De senere år har fordelene ved at gå i positur som ”offer” jævnligt været oppe at vende i debatten, men strategien er ikke noget nyt fænomen. I 1980 troppede repræsentanter for fem indvandrer-organisationer således op hos statsminister Anker Jørgensen med vræl og klynk om deres store problemer i det uretfærdige og racismeprægede Danmark, som man dog frivilligt var rejst til for at få midlertidigt arbejde. (Her efter reportagen i Socialistisk Dagblad 25. november 1980).
Særlig klagede man over fremmedpolitiets store beføjelser, der gjorde, at ”ingen indvandrer kan vide sig sikker på, om de kan blive i landet”. Derfor ”stilles der krav om, at når et menneske har været her i landet og haft arbejds- og opholdstilladelse i to år, skal det ikke kunne udvises under nogen omstændigheder.” Politiet skulle væk fra administrationen af udlændingeloven. På arbejdsmarkedsområdet ”kræver indvandrerne, at enhver form for diskrimination, når det gælder retten til understøttelse skal fjernes. Det skal f.eks. ikke være en betingelse for at modtage understøttelsen, at man kan tale dansk.”
Og således fortsatte listen med ”krav” fra dem, der da kun havde været i landet i få år, og kravene er jo i høj grad blevet imødekommet, særlig med udlændingeloven af 1983. Siden er antallet af fremmede i landet vel nærmest 100-doblet, og de har konsolideret sig og fået rettigheder på alle mulige måder, men offerrollen og den truende ”racisme” spilles der mindst lige så flittigt på, hvilket historien om islamisten Kodes Hamdi er et af de seneste eksempler på. Og deres jammer og klager vil jo fortsætte i hvert fald frem til den dag, hvor Danmark udråbes til Islamisk Republik (og bagefter vil budskabet til fangerne i danskerlejrene så nok være, at de utaknemmelige indsatte ikke værdsætter nok, at Republikken dog lader nogle vantro forblive i live).
Og alt tyder på at de vinder med denne taktik. Se bare på “palæstinensernes” megasucces med deres kampagne mod Israel. Alle som én- med meget få undtagelser- går idag rundt og tror på vandrehistorien om de onde zionister og deres “årtusinder” lange undertrykkelse af de stakkels palæstinensere. Det eneste, der står i vejen for at annullere resultatet af de omgivende muslimske landes tabte krige mod Israel, er Israel selv, delvist støttet af USA. Men det er nu ikke længere tilfældet, efter at venstreekstremisterne også i USA er kommet til magten. En sprængfarlig situation, i høj grad skabt af “præsident” Biden selv med hans generøse donationer til den palæstinensisk/islamiske Jihad! Mage til svineri skal man lede længe efter fra en amerikansk præsident.
Sagen er jo den at den nye venstreekstremistiske kulturrevolution er socialistisk (kapitalismen skal nedbrydes ved hjælp af vanvittige miljøtiltag og utopiske klimalove), racistisk (hvide mænd er målet for bevægelsen) og særdeles totalitær (alle skal være enige, ellers er de ikke gode nok til det nye samfund). Og så er den nye kulturrevolution også stærkt pro-islamisk. Fordi islam er anti-vestlig og kan bruges som rambuk mod de vestlige, forholdsvis frihedsbaserede samfund. Alt, der kan medvirke til at nedbryde frihedsideal-baserede samfund, kan bruges. Og bliver brugt med stor entusiasme. Det er også derfor at autoritære typer som den danske statsminister spiller med på narrativer om de stygge racistiske danskere, der vel egentlig efterhånden har brug for at blive placeret i “anti-racisme-opdragelses-skoleklasser” for at lære dem hvor racistiske de er og hvordan de kan forbedre sig selv. Mon ikke det bliver et obligatorisk led i den fortsatte folkeopdragelse i fremtiden?..
Offerrollen aktualiseres på fuld udblæsning pt i de syriske indvandreres(de er slet ikke reelle flygtninge) modvilje til at skulle rejse hjem og dermed forlade paradiset Danmark. Som så ofte før konstrueres der i main-stream-medierne samt i visse politiske segmenter vrangbilleder af de faktuelle forhold i de lande hvorfra indvandrene er udvandret fra: Det er for simpelthen alt for ‘farligt’ for dem at returnere igen til deres hjemlande. Hvor – farligt – netop skal ses som en løftestang til at bringe invandrene i ja, offer-rollen. Det er et regulært falsum at de skulle være ofre for noget som helst. Nu gøres der så forsøg på at kunne få dem til at blive i Danmark ved at omgøre deres midlertidige opholdstilladelser til permanente. Dette består i at man fra dele af det politiske segment mener at hvis uddannelse og anden form for beskæftigelse indenfor de seneste to år er et vilkår, så skal de have love til at forblive i Danmark uanset hvad… dette bliver bare endnu en konsolidering af at tildelte særrettigheder og politiske sympatitilkendegivelser overfor den fuldkomne iscenesatte ‘offer-rolle’ brænder igennem i det danske og europæiske samfund. Vi er bare de diskriminerende etniske danskere der ‘kun’ er ude på at gøre livet endnu mere besværligt for de i forvejen så ‘stakkels’ og hårdprøvede indvandrere, selvom de realistisk set vel aldrig har haft det bedre end i Danmark. Nej de er blevet til ‘ofre’ i paradisets have. Vi andre er bare som slanger i dette paradis for dem. Nok er nok. De skal ud af paradisets have og sendes hjem til livet i sydens solbeskinnede hængende haver i Babylon .