Studerer man aviser fra midten af 1960’erne, indser man, at det allerede da stod klart, at masseimport af fremmedkulturelle var en dårlig idé for samfundets bundlinje, kun til snæver fordel for udvalgte erhvervssegmenter og virksomheder.
Allerede i 1965 fremgår det af avisernes omtale af radioprogrammer, at der blev talt om de “næsten uløselige problemer”, man oplevede med fremmedarbejdere i andre europæiske lande. Det var virkelig ikke svært at forudsige konsekvenserne lige fra starten herhjemme.
Desuden fx leder i Aktuelt 30. december 1965 (se foto): “De lande, som virkelig har lukket op for udenlandsk arbejdskraft, har alle fået store problemer på halsen.”
En ret udbredt erkendelse dengang. Derfor sært, at de samme medier senere fik så travlt med at udskamme dem, der fortsatte med at påpege disse problemer…
Arbejdsmændenes forbundsformand forsvarede også i 1965 et af de mest udsatte segmenter på arbejdsmarkedet mod de da eksplicitte planer om masseindvandring (omtalt i Vestjysk Aktuelt 7. sept. 65). Ikke mindst henviste man til de allerede dårlige svenske erfaringer med medfølgende sociale problemer. Men stærkere erhvervsmæssige – og ideologiske – kræfter så stort på egne udsatte landsmænd og sejrede.
Inden udlændinges interesser i at komme til Danmark taktisk blev omdøbt til “rettigheder”, og personerne blev omdøbt fra arbejdssøgende til flygtninge, førte hele venstrefløjen stram kurs: “Horribelt, at regeringen har tilladt en udvikling, så vi nu ikke aner, hvor mange fremmedarbejdere vi har i landet,” udtalte SF-stifter Aksel Larsen til sit partis dagblad Minavisen den 30. oktober 1970.
Og i Aktuelt 18. juni 1970 kan man læse, at Venstresocialisterne advarer mod ny racisme i Danmark, hvorfor importen af fremmedarbejdere må standses: ”Man kan ikke acceptere denne særlige form for kapitalistisk menneskehandel.” Holdningsmassage for “tolerance” var endnu ikke på tapetet.
Men på et tidspunkt i 70’erne accepterede man altså bredt den stedfundne udvikling og gjorde endda en dyd af den angivelige nødvendighed. Opbygningen af et multikulturelt samfund, der et årti inden blev anset for et ”uløseligt problem”, blev nu det positive mål, og ensretningen af opinionen for dette formål er siden kun styrket.
I dag censureres det på sociale medier, og kriminaliseres tilmed tit, hvis man udtaler ønske om at afvikle det samfundseksperiment, der blev frarådet af mainstream for 50 år siden. Kun Stram Kurs kan siges nu helt at stå for den danmarkshistoriske normalitet.
fra konservativ til enhedslisten ser og høre man en flok hyklere, som ikke vil erkende realiteterne og som er total historieløse,sådanne noget fører til krig.
Idag bestemmes samfundsdebatten ovenfra. Befolkningen har intet at sige og alle uønskede meninger censureres væk og er nu kriminaliserede. En “imponerende” 180-graders vending er taget i løbet af 50 år. I realiteten er det idag forbudt overhovedet at optage emnet til debat, overalt i Europa, med få undtagelser. Opposition bliver slået hårdt ned på, udskammet, udsat for venstrefascistiske tæskehold, lovgivet imod, fængslet, de-platformeret, de-monetariseret, chikaneret på alle tænkelige måder og presset til at afstå fra kritik fra alle sider, enten indtil kritikerne giver op eller er blevet brugt til tavshed på anden måde.
Tingene var godt nok anderledes i 60erne, som man ser bevidnet via disse artikler og citater. Men én ting, man med sikkerhed kan udlede af dette, er at “arbejderbevægelsen” pludselig stoppede med at støtte arbejderne og i stedet gik til kamp for de
multinationale firmaers bundlinier, løndumpning, Kalergi-plan, EF/EU, kulturmarxisme, totalitær befolkningskontrol osv osv.. de er lige så skyldige i Europas undergang som de andre store spillere i denne tragedie!