Det drøftes i fuld alvor, om en skyldigdømt Morten Messerschmidt er uværdig til at sidde i Folketinget… Altså mindre værdig end det store flertal, som står og måber rådvildt over for den Trojanske Hest, de selv har konsolideret i landet, til ubodelig skade for danskere i al overskuelig fremtid…
Det er klart, at Messerschmidt må tage sin straf som en mand, i erkendelse af gældende lov og magt i samfundet. Men det burde være lige så klart, at det alene må være op til vælgerne, om de ser hans brøde som så alvorlig, at han ikke skal sidde i Folketinget. Mange vælgere formår måske modsat de toneangivende (hykleriske) lovreligiøse at skelne mellem juridisk og moralsk brøde.
I politik er den sidste afgørende (som også de røde er først til at påpege, når flygtningesager går dem imod). Har selv en massemorder udstået sin straf, må folket i et ideelt folkestyre stadig kunne beslutte, om vedkommende vil være god til at lede dem (faktisk ikke et sjældent fænomen globalt set). I EU’s afgrundsdybe svindelkaos blev der alene sidste år svindlet for 2,2 mia. kroner offentlige midler (altså det, der blev opdaget). Politisk set kan Messerschmidts angivelige misbrug siges at være i småtingsafdelingen.
Eller videre endnu: Som min for tidligt afdøde ven, biokemiker og fremskridtsmand Bo Warming begrundede sin maksimale udnyttelse af det sociale system med: Så går pengene i det mindste ikke til muhamedanere. Under urettens regime kan man kun klappe, hver gang det lykkes nationalsindede at malke det fjendtlige system til deres egen fordel. Ellers var midlerne bare gået til noget værre.
Nu har retsformanden i Messerschmidts sag jo også blottet sig og ”liket” et opslag om, at Messerschmidt er uværdig som politiker. Den store dækning af Messerschmidts sag og de langtrukne hårkløverier for at få ham ned med nakken er indlysende partisk chikane imod et stort nationalkonservativt lys. At andre ledende DF’ere er gået med på de krakilske definitioner, sagen bygger på, skyldes lige så indlysende den interne magtkamp i partiet.
Men rigtig mange vælgere sidder utvivlsomt tilbage og er flintrende ligeglade med den dråbe i havet, Messerschmidt måtte have føjet til misbrug af EU-midler, i forhold til den positive rolle, de mener han kunne spille for Danmark. Ja, en del føler måske slet ikke noget forkert ved dokumentfalsk over for et system, der generelt selv er svigefuldt over for europæeres interesser og igen og igen er løbet fra løfter, ja har røvrendt de fleste med monumentale løgne.
Tværtimod ses misbrug af det system til gavn for nationale retninger måske som en dyd. Dét er faktisk i et demokrati en legitim politisk holdning, som bør stå sin prøve ved stemmeurnerne, uden at 178 andre MF’ere med tvivlsom værdighed gør sig til dommere (skønt de formelt kan gøre det ifølge Grundloven), og endnu mindre bør det afgøres i mediernes redaktioner eller andre lukkede fora.
Den gode og hæderlige Morten: He strikes back like a real second WW air combat flight machine – Messerschmidt BF109.
At the end: Survival and Victory !
Perfekt analyse af Neerup Buhl.
Ulovligheder fra venstrefløjen går altid ustraffet hen, mens modstandere af masseindvandringen bliver nidkært forfulgt af systemet resten af deres liv, indtil de er helt færdige i politik. Dansk politik er ufatteligt sammenspist og der er en eller anden slags enighed i det danske politiske system om at en bestemt gruppe af personer er urørlige, mens andre kan retsforfølges for ting, som den anden gruppe laver på samlebånd.
Messerschmidt, som indvandringskritiker, tilhører derfor den fredløse gruppe, som kan retsforfølges. Sådan fungerer Danmark.
Jeg er dog lidt overrasket over udviklingen fordi Messerschmidt samtidig har været nyttig i at få det til at se ud som om at der er en reel opposition til masseindvandringspartierne, mens både han og hans parti jo i virkeligheden i årtier har været medvirkende til den selvsamme udvikling, som de påstår at have forhindret. Med andre ord kontrolleret opposition.
Dansk Folkeparti har svigtet danskerne fra dag ét- selve partiet var ét stort forræderi mod Fremskridtspartiet og dets geniale stifter, Mogens Glistrup, som havde en helt anden økonomisk politik en Dansk Folkeparti, hvorfor de to partier rent faktisk også befinder sig på hver sin side af det politiske spektrum. Men da danskerne åbenbart gerne vil have statsstyring og socialisme så har befolkningen valgt Dansk Folkeparti til og Fremskridtspartiet fra. Og nu er landet endt i en situation, hvor 96% af befolkningen stemmer på socialisme og masseindvandring.. er det ikke mageløst?..
Nå, men for at komme tilbage til pointen; jeg er overrasket over at man vil helt af med Messerschmidt, fordi han er meget populær og en uhyre effektiv “deflector” for venstrefløjen, fordi han er så fremragende dygtig til at få danskerne til at tro på at vi har en “stram indvandringspolitik”- så dygtig at venstrefløjen næsten ikke selv behøver at gøre noget for at overbevise danskerne om det. Og så sover flertallet jo videre. Det er jeg ikke sikker på at de gør ny, hvis man får held til (også) at fjerne Messerschmidt.
Men alt det her kan simpelthen også være begyndelsen på en udrensning, der har det formål at fjerne alle masseindvandringskritikere. Man begynder med kendte politikere og udrenser derefter befolkningen- på den hårde måde.