Præcis hvem giver Danmark et dårligt ry?

Det ledende venstredrejede amerikanske medie, CNN, har netop nu en historie om Danmarks angivelige højreskred, idet regeringen ser det muligt at sende syrere hjem.

CNN kalder Mette Frederiksen ”hardline” i indvandringsspørgsmål og hævder, at dansk identitet er bundet til dens ”hvide kerne” – uden at man dog afbilder eller nævner herkomsten af vor halvafrikanske udlændingeminister, som citeres flittigt i artiklen.

Men CNN får bekræftet deres vinkel af danskere med angivelig indsigt. Professor i ”integration, diskrimination og stigmatisering” ved Aarhus Universitet Kristina Bakkær Simonsen fortæller således, at socialdemokraterne har ”låst sig fast” på at bevise, at de ikke er ”soft” i indvandringsspørgsmål.

Lederen af Refugees Welcome Denmark (og vinder af Menneskerettighedsprisen), Michala Clante Bendixen, hævder, at udrejsecentrene er ”som tortur, udformet til at nedbryde folk”. Bendixen udpensler den ”voksende xenofobi” i Danmark og landets ”klart diskriminerende love”.

Danmarks politik kunne ikke skildres så tendentiøst, som det er tilfældet, uden de villige ledende indvandringstilhængere, som altid er parate til at bekræfte udlandet i det slemme billede af Danmark, de ønsker at skabe.

De, der gerne vil værne om ”Danmarks ry” i udlandet, tilhører paradoksalt nok samme segment som dem, der står forrest i køen for at tilsvine i stedet for at forklare de problemer, som har ført til den kritiserede politik.

Og så er regeringens politik ikke så ”slem”, som det påstås af CNN – desværre. (Langtfra en af ”Europas hårdeste”). Men fra et nationalt synspunkt kan man faktisk kun være glad for kolporteringen af dette syn på Danmark, thi det skal nok skræmme en del yderligere muslimer fra at forsøge at trænge ind her.

4 Kommentarer på "Præcis hvem giver Danmark et dårligt ry?"

  1. lad højre skredet fortsætte, så vi kan få især m’erne til at smutte hjem

  2. https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12902670/en-kaempe-rapport-vaekker-bekymring-hos-minister-det-vidner-om-en-kultur-der-er-med-til-at-fastholde-kvinder-ved-koedgryderne/
    17.04.2021 KL. 20:45
    En kæmpe rapport vækker bekymring hos minister: Det vidner om en kultur, der er med til at »fastholde kvinder ved kødgryderne«
    En stor rapport giver et unikt indblik i en tendens, der vækker bekymring hos både eksperter og integrationsminister Mattias Tesfaye. Mens indvandrerkvinder tordner frem på studierne, drosler de i markant grad ned på job og uddannelse, når de er blevet gift. Det dokumenterer Rockwool Fonden, der i dag offentliggør ny forskning om 25 års integrationsindsats i Danmark.

    Hold da kæft hvor en spade.!

  3. CNN må vel betegnes som USA’s svar på et mix af DR og den efterhånden meget multikulti-agtige TV2 i DK ifth. syn på invandrings og flygtninge politiken. CNN beskriver ofte hvor forfærdelige og inhumane forholdene er for de immigranter af latinamerikansk oprindelse der i tusindvis hver dag står i kø på grænsen til USA for at entrere GUD’s eget land. For at få del i den velstand som det kan materialisere. CNN’s mindset omkring migration er ret beset det samme uanset om det gælder europa eller USA. Det stinker igen af en forherligelse af multi-kultiralisme…Men ja det sender signaler ud i verden om at DK måske ikke lige er det glansbillede af et paradis som man måske har fået indtrykket af i de lande hvor man masse emigrerer fra…Kan vel måske endda blive en win-win situation. Den danske regering burde egentlig sende en taksigelse til CNN. Men hvem ser egentlig CNN mere ?

    • nordiclux: Ja, hvem ser egentlig CNN mere? Ikke mange åbenbart. Deres seertal er efter sigende faldet kolossalt efter at CNN og andre “nyhedskanaler” lykkedes med at bidrage til den påståede manipulation og valgsvindel (over halvdelen af alle amerikanere tror, der var valgsvindel involveret i november) og få Trump væltet.
      Jeg følger på grund af min beskæftigelse særdeles meget med i mediebilledet, også det amerikanske. Og hver gang, jeg skruer over på CNN så går der højst ét minut, før jeg har skruet væk igen, fordi kanalen er så åbenlyst propagandistisk- og det er konstant og hele tiden, for øvrigt.
      Der var faktisk engang hvor CNN havde en status som den mest troværdige og up-to-date internationale nyhedskanal.. de tider er ikke bare slut, men kanalen er simpelthen igang med at grave deres egen grav. Der skal helt andre boller på suppen- og noget, der ligner en intern revolution på redaktionen- før de kan genvinde bare en smule af den offentlige tillid, efter min mening.

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.