Varmt vejr og roligt hav sørgede for, at 400 migranter søndag ankom til den italienske ø Lampedusa fra Nordafrika. Samtidig vil EU afsætte 275 mio. euro til opførelse af nye migrationscentre på fem græske øer, hvor de skal huse 14.000 migranter. ”De nye lejre vil lette situationen betydeligt,” sagde Ylva Johansson, EU-kommissær for indre anliggender, under et besøg i Grækenland. Man vil altså bruge 150.000 kr. pr. migrant på at skabe ”humane” forhold, der kun vil lokke yderligere til at prøve lykken og nå Europa.

EU’s kommissær med ansvar for bl.a. migration har siden 2019 været svenske Ylva Johansson. Hun blev i 1988 valgt ind i Riksdagen for Venstrepartiet Kommunisterne, men gik siden over til Socialdemokraterne og blev udpeget som kommissærkandidat af statsminister Stefan Löfven. Under en spørgerunde i Europaparlamentet i 2019 blev hun spurgt, om den svenske politik vedrørende bandekriminalitet og migration skulle eksporteres til EU. Johansson svarede, at hun var ”stolt over, at Sverige havde modtaget så mange flygtninge”. Og i en debat i september 2020 om den nye migrationspagt sagde hun, at ”vi har meget migration i Europa, og det behøver vi” på grund af aldringen i Europa.

Da Johansson i februar besøgte Bosnien, gjorde hun det til en betingelse for et muligt EU-medlemskab for landet, at det gav bedre forhold for de tusinder af migranter, der venter på at komme videre til Vesteuropa. Hun tilføjede, at det var uacceptabelt at tvinge migranter væk fra grænsen med magt, som det var sket. Migration er for Johansson det normale, noget ”der altid har været her og altid vil forblive her”, hun er altså ganske blind for de helt nye proportioner, fænomenet har antaget de senere årtier. (Tænk, hvis hun havde bagatelliseret klimaændringer på samme måde…). Men hun indrømmede, at EU ikke har totalt åbne grænser, og de, der får deres asylansøgning afvist, må rejse væk igen.

Realiteten er dog, at hendes holdning medfører, at de kommer ind og bare bliver. Flere og flere. Og det skyldes ikke manglende magtmidler og muligheder, men åbenlyst manglende vilje til at forhindre befolkningsudskiftningen. Tværtimod står EU’s ansvarlige for migration i denne skæbnetid tydeligvis med ønske om øget migration og optræder kun uvilligt som strammer som spil for galleriet. Omtrent et lige så anstændigt valg til denne stilling, som hvis Raket-Madsen blev udnævnt til kommissær for ligestilling. Målet er indlysende at få hele EU til at dele Sveriges skæbne ved at lokke flere og flere hertil med de dyrest tænkelige løsninger, som i virkeligheden også er de mest inhumane for både migranter og europæere.