Journalist Kristian Danholm skriver på sin Facebookprofil:

“FRI DEBAT?! Jeg er desværre nødt til at advare om Fri Debat, der de sidste par døgn har lagt spalter til konspiratoriske påstande, der potentielt kan have konsekvenser for min og mine nærmestes sikkerhed. Da jeg i en kritisk men relativt afdæmpet og opbyggelig kommentar gjorde opmærksom på dét, blev den slettet, og jeg blev sat i karantæne, hvilket også er sket for flere andre. Jeg ved, mange af jer mine FB-venner også er medlem af Fri Debat, og da jeg ikke har mulighed for at ytre mig dér, må jeg gå til nødværge mod disse falske og potentielt farlige beskyldninger, der nu står relativt uimodsagt. See for yourself. Det er i grove træk den danske forsker Rasmus Christian Elling og min samlever, Misha Zand, der bliver beskyldt for at kollaborere med det morderiske iranske præstestyre, hvilket alene deres egen produktion af forskning og hyppige medieoptræden til fulde modbeviser. Det er absurde påstande, men ulykken er, at den slags konspirationer bliver taget så alvorligt, at vi blandt andet har oplevet, at vores private adresse er blevet delt i lukkede grupper med opfordring til at ‘ordne’ Misha. Det blev blandt andet beskrevet i Politiken sidste år under overskriften “Efter et besøg i Deadline og en koordineret shitstorm har jeg set, hvordan det frie ord kan begrænses i Danmark.” Min hjerne er ved at eksplodere ved tanken om, at det blandt andet er personen bag det citat, de to ellers forbilledelige ytringsfrihedsforkæmpere, Jens-Martin Eriksen og Niels Ivar Larsen nu lader verbalt mishandle i deres forum. Med mig som tilskuer i håndjern, mens rablerierne fra blandt andet en fake-profil og en notorisk berygtet virkelighedsforvrænger fortsætter. Jeg tror simpelthen ikke, de har fattet, hvad det er for et monster, de har sluppet løs, hvilket netop var det, min af administrator slettede kommentar gik på. Det smerter mig, at se et ytringsfriheds-ikon som Jens-Martin Eriksen smuldre for øjnene af mig, men altså – jeg har forsøgt at skabe resonans i en direkte besked, og er blevet afvist med en bizar begrundelse, så derfor dette opslag. Jeg vil ikke referere fra private beskeder, men kan for en ordens skyld sige, at de to administratorer tydeligvis ikke er enige om håndteringen. Tilbage står, at smædekampagnen nu fortsætter i ikke mindre end tre tråde i Fri Debat. Blandt andet under et opslag, hvor Niels Ivar meget tydeligt skriver, at det netop er en smædekampagne, og de skyldige enten skal komme med dokumentation eller en officiel undskyldning. Tak for det, men intet af det er sket, og under samme opslag fortsætter angrebene, og et nyt skærpet er siden kommet til.

EDIT: Opslagene er nu taget ned, mens admin undersøger dokumentationen dybere. Der er med andre ord handlet. Jeg vil understrege, at jeg ingen interesse har I at skade eller begrænse hverken den ene eller den anden admin. Tværtimod. Jeg forsvarer blot mit og mine, og står på min ytringsfrihed. Hverken mere eller mindre. Hvis det ikke fremgår tydeligt, er det hermed understreget.”

Niels Ivar Larsen – administrator hos Fri Debat – skriver følgende i en kommentar til Kristian Danholm:

“Jeg kan ikke genkende det vrængbillede, der søges tegnet af Fri Debat, nu også fra ideologiske modstandere af vores ytringsfrihedslinje, som har kastet sig over denne ophvirvlede sag med stor iver, i en åbenlys hensigt om at skade og tilsværte.

Fakta om dette forløb er følgende.

Vi får opslag, der på insinuerende vis anklager en forsker (Rasmus Christian Elling, red.) og en kommentator (Misha Zand, red.) for på en eller anden måde at være i ledtog med præstestyret eller islamistiske grupper.

Det tager vi afstand fra, og vi kræver, at denne påstand skal trækkes tilbage og undskyldes eller dokumenteres.

Vi er i Messenger-dialog med opslagets afsender og hans støtter. Vi får i første omgang ændret ordlyden af opslaget, så det, der fremstod som anklage, nu fremstår som polemisk undren og spørgsmål. “Hvordan kan du have den og den analyse, når jeg ved at tingene forholder sig anderledes”. Det er jo fair nok at ønske en sådan diskussion.

På den måde kommer det frem, at der bag anklagen eller spørgsmålet lurer en uenighed om nogle udviklinger i iransk politik. Her var der altså en chance for at meningsfuld debat kunne være opstået, og uenighederne kunne være udfoldet nærmere. Ingen greb chancen.

Opslaget var også egnet til at diskutere, hvordan man forholder sig til den udfordring, at man gerne vil kunne rejse og agere i lande, man studerer og forsker i og derfor er nødt til at have et eller andet arrangement med myndighederne, også når de repræsenterer en modbydelig diktaturstat, og hvad man stiller op med de fristelser og hvervningsforsøg, der kan komme i den forbindelse, et fænomen, der kendes som fellow travelling. Heller ikke denne chance for meningsfuld debat blev grebet.

Vi fastholder presset om dokumentation for alle afsendere af insinuationer og formulerer et ultimatum om, at de skal formuleres som eksplicitte anklager og begrundes og dokumenteres eller trækkes tilbage og undskyldes offentligt.

På den måde får vi aftvunget, at der kommer et dementi og en tilbagetrækning af insinuationer og en undskyldning for en af disse anklager.

Andre anklager er mere diffuse, de pågældende spørger, hvad de skal undskylde, siger, de er i kontakt med dem, de har anklaget, og har foreslået et møde for at tale ud om tingene. Det hilser vi velkomment, og der virker som om parterne måske er ved selv at finde ud af det.

Da det står klart, at der ikke kommer noget ud af det, og at der stadig er insinuationer og endda kommer nye til, så eksekverer vi den varslede eksklusion og nedtager de tråde, der er genstand for strid. Det gør vi også af en anden grund, idet vi underrettes om en mistanke om, at de pågældende personer har forbindelse til miljøer, hvorfra der er udgået trusler og chikane. Det er en mistanke, som jeg ikke har grund til at anfægte, men vi savner ikke desto mindre stadig en klarere dokumentation for den. Vi kan jo ikke afgøre, hvad der er sandt herfra hvor vi sidder.

Hele affæren er et studie i de sociale mediers skyggesider, begyndende med personangreb og insinuationer, og kammende over i shitstorme. Jeg synes ikke det er korrekt og voksen optræden at forsøge at mobilisere offentlige stemninger imod Fri Debat og dens administratorer og sende hele dette lag af bagtalere på banen. Hvis vi fra starten havde fået præsenteret og konkretiseret sikkerhedstruslen i private henvendelser, ville vi omgående have lukket af for disse opslag og personer.

Vores moderation påvirkes ikke af shitstorme. Den sker efter de principper, vi hele tiden har fulgt. Det er uklædeligt, når vi får at vide, at medmindre vi gør sådan og sådan lige nu, så må jeg jo skrive ud og tilkalde en hel masse forargede og betydningsfulde mennesker for at få jer til at forstå. Endda i en situation, hvor vi allerede er ved at afmontere smæderier og personangreb. Det er ren pression og afpresning over for vores moderationsvirksomhed, og den afviser vi fuldstændig.”

Se også Injurier og tilsvininger trives i Facebookgruppen ‘Fri debat’