TV 2 lyver om Islamisk Stat-kvinde: ‘Danske Sara’ er iransk statsborger

De statsejede medier kører lige nu en løgnagtig kampagne, der skal skaffe Islamisk Stat-terrorister og deres børn til Danmark. En af de grovere løgne bliver bragt i TV 2’s aktualitetsprogram ‘Go’ aften live’, da nyhedsværten Natasja Crone bringer fake news for åben skærm.

Det drejer sig om IS-terroristen ‘Sara’, der i 2015 rejser til Syrien og tilslutter sig Islamisk Stat. Her får hun tre børn med en IS-kriger. Et af børnene omkommer under kamphandlinger i 2019. TV 2 kalder denne kvinde for ‘danske Sara’, da stationen interviewer terroristens pårørende i studiet.

Men sandheden er, at ‘Sara’ udelukkende er iransk statsborger. IS-terroristen Sara, der i dag er 26 år, fik nemlig inddraget sit danske pas i 2020. Den muslimske kvinde er derfor udelukkende statsborger i Den Islamiske Republik Iran.

Alligevel vælger TV 2 at gennemføre et interview, hvor man lader “Saras” iranske mor og søster påstå, at der er tale om en dansk kvinde og danske børn, der skal hentes til det danske velfærdssamfund. Den mandlige IS-terrorist, der er far til de to overlevende børn, er australsk statsborger. Han sidder i dag bag tremmer.

TV 2’s påstand om, at de to børn – en pige og dreng på henholdsvis fire og to år – er danske statsborgere, stammer fra journalisten Natascha Rée Mikkelsen, der har arbejdet i en årrække for både DR og TV 2. Licensjournalisten Natascha Rée Mikkelsen stifter i sommeren 2020 organisationen ‘Repatriate The Children’, hvis formål er at skaffe Islamisk Stat-familierne til Danmark. Kort tid inden Natascha Rée Mikkelsen stifter aktivistgruppen ‘Repatriate The Children’, er hun på optagelser i Syrien for TV 2, hvor hun møder nogle af de IS-terrorister, som hun hjælper i dag.

Det er altså tidligere journalistkolleger på TV 2, der viderebringer usandhederne fra Natascha Rée Mikkelsen. Den kvindelige journalist/aktivist er i øvrigt gift med TV 2-værten Anders Lomborg, der kan opleves i programmet Station 2.

Selvom TV 2 kalder en kvindelig IS-terrorist for ‘danske Sara’, så ændrer det ikke ved, at hun udelukkende er iransk statsborger – og at hendes ægtemand er australier.

Derfor hører IS-børnene hjemme i Iran eller Australien.

TV 2 er fuld af løgn.

4 Kommentarer på "TV 2 lyver om Islamisk Stat-kvinde: ‘Danske Sara’ er iransk statsborger"

  1. Og det skal nok lykkes dem.
    Jeg kunne brække mig over de mennesker.
    Og i det hele taget over dem, der synes det er en god ide at importere yderligere hundredetusindevis af mennesker fra Afrika og Mellemøsten og sætte resten af befolkningen til at betale for dem, uden at det får voldsomme konsekvenser for landet.
    Hvad skete der lige med at hjælpe de nødlidende i deres egne lande, ved at sende U-landshjælp til dem?
    Nu har vi i stedet importeret nogle uløselige problemer, som vi forenet første aldrig får løst og for det andet betaler for med vore liv.

  2. Fy for den lede. Hvordan i helvede kan det være, at vi skal betale licens til noget, der er så partisk og ligefrem benytter en aktivist til at lave “nyheder”? Men Natascha Rée Mikkelsen skal da være velkommen til at huse hele lortet, når hun har fået hentet dem “hjem” til Danmark.

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.