DR-vært Steen Nørskov fejrer befrielsen med det samme foto hvert år

Den politisk aktive nyhedsvært, Steen Nørskov, har gjort det til en tradition at fejre Danmarks befrielse med det samme sorthvide foto. På fotoet ses DR-værtens far og en engelsk jagerpilot, der begge deltog i befrielsen af Danmark.

I 2019 ledsagede Steen Nørskov sit familiefoto med en politisk tilsvining af Stram Kurs. Et parti som DR’s studievært kaldte ‘racistisk’ og ‘fascistisk’. Den politiske chikane fandt sted en måned før folketingsvalget.

Steen Nørskov er nyhedsvært på programmet DR2 Deadline, og både Nørskov og hans kollegaer behandler jævnligt emner fra dansk politik – inklusiv det omtalte folketingsvalg og Stram Kurs.

57-årige Steen Nørskov har været aktiv i indvandrerforeningen Mino Danmark. En forening, der udskammer Danmark for racisme og diskrimination mod især ikke-vestlige migranter. Mino Danmark modarbejdede, ligesom Steen Nørskov, aktivt Stram Kurs under den seneste valgkamp.

Steen Nørskovs daværende DR-kollega – Abdel Aziz Mahmoud – misbrugte en webadresse fra Stram Kurs og omdirigerede internetbrugerne til indvandrerforeningen Mino Danmark. Der var tale om licensfinansieret chikane og indblanding i valgkampen fra DR-journalisternes side.

Det fik ikke konsekvenser for Steen Nørskov, at han blandede sine egne venstreorienterede holdninger ind i den offentlige debat. Den 57-årige DR-vært er stadig nyhedsvært på DR2 Deadline. På DR er det en æressag at udskamme indvandrerkritiske partier.

Under Anden Verdenskrig kæmpede Steen Nørskovs far mod den nazistiske besættelsesmagt. I dag kæmper hans journalistsøn på muslimernes side.

Æblet falder til tider langt fra stammen.

*

Læs mere om Steen Nørskovs hadske kamp mod Stram Kurs

Jonathan Kargaard er redaktør på DR2 Deadline.

1 Kommentar på "DR-vært Steen Nørskov fejrer befrielsen med det samme foto hvert år"

  1. En skamplet på hans fars minde. Han burde have sat sig ind i hvad de gamle frihedskæmperes syn på islam; så godt som alle var stærkt fjendtlige overfor denne fjendtlige religion/ideologi islam, i en grad, så frihedskæmperne idag nærmest alle som én ville være blevet udskammet og stemplet som “nazister”, “racister”, “zionister”, “højrefløjsekstremister” og hvad man ellers finder på at kalde patrioter idag..

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.