Endnu en skandale rammer nu det danske fodboldlandshold og EM-turneringen.
Tusindvis af danske fodboldfans er nægtet indrejse i England og går derfor glip af den historiske EM-semifinale. Den officielle begrundelse er den igangværende coronakrise.
Derimod kan multimilliardæren Christian Stadil og hans kone Alice flyve til England for at se fodboldkamp.
Pludselig er der ingen 10-dages karantæne på grund af coronavirus eller trusler om bøder på 80.000 kroner, hvis coronareglementet brydes.
Har du penge, så kan du få – og har du ingen? Almindelige mennesker må blive hjemme i Danmark.
EM i fodbold har udviklet sig til en legeplads for milliardærer, politikere og tv-værter, der frit kan rejse til England og more sig under den igangværende coronakrise, hvor landegrænser ellers er lukket for den laverestående del af befolkningen.
Det virker til, at coronavirus ikke er så farlig, hvis du tilhører overklassen og magteliten.
Den 49-årige milliardær Christian Stadil er kendt fra DR-programmet Løvens Hule, og han står blandt andet bag tøjmærket Hummel.
Det danske fodboldlandshold spiller i Hummels sportstøj, så familien Stadil har sikret sig en plads i et særfly, der er betalt af DBU – Dansk Boldspil-Union.
Pengemanden Christian Stadil har tidligere åbent fortalt, at han tilhører den såkaldte ‘elite’ i Danmark:
“Jeg tilhører eliten. Det gør jeg da,” siger Christian Stadil og slår fast:
“Eliten består af mennesker med et højt kompetenceniveau inden for et felt.”
Christian Stadils enorme familieformue blev grundlagt, da hans far arvede en stor pengesum.
Stadils farfar havde aktier i et fødevarefirma i Odense, som hans børn arvede, og da Christian Stadils far havde tjent nok penge som advokat, købte han sine søskende ud og begyndte at opbygge en virksomhed baseret på fødevarer.
I 1999 købte Christian Stadil og hans stenrige far så tøjmærket Hummel. Den social arv skulle vise sig at være en guldrandet forretning for den unge Stadil, der har gået på en overklassekostskole, der også benyttes af Kongehuset og den danske tronarving.
Da den stenrige Stadil-familie erhvervede sig det verdenskendte tøjbrand, studerede Christian Stadil stadig på universitetet i Aarhus. I sin fritid snusede han lidt til pengeverdenen i den sportsvirksomhed, hvor hans advokatfar sad i bestyrelsen.
Alligevel nægter Christian Stadil, at han er kommet nemt til de enorme pengesummer i familiefirmaet:
“Hvis jeg havde fået det hele foræret, havde jeg ikke kunnet finde mig selv til rette i det,” siger Christian Stadil.
Nu går turen til Wembley for den pengestærke erhvervsmand og hans lyshårede trofækone. De danske roligans må derimod sætte sig i sofaen derhjemme.
Milliardærer er ikke så hårdt ramt af coronavirus som den jævne dansker.
*
Læs mere om den skandaløse EM-turnering, hvor Danmarks Radios studievært også kan rejse frit til England – uden at skulle i coronakarantæne
Se også Meningsmåling: Black Lives Matter-bevægelsen og Thunbergs klimakamp har ikke folkelig opbakning…
Man ser tydeligt formålet med coronarestriktionerne. Samfundet er nu delt op en befolkningsdel UDEN rettigheder- dem, der ikke har penge- og dem MED rettigheder, som har penge og dermed kan købe sig fri af en del af det undertrykkende greb, alle andre er udsat for, ved betaling af “beskyttelsespenge” til den bestemmende magtelite- som Stadil trods alt ikke er en del af; han er ikke totalitær nok i sin tankegang til at kunne opnå en sådan status.
Fodbold er ikke længere folkets spil. Det er nu overklassens legeplads og resultatet ses tydeligt i al den propaganda og ensretning, der foregår omkring UEFA, DBU og FIFA i forhold til de politiske magtstrukturer, som disse organisationer mere og mere er blevet en del af.
Jeg er helt enig med dig, i at coronarestriktionerne / regeringens handlinger har en meget stor indflydelse (lige som særligt udvalgte, magteliten og priviligerede,
men jeg tør da godt sige, at fodbold er blevet folkets spil, siden både han og hun nu sætter alt over styr, for at kunne være med i festen på gader og pladser, i en rus af “skråt op og pis værre med alt, hvad folket har måtte døje med både regeringen, iSlamiseringen og coronaen.
Ps. i samme anledning skrev jeg (andet sted på nettet):
“Tænk hvis vi havde haft en statsminister, der sage :
I må lege igen når vi har fået iSlammet smidt ud af vort land!
– indtil da må I kæmpe, stå sammen og vise Danmarks rette samfundssind, med alle de midler der er for hånden!”