Nye nazianklager: Mimi Jakobsens ven sammenligner Pia Kjærsgaard med Hitler

72-årige Mimi Jakobsen er blevet dømt for ulovlige nazianklager i Københavns Byret. Den tidligere minister og partileder af Centrum-Demokraterne skal betale dagbøder på i alt 10.000 kroner til politikeren Rasmus Paludan fra Stram Kurs , som hun tilsværtede med betegnelsen ‘åbenlys nazist’.

Nu viser det sig, at nazianklager mod politiske modstandere har været almindelige i inderkredsen omkring Mimi Jakobsen. I januar 2000 bliver Dansk Folkepartis partistifter, Pia Kjærsgaard, sammenlignet med Adolf Hitler, der stod bag massedrab på millioner af jøder, handicappede og fjender af Nazityskland.

“Hitler og Pia Kjærsgaard er to alen ud af ét stykke. Jeg siger ikke, at hun er nazist, men hun har den samme holdning med at dele befolkningen ind i over- og undermennesker, som Hitler havde,” lyder nazianklagen fra politikeren Peter Duetoft.

Peter Duetoft er på dette tidspunkt en af Mimi Jakobsens tætteste samarbejdspartnere i folketingspartiet Centrum-Demokraterne. Mimi Jakobsen styrer partiet, der blandt andet kæmper for åbne grænser, så flere muslimske indvandrere kan bosætte sig i Danmark.

Peter Duetoft besidder magtfulde poster som politisk ordfører, gruppeformand og landsformand i Centrum-Demokraterne.

Året efter de voldsomme nazianklager mod Pia Kjærsgaard ryger Mimi Jakobsen, Peter Duetoft og Centrum-Demokraterne ud af folketinget, da partiet ikke kommer over spærregrænsen ved folketingsvalget. Den politiske deroute er total, og i 2008 bliver Centrum-Demokraterne lagt i graven, og partiet bliver afviklet.

Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti bliver derimod en central magtfaktor i dansk politik, mens Mimi Jakobsen og Peter Duetofts politiske karrierer styrter i grus. Peter Duetoft skifter senere til Socialdemokratiet, hvor man omfavner nazianklager mod Dansk Folkeparti. Her bliver Duetoft valgt til byrådet i Hjørring Kommune – en post han stadig har i dag. I 2015 prøver Peter Duetoft at blive valgt til folketinget. Det lykkes ikke.

I dag viderefører 70-årige Peter Duetoft sin hadske retorik som et fremtrædende medlem af broderskabet Den Danske Frimurerorden. En loge som Peter Duetoft har været medlem af siden 1982.

Frimurerlogens hovedkvarter ligger i et forhenværende nazihovedkvarter i København. Her havde det landsforræderiske Schalburgkorps sit hovedsæde. Det var en dansk afdeling af Adolf Hitlers specialtropper i militærenheden Waffen SS. I dag er det Peter Duetoft og hans logebrødre fra Frimurerordenen, der færdes i bygningen med den blakkede historik, der ligger på Blegdamsvej i København.

Mimi Jakobsen kan være stolt af sin mangeårige partiven, der angriber modstandere med stigmatiserende nazirygter.

*

Kritiske journalister kan konfrontere Peter Duetoft her

Mobil: 40 54 66 60

Telefon: 98 93 45 64

Email: peter@duetoft.dk

*

Mere om Mimi Jakobsens dom hos Frihedens Stemme

Be the first to comment on "Nye nazianklager: Mimi Jakobsens ven sammenligner Pia Kjærsgaard med Hitler"

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.