Det centrale i Enoch Powells advarsel mod masseindvandringen, nemlig at Europa er ved at gentage ”USA’s tragedie”, opfyldes nu meget konkret ved at gentage den amerikanske raceintegrerende ”busing”: Vor regering vil nu tvangsfordele elever af ikke-vestlig baggrund, så ingen gymnasier når over en andel på 30 procent … Der er bred opbakning til at sprede islam ud over danske gymnasier, men også mange kritiske røster, og det kan da også være svært at beslutte sig til, om det er en fordel at give alle en oplevelse af ”berigelsen”, eller bedre at inddæmme den, hvilket kan give de fleste danske elever et uddannelsesforløb uden at skulle gå på listesko for koranhensyn.
Skal man vælge, vil jeg foretrække mest muligt etniske separate uddannelser, thi en relativt lille dosis islam overalt vil nok snarere trække pinen ud og skabe falske forestillinger om problemets omfang i lang tid, samt besværliggøre en udskillelses- og hjemsendelsesproces, skulle chancen endelig vise sig. Men der er dog også et tredje alternativ, hvis man husker Glistrups tanker om udlicitering af muhamedanere til ulande og knytter disse sammen med regeringens nylige asylant-modtagelsesplaner. Som Glistrup sagde, skal muhamedanerne ud, for de er i den grad en fare for de almindelige danskere, hvis børnebørn ”ganske givet bliver dræbt af muhamedanere, hvis ikke vi nu udrydder muhamedanerne i Danmark”.
Skal det foregå efter dansk tradition, skal de dog både udryddes her og ikke berøves muligheden for gymnasiet, så hvorfor ikke tage konsekvensen af den aktuelle stramme styring og sende muhamedanere i gymnasium i Rwanda som endnu en udbygning af vort samarbejde med dette velfungerende land, hvis gymnasier endda (som den afbildede bog beskriver) har dygtiggjort sig med store færdigheder angående undervisning i en mangfoldig kontekst? Efter studierne i Rwanda på de dansksponserede gymnasier kan der så gives stærkt incitament til at forblive i områder med behov for udvikling som et nyt element i Danmarks ægte progressive ulandsbistand, hvor det erkendes, at uddannede kræfter (ikke mindst “flygtet”/udvandret til Vesten) er den største mangelvare.
Det er snart mere ‘progressivt’ at skulle blive ‘dannet’ på en højere uddannelsesinstitution, derunder gymnasier, end det er at skulle blive ‘ud’-dannet iflg. visse dele af det politiske spektrum…
Ergo: Det faglige niveau – altså det med ‘ud’dannelse – aktuelt fremstår som mere subsidiært for den danske regering end det med at skulle blive dannet udi i det samfundsmæssige med den berigelsesmæssige kultur-mangfoldighed og for godtroende globalisering in mente.
Mange gymnasier er efterhånden så overfyldt med andre etniciteter, af mest ikke vestlig herkomst, at der ikke lige er noget at blive ‘dannet’ i. De har dannet sig selv, og etniske danskere flygter nærmest derfra, for at blive optaget på mere ‘hvide’ eller sågar private gymnasier.
Tvangsfordelinger virker helt grotesk og man spreder bare de massive uddannelses-og dannelses-mæssige problemer endnu mere ud i landskabet.
Man får dermed aldrig mulighed for at ‘inddæmme’ dét det reelt set handler om nemlig at få gjort op med den totale misforståelse det er at uddannelsesinstitutionerne mere er et dannelses ophold end det er et regulært ‘ud’-dannelses ditto. Mere faglighed, kundskaber og læring ville i sig selv kunne få ‘ryddet’ op og få mindsket tilgangen af etniciteter som ret beset ikke har noget at skulle gøre på disse institutioner. Rent ‘staffage’, der skulle rydes ud vil andre undervisere sige…