Vantrofober vækker næppe protest

I lørdags blev en 24-årig homoseksuel mand dræbt i Spanien. Der blev angiveligt råbt noget ”homofobisk”, da en flok unge mænd ”af latinamerikansk eller blandet race” tævede ham ihjel.

Hvem gerningsmændene er, og deres egentlige motiv, er dog stadig uklart. Men markant går mange tusinder nu på gaden i Spaniens storbyer i protest mod denne ”homofobiske vold”. Også den spanske præsident samt ministre har fordømt den ”barbariske” handling.

De store protester kan for så vidt være udmærkede, men står i grel kontrast til reaktionerne, når europæere falder som ofre for indvandrede muslimer. Her er den første indskydelse at slå beskyttende ring om gerningssegmentet, skønt (ud over generelt at være homofobisk) overvældende “vantrofobisk”.

I de seneste dage har der således været mindemanifestationer for somalierens tre knivofre i Würzburg. Den største var en menneskekæde på 400, under overskriften: ”Würzburg sørger, Würzburg holder sammen.” Goddag mand økseskaft…

Desuden et par mindre demonstrationer på 50-100 mennesker af partierne Alternative für Deutschland og Die Rechte, som var det nærmeste, man kom en protest mod drabsmandens islamistiske motiv.

Og disse nationalsindede demonstrationer blev tilmed mødt af større demonstrationer fra en lang række venstrefløjs-organisationer, som ikke tåler en politisk ”instrumentalisering” af ugerningen.

Men en regnbuefarvet ”instrumentalisering” er altså uproblematisk. Det er jo velkendt hykleri. Hvis det skyldes, at man ikke vil stemple en fremmedetnisk, asylsøger eller muslim, men gerne vil fordømme had, må man jo bare fremover kalde det uønskede segment for vantrofober.

Det vil dog næppe mobilisere det politisk korrekte segment. Det er finere at dø grundet sin seksualitet end for at være hvid, kristen europæer. Bare at være menig europæer er ikke fornemt nok til en entydig fordømmelse af den ideologi, islam, som drev kniven. Kan man ved det aktuelle spanske drab forestille sig som demonstrationernes motto ”homoer og homofober sammen imod volden?”

3 Kommentarer på "Vantrofober vækker næppe protest"

  1. Ja, tidens tegn er jo åbenbart at folk hidser sig voldsomt op over angreb på VISSE minoriteter. Men også kun visse. LGBT+ er en af de udvalgte. Men der er også dem, der bestemt ikke er inkluderet på listen. Specielt aktive kristne og jøder er der ingensomhelst, der bekymrer sig om. Snarere tværtimod, så deltager folk gerne i både ligegyldighedsdyrkning og hetz overfor disse grupper. Jeg gik en dag i foråret forbi den altid med to politivogne udstyrede og kampklare Københavns Synagoge, der jo som bekendt har været fysisk angrebet to gange i nyere tid, ved det palæstinensiske terrorangreb i 1985 og ved den muslimske morder i 2015. Og det kan med sikkerhed siges at en hel del nye terroranslag mod Synagogen har været forpurret pga fremragende efterretningsarbejde af forskellige sikkerhedstjenester. Alligevel gik jeg denne morgen forbi tre mennesker, tilsyneladende i 30erne, der helt seriøst mente at politivognene kun var der for at tilfredsstille borgerlige politikeres trang til at overdramatisere faren for endnu et angreb på Synagogen. Så meget som jeg havde lyst til øjeblikkeligt at belære de her mennesker om deres ufattelige dumhed, så gad jeg ikke. For jeg vidste udmærket at de i deres uvidenhed bare ville kalde mig for en racist og løgner, hvis jeg henviste til angrebet i 1985 og det seneste angreb, samt alle truslerne om angreb og selvfølgelig de afværgede angreb. Og henviste til HVEM der i alle disse tilfælde stod bag. For de ville selvfølgelig ikke kunne rokkes i deres tro på at det kun er “højreorienterede”, der kunne finde på at angribe jøder.
    Og det var bare ét eksempel. Ligegyldigheden overfor og hetzen imod de befolkningsgrupper, der holder samfundslimen intakt og det jødisk-kristne kulturgrundlag vedlige, er øredøvende. Og tiltagende.

  2. Som ventet kærer den politisk korrekte instrumentalisering videre for fuld udblæsning https://www.berlingske.dk/europa/de-raabte-lorteboesse-mens-samuel-blev-taevet-ihjel-har-et-bestemt-parti

  3. Udlændinge og homoseksuelles liv er bare mere værd end indfødte europæeres liv.

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.