Danmarks Radio tåler ikke kritik af LGBT-bevægelsen

Når det gælder LGBT-bevægelsen er kun én holdning legitim ifølge DR. Det skriver bloggeren Daniel Beattie om på sin Facebookside Storm over Europa:

“DR TILLADER IKKE KOMMENTARER, DER ER KRITISKE OVERFOR LGBT-IDEOLOGI. PÅSTÅR DET IKKE ER POLITISK.

Den 12. juni skrev DR Nyheder en artikel om den nye lov i Ungarn, der skal beskytte børn mod påvirkning af LGBT-ideologi. Artiklen var, som man kan forvente, meget ensidig. Derfor skrev jeg en kommentar, hvor jeg linkede til en video lavet af børne-underholdningsgiganten Nickeloden, der promoverer transkønnethed og queer teori i børnehøjde. Videoen er bare et eksempel. Både Disney og Cartoon Network laver lignende ting.

Jeg linkede til videoen for at vise, at der rent faktisk ER noget om, at der er nogen, der forsøger at påvirke børn i en bestemt retning. Nemlig ved at introducere queer teori, som i dag er den ideologi, der dominerer LGBT-bevægelsen.

Først forsvandt min kommentar, så jeg postede den igen, som man kan se i screenshot her, og den forsvandt også. Så jeg skrev naturligvis en klage til DR, da min kommentar var ganske sober, ligesom den handlede om emnet og endda bragte nye perspektiver til torvs.

Jeg kunne ikke rigtig se, at der skulle kunne ligge andet til grund end at man hos DR Nyheder ikke må kritisere LGBT-ideologi. Dette er naturligvis ikke acceptabelt, da DR jo skal være ideologisk neutral (selv om vi ved, at dette ikke er tilfældet). Jeg skrev blandt andet:

“Kære DR,på siden DR Nyheder sletter I saglige og vedkommende kommentarer. Det ser ud til at det skyldes at jeres SoMe-redaktør bedriver politik, fordi vedkommende ikke er enig med kommentarernes indhold.”

Efter et par uger fik jeg et svar fra DR Nyheders redaktør, Hans Christian Kromann, der uddannet på RUC. Han skrev:

“Tak for din henvendelse. Jeg kan afvise, at vi bedriver politisk moderation. Vores debatregler, som du kan læse om her, nævner blandt andet, at vi ikke tillader diskriminerende indhold.

Man kan mene, hvad man vil om det ukrainske lovforslag. I dit opslag bruger du formuleringen at nogen “forsøger at påvirke vores børn i en bestemt retning”. Det mere end antyder, at der skulle være noget forkert ved den retning, og at der dermed er noget forkert ved at have en anden seksualitet. Det opfatter vi som diskriminerende og derfor bliver din kommentar slettet.”

Udover at Kromann ikke kan kende forskel på Ungarn og Ukraine, så fremgår meget tydeligt af svaret, at man hos DR Nyheder sætter lighedstegn mellem at være homoseksuel og så den LGBT-ideologi, der dominerer LGBT-bevægelsen i dag. Reelt set vil det altså betyde, at DR tolker enhver kritik af LGBT-ideologi som et angreb på homoseksuelle.

Det er meget svært at se, at dette ikke skulle være politik.”

*

Storm over Europa’s Facebookside findes her


Se også Ingen sag mod venstreradikale efter overfald: Victor Palsby, Benjamin L.N. Muasya og Joachim Palsby

3 Kommentarer på "Danmarks Radio tåler ikke kritik af LGBT-bevægelsen"

  1. Sådan er DR bare, Dybt Retarderet.

  2. Man forveksler forsøg på opretholdelsen af en norm med ensretning – og bedriver derfor ægte ensretning! Men de lande, der har oplevet marxismen i praksis, er immune over for kulturmarxismen: https://edition.cnn.com/2021/06/27/europe/czech-president-transgender-people-intl/index.html

    • Helt enig. I dette tilfælde har iveren efter at sprede “tolerance” resulteret i at man i stedet gået over til direkte at promovere og tildele fordele til homo- og transsexuelle. Og er dermed endt i den ekstremistiske lejr, sammen med de venstreekstremistiske og samfundsomstyrtende elementer, som for enhver pris vil ødelægge det, de ser som “kapitalismen” og “patriarkatet”..

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.