsårene i den bornholmske landsby Østermarie.
Dommer Søren Holm Seerup er født i Åkirkeby. Han møder Søren Pind, da han begynder i første klasse på Østermarie Folke- og Realskole.
Senere bliver både Søren Pind og Søren Holm Seerup optaget på jurastudiet på Københavns Universitet, hvor de efter endt uddannelse begge får tilbudt underviserjobs.
Pind og Seerup har vedligeholdt deres nære venskab siden folkeskoleårene og er en del af en vennekreds, der også tæller DF-kritikeren Jarl Cordua, som Søren Pind mødte på Bornholms Gymnasium.
Søren Pind var justitsminister fra sommeren 2015 til efteråret 2016. Søren Holm Seerup blev udnævnt til byretsdommer ved Retten i Lyngby i oktober 2008.
Det tidligere folketingsmedlem, Søren Pind, fortæller i sin bog ‘Frie ord’, at han personligt udnævnte Søren Holm Seerup til et job, hvor den færøske retsplejelov skulle opdateres.
Arbejdet med at opdatere Færøernes lovtekster bliver regnet for en bibeskæftigelse, og denne bibeskæftigelse skal offentliggøres for at skabe gennemsigtighed om eventuel inhabilitet.
I oversigten over danske dommeres bibeskæftigelser fremgår det i 2019, at byretsdommer Søren Holm Seerup har et ekstrajob i en arbejdsgruppe, der er nedsat af justitsministeriet. Målet er at skabe en ny færøsk retsplejelov.
Den ny retsplejelov for Færøerne trådte i kraft i begyndelsen af 2021.
Det er dybt betænkeligt, at daværende justitsminister Søren Pind frit kunne udnævne en af sine nærmeste venner, der oven i købet er en del af dommerstanden, til et magtfuldt bijob.
En bibeskæftigelse, der hører direkte under justitsministeriets departement. Der er ikke offentliggjort om, Søren Holm Seerup fik penge for at bijobbe for barndomsvennen Søren Pind og justitsministeriet.
Søren Holm Seerup kommer i mediernes søgelys i sommeren 2021, da han idømmer Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, en betinget fængselsdom.
Senere kommer det frem, at dommer Søren Holm Seerup har udtrykt negative holdninger til Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti – både før og efter domsafsigelsen.
Formanden for Dommerforeningen, Advokatrådet, en juraprofessor og flere medier påpeger, at dommerens ageren på de sociale medier kan skabe tvivl om dommerens habilitet, da han dømte Morten Messerschmidt.
“I vores øjne er dommeren med sine handlinger gået for langt i forhold til, hvordan dommere bør opføre sig,” siger formanden for Advokatrådet.
Tidligere justitsminister Søren Pind træder straks til og forsvarer sin barndomsven, Søren Holm Seerup, på de sociale medier.
Den tidligere justitsminister sender øjeblikkeligt klager til Pressenævnet, der skal stække mediernes muligheder for at dække den betændte sag om dommer Søren Holm Seerup.
Søren Pind arrangerer endvidere en internetafstemning, der skal påvise, at Messerschmidt er skyldig. Venstremedlemmet Søren Pind er rasende. Han erklærer, at dommer Søren Holm Seerup er “udsat for en blodig – blodig – uretfærdighed”.
Der tegner sig et billede af en tidligere justitsminister, der vil gøre alt for sin barndomsven, der er endt som magtfuld byretsdommer.
Spørgsmålet er, om Søren Pind var inhabil, da han gav sin nære ven, Søren Holm Seerup, et sandsynligvis lukrativt bijob i justitsministeriet?
*
Se også Førtidspensionist Kurt Haaning: “Disse mennesker har hjulpet Danmark… nu er det vores tur til at give lidt tilbage.”
Tak til Uwe for denne afslørende artikel.
Jeg har aldrig haft fidus til Søren Pinds evne til at repræsentere det borgerlige Danmark. Nu viser det sig at han er dybt fedtet ind i – ja, lad os bare kalde det “kammerateri”, for ikke at blive udsat for systemets og Søren Pinds hævn i krænkelseskulturens navn. Andre mennesker ville nok bruge andre og mere direkte, ligefrem inkriminerende ord.
Det er efter min mening yderst interessant og SÆRDELES at en politiker går ind og aktivt yder hjælp til en dommer, der helt tydeligt virker kompromitteret i sit løfte om at yde retfærd til befolkningen på en neutral måde.
Men jeg har svært ved at være overrasket over hele denne sag. Masseindvandringsmodstandere skal holdes væk fra indflydelse og det lader til at på trods af at man har fint styr på Messerschmidt (jeg anser ham for at være kontrolleret opposition sammen med det øvrige Dansk Folkeparti), så vil man alligevel helt af med ham og fjerne ham fra indflydelse.
Så skrev jeg for hurtigt igen.
Der skulle have stået “SÆRDELES kritisabelt” på linie 6 i min kommentar.
Jeg husker, da jeg snakkede med min Kristen irakiske veninde om, hvem der reelt sidder på magten og bestemmer i lande som Irak og Danmark. Hendes mand påstod, at Danmark ikke var mindre korrupt end det land, de kom fra. Blot på en anden måde. Som han sagde: “Her ringer “Hansen” til “Jensen” og så er Danmarks fremtid afgjort.
Det skal siges, at da de kom hertil, havde de, i al deres naivitet, troet, at de kom til et Kristent land, hvor de endelig kunne få lov at leve i fred. Stor var chokket, da de så det vrimlede med muslimer alle vegne. Som han sagde: “Om 20 år har muslimerne taget jeres land, som de har taget vores”. Det får han ret i.
Helt enig med din konklusion her, Margrethe.
Et nu afdødt familiemedlem var eventyrer og tilbragte en del tid i muslimske lande, blandt andet Afghanistan. Jeg kan huske, da vi i 1980erne spurgte ham om hvordan han mente Sovjetunionens besættelse af Afghanistan ville udvikle sig. Han sagde bla at “Afghanerne og Taleban overgiver sig aldrig”. Afghanerne vil ikke have at nogen hersker over dem og de er evige partisaner i deres egen frihedskamp, uanset oddsene. Deres frihed synes åbenbart at findes i islam. Derfor er det, der nu er sket for afghanerne formentlig mere en befrielse for dem end det, som vi i Vesten fejlagtigt ser som genindførelse af et frygteligt diktatur.
Jeg har svært ved at finde ud af hvad jeg skal mene om Afghanistan-situationen. Men jeg synes, vi har rigeligt med interne problemer til at beskæftige os med nationbuilding i et land og med en befolkning, der tilsyneladende ikke har noget ønske om fremskridt. Og tilbagetrækningen er foregået på en stærkt kritisabel og kaotisk måde, næsten alle sikkerhedsvurderinger har været fejlagtige og når der endelig har været nogle, der havde korrekte vurderinger, er der blevet set bort fra dem- både i USA og også i Danmark, hvor den danske forsvarsminister, en fuldstændig uvidende ung kvinde, der aldrig før har haft noget med forsvaret at gøre og heller ikke ser ud til at have den mindste respekt for det, for længe siden blev orienteret om den katastrofale situation dernede. Hvorefter hun intet gjorde.
Det, vi kan konstatere herfra, er jo bare kort og godt at det her er endnu en stor sejr for islam og muslimerne. De lande, der i årtier eller århundreder har haft islamisk styre, kan ikke bare ændres tilbage til tidligere tiders kultur, religion og tankegang. Islam går sin sejrsgang medens andre “vantro” religioner, især kristendommen, er på voldsomt tilbagetog og nærmest i selvdestruktionstilstand.
Citatet fra din kristne irakiske venindes mand: “Om 20 år har muslimerne taget jeres land, som de har taget vores” er jeg enig i kommer til at passe. Der er praktisk taget INGEN modstand mod masseindvandringen og de få, der protesterer, er blevet påklistret et “Racist”-mærke og skubbet ud foran korrekthedstoget. Enhver kritik af islam er “racisme” og ved folketingsvalgene stemmer langt over 90% på fortsat masseindvandring og befolkningsudskiftning. Deres egen udskiftning, vel at mærke.. selv i Sverige er der større modstand mod udskiftningen..