Verbal-ekstremisme kontra real-ekstremisme

Som ”dissidentforfatter”, der ikke har andre til at reklamere for mine bøger, vil jeg starte med at påpege, at jeg for 20 år siden i den afbildede bog beskrev nærværende problemstilling uddybende, nemlig den faktisk enkle sammenhæng, at med stigende samfundsspændinger tiltager de ansvarlige myndigheders undertrykkelse også for at bevare samfundsfreden og status quo.

Den aktuelle sag er, at justitsministeren truer med tiltag, der skal ”sikre den demokratiske samtale” på nettet, så ikke de ”intolerante knuser de tolerante”.  Det sker efter ”topjuristers” advarsel om, at ytringsfriheden er truet, fordi de sociale mediers debat er for grov og hadefuld. Det er for politikerne et ”kolossalt demokratisk problem” (= nu er det ikke længere kun nationalister, der tilsvines).

Først og fremmest kan man jo undre sig over denne bekymring for ytringsfriheden, når samme politikere støtter love, der direkte kriminaliserer visse politiske ytringer, hvilket må siges at skræmme mere end blot at blive udsat for skældsord. Ydermere støtter man en stor tilstedeværelse i landet af en ”religion”, der notorisk er kendt for meget kontant at gøre kritikere (for ikke at nævne frafaldne) tavse.

Der er i forvejen relevante love til at håndtere direkte trusler og injurier, så det er svært at se, hvordan indgreb mod ”tonen” ikke vil begrænse ytringsfriheden mere, end de vil gavne den. Det, der mest vil lette problemet, er jo nok, at man lader være med at føre vanvidspolitik, der ødelægger mange menneskers liv. Man skal hverken forsvare vulgariteter endsige opmuntre til dem, men se nøgternt på en forklaring.

Det er sært, at mens tendensen i kriminologien i 100 år har været at mildne synet på forbrydere ved at se på deres baggrund og kontekst, skal man nu, hvor offentlige ytringer er blevet hver mands mulighed, pludselig begynde forfra med logikken. Ord adskiller sig tilmed fra fysisk kriminalitet ved, at de kun gør ondt, hvis man lader dem gøre ondt. Det overses, at ord siger mere om afsender end om modtager.

Det er ikke overraskende, at i en tidsalder, hvor ”snowflakes” er toneangivende, vræles der, hvis man ytrer en pæn mening og bliver sat på plads. Curling-generationens ankomst til den politiske debat bør måske ikke markeres ved at glatte alt ud, men at hærde til den virkelige virkelighed, hvor det, der kan opleves på debatfora, relativt vil være småtterier.

Og så i øvrigt være obs på det paradoks, at ”pæne” ord i høj grad let kan være facade for nederdrægtige handlinger, udført af professionelle magtmennesker med også ordet i deres magt, mens de, der udsættes for praksis, ikke har øvelse i at ytre sig offentligt, men tit kæmper med ryggen mod muren for eget liv og deres kære. De tolerante er tit ikke tolerante, når de skal stå til regnskab for en holdnings (bi)virkning.

3 Kommentarer på "Verbal-ekstremisme kontra real-ekstremisme"

  1. Ja, hvis politikerne vil fortsætte med
    at beskytte deres befolkningsudskiftnings/indvandringsprojekt (og det vil de jo), så er der nu ingen vej tilbage for dem end at gå hele vejen og tage de sidste skridt mod det totale tyranni, med censur, forsamlingsforbud og andre tiltag vendt mod de gammelkendte borger- og frihedsrettigheder, som man ellers har værdsat i Vesteuropa. Man vil simpelthen være nødt til at tvinge et helt nyt politisk system ned over hovedet på befolkningen i Vesten, et hvor landene topstyres autokratisk af en snæver indforstået kreds, for at kunne fortsætte projektet, eftersom katten er ude af sækken og befolkningen i Vesten efterhånden er ved at have forstået at den påståede konspirationsteori om befolkningsudskiftning IKKE var en teori, men blodig virkelighed. Den interne fordrivelse af de hvide europæere til fordel for folk fra Afrika og Mellemøsten samt udskiftningen af religionen i Europa til den langt mere autoritære og lydighedsafkrævende islam.
    Men hvordan kan man så få den europæiske befolkning tvunget ned i sækken?
    Dér har man jo været smarte. Med begrundelse i de selvsamme problemer, den muslimske indvandring skaber, afskaffer man den oprindelige befolknings rettigheder. Og resten klarer man ved at marginalisere, dæmonisere og starte direkte racistiske anti-europæiske hadekampagner, vendt mod den originale befolkning. Så udnævner man en anden del af befolkningen til den, der vil få de angrebne menneskers ejendom og tidligere sikre tilværelse, når de originale europæere er “bortskaffet”. Divide and conquer. Og det fungerer storslået lige nu. Alt kører efter planen. Eller næsten. Der er lige nogle mislyde fra Frankrig i øjeblikket. Men mon ikke man får sat de formastelige militærpersoner, der, ved at advare mod den nuværende uholdbare situation, har afsløret deres fædrelandskærlighed og vestlige indstilling, på plads (dvs forbyder dem at udtale sig med trussel om fængsel, samt indfører andre tiltag til bekæmpelse af repræsentanter fra den originale befolkning, inklusive fængsling osv)…
    Derudover har man jo også fået en gave og et fint kampmiddel i “coronapandemien”, som til enhver tid kan bruges effektivt som skruebrækker, når man synes det brænder på igen. Uanset at der er en sygdom og at en del mennesker kan være sårbare samt at sygdommen har ry for at kunne forårsage alvorligere bivirkninger end influenza, så er det også en kendsgerning at forholdsreglerne mod spredning af sygdommen også effektivt, i kombination med “klimakrisen” og andre andre udvalgte problematikker bekæmper de i politikerøjne langt mere alvorlige sygdomme, der hedder vestlige værdier, personlig frihed og personlige borgerrettigheder samt ytringsfrihed og de mange andre vestlige principper, som man er nødt til at afskaffe for at få det ønskede nye politiske system.

  2. Et fremragende lille “touch” med paragraf-tegnene, der annullerer Dannebrog (sådan fortolker jeg det) på din bog, Neerup Buhl. Den er ramt lige på kornet.

    Det lader forøvrigt til at det franske militær har forfattet endnu et brev til præsidenten. Denne gang underskrevet af aktive militærfolk og med en kvart million medunderskrivere!! hvordan præsidenten nu vil fortsætte med forholdsregler imod deres holdning, er lidt svært at se, for det her viser at praktisk taget hele hæren bakker op om initiativet. Bliver interessant at se hvor langt han vil gå for at få straffet de formastelige sandhedsbudbringere..

  3. PETER NEERUP BUHL, har fundet din bog “menneskerettigheder i konflikt“ i et antikvariat på nettet, og hermed bestilt, glæder mig til, at læse den.

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.